Graverende fejl i grundlaget for offentlig millioninvestering i hudkræft-app

Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen har investeret 37 millioner kroner i hudkræft-appen Dermloop. Men projektgrundlaget, som skal retfærdiggøre investeringen, er behæftet med fejl. Det fremstår sjusket og kunne let være opdaget, hvis blot man havde efterprøvet tallene, lyder det fra patolog Nina Løth Mårtensson, som uden held har forsøgt at råbe folkene bag projektet op.

Det var under en præsentation af Dermloop på Rigshospitalets Afdeling for Patologi i april i år, at Nina Løth Mårtensson opdagede, at der var noget helt galt med de tal, der ligger til grund for projektet.

”Der er tale om fejl, som meget let kunne være opdaget, hvis man havde eftertjekket tallene ved at spørge fagfolk eller blot slået op i offentligt tilgængelige databaser. Det kommer til at fremstå sjusket og useriøst,” siger Nina Løth Mårtensson, som efter præsentationen gjorde folkene bag projektet opmærksom på fejlene. Hun har ikke fået svar tilbage.

Projektet hedder Digital Hudkræftdiagnostik. Det er offentligt finansieret med 37 millioner kroner og har til formål at udbrede den digitale løsning Dermloop, som gør det muligt for praktiserende læger at få en hurtig vurdering af hudforandringer ved at sende billeder til hudlæger. Foruden de 37 millioner kroner til udbredelsen af Dermloop forventer Danske Regioner, at løsningen årligt vil koste samfundet 60-80 millioner kroner i driftsudgifter.

Gevinsterne, som skal retfærdiggøre millioninvesteringen, er kortere ventetid, færre henvisninger til dermatologer, færre unødige indgreb og biopsianalyser og frigørelse af årsværk – altså tid svarende til flere fuldtidsansatte, der kan bruges på andre opgaver. Det fremgår af et projektgrundlag, som Medicinsk Tidsskrift har fået indsigt i. Heri forklares det, at det er disse gevinster, der overhovedet berettiger, at projektet gennemføres.

Alt for få tilfælde af hudkræft

Et af de centrale problemer er, at projektet regner med for få tilfælde af hudkræft. Ifølge projektgrundlaget får omkring 4.000 personer om året modermærkekræft, mens 13.000 får anden form for hudkræft. Men disse tal er alt for lave, hvilket Nina Løth Mårtensson har gjort projektet opmærksom på. 

Når antallet af hudkræfttilfælde er for lavt, bliver antallet af godartede hudbiopsier tilsvarende for højt. I projektgrundlaget står der dermed fejlagtigt, at 96 procent af hudbiopsier er godartede. Men hvis det virkelige antal årlige hudkræfttilfælde er langt højere, end projektet antager, så er der færre godartede analyser, der kan spares væk. 

Slår man op i Danske Regioners egne offentligt tilgængelige kvalitetsdatabaser, Hudkræftdatabasen og Dansk Melanom Database, er billedet et noget andet end det, der præsenteres i projektgrundlaget.

Den seneste årsrapport fra Hudkræftdatabasen viser, at der alene fra 1. juli 2023 til 30. juni 2024 blev registreret 41.357 tumorer af typen non-melanom hudkræft – det vil sige alle andre hudkræfttyper end modermærkekræft. I årene før var antallet henholdsvis 37.802 og 34.994. Hudkræftdatabasen dækker kun patienter behandlet af praktiserende hudlæger. Dertil kommer alle de patienter, som er behandlet for hudkræft andre steder, herunder på dermatologiske, plastikkirurgiske eller onkologiske hospitalsafdelinger samt på privathospitaler. Samlet er det virkelige antal årlige hudkræfttilfælde flere hundrede procent højere end de 13.000, der er anført i projektgrundlaget.

Dansk Melanom Databases seneste årsrapport viser, at antallet af modermærkekræfttumorer var 4.450 i 2023, 4.951 i 2022 og 4.483 i 2021. Et stykke fra de cirka 4.000 årlige tilfælde, som projektgrundlaget er baseret på.

Tal trukket fra forkert database

Det viser sig, at der er en meget simpel forklaring på, at projektet kun når frem til 13.000 tilfælde af anden hudkræft og 4.000 tilfælde af modermærkekræft. Tallene er nemlig trukket fra Landspatientregistret, og dermed overser man alle de patienter, som er behandlet for hudkræft hos praktiserende hudlæger – hvilket er langt størstedelen. Det forklarer Henrik Sølvsten, praktiserende hudlæge og formand for Hudkræftdatabasen.

”Speciallægepraksisser indberetter ikke til Landspatientregistret, så tallene derfra er fra sygehusene og eventuelt privathospitaler, der har indberetningspligt,” siger Henrik Sølvsten. Han mener derfor også, at tallene i projektgrundlaget er for lave.

Nina Løth Mårtensson undrer sig over, at projektet ikke har eftertjekket tallene. 

”Jeg kan ikke forstå, at man gennemfører et så stort projekt uden at tjekke, om man baserer sin projektgrundlag på fakta. Enhver læge, der beskæftiger sig med hudkræft, kunne have fortalt dem, at tallene er alt for lave,” siger hun.

Det var blandt andet disse fejlbehæftede tal, der blev præsenteret for Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i Region Hovedstaden, da udvalget i april i år tog til efterretning, at Region Hovedstaden tiltræder en rammeaftale med Praktiserende Lægers Organisation (PLO) om honorering af praktiserende læger, der deltager i projektet Digital Hudkræftdiagnostik.

Glemmer forstadier til kræft

Nina Løth Mårtensson undrer sig også over, at projektet kun skelner mellem godartede og ondartede hudforandringer. ”Unødvendig mange hudbiopsier sendes til patologisk analyse (96% godartet)”, skriver projektet, men nævner intet om forstadier til hudkræft. 

”Man kan ikke bare se på fordelingen af ondartede og godartede hudforandringer og konstatere, at unødvendig mange hudbiopsier sendes til patologisk analyse. Det er alt for simpelt. Vi ser rigtig mange forstadier til hudkræft, som vi meget gerne vil fange på et tidligt tidspunkt, før de udvikler sig til kræft. Det har man ikke taget højde for i beregningerne,” siger Nina Løth Mårtensson.

Også forkert

Nina Løth Mårtensson blev første gang bekendt med projektet Digital Hudkræftdiagnostik, da hun i foråret 2024 blev kontaktet af projektet, som bad hende om at levere et dataudtræk fra patologidatabasen Patobank. 

Af projektgrundlaget fremgår det, at ”datasættet dækker alle rekvisitioner for SNOMED-koder, der er relateret til hudkræft.” I alt 275.950 rekvisitioner på landsplan.

Men det er også forkert, påpeger Nina Løth Mårtensson. Datasættet inkluderer samtlige rekvisitioner af patologiske undersøgelser relateret til hud – ikke kun hudkræft. Det vil sige, at det også inkluderer rekvisitioner relateret til for eksempel psoriasis, eksem eller andre godartede hudlidelser.

Konsekvensen af dette er igen, at besparelsespotentialet ved Dermloop bliver kunstigt højt, hvilket får projektgrundlaget til at fremstå bedre, end det reelt er, påpeger hun.

Skudt helt ved siden af

Da Rigshospitalets Afdeling for Patologi blev præsenteret for projektet i april, havde projektgruppen lavet et regnestykke, der skulle vise, hvor meget Dermloop kunne hjælpe. Ifølge beregningen kunne afdelingen i 2027 forvente at modtage hele 66 procent færre hudprøver end i dag. Men det tal giver ingen mening, mener Nina Løth Mårtensson.

I en besked til projektgruppen, som hun sendte for over en måned siden, redegjorde hun for sin bekymring:

”En forventet reduktion af antallet af prøver på min egen afdeling (Rigshospitalet) med 66 procent i 2027 virker for mig helt skudt ved siden af. Såfremt vi bare kommer i nærheden af den reducering, er jeg virkeligt bekymret for, hvor mange forstadier og regelrette hudkræftdiagnoser, vi overser. Og hvis det er tilfældet, bør samtlige patienter, der er direkte afsluttet via teledermatologisk vurdering/Dermloop, kunne følges op på efter f.eks. 1, 2 og 5 år i Dermloop systemet.”

Heller ikke den besked har hun fået svar på.

Foreløbig ingen effekt

Det er endnu uvist, om Dermloop reelt fører til færre hudbiopsier. I 2024 deltog 168 praksisklinikker i et pilotprojekt, hvor de sendte 12.133 billeder til digital vurdering. Projektet registrerer cirka 9.000 færre hudbiopsier end året før, men ifølge en evalueringsrapport kan faldet ikke tilskrives Dermloop. Blandt andet fordi Region Hovedstaden – som har brugt løsningen mest – har haft det mindste procentvise fald.

Nina Løth Mårtensson fortæller, at hun har lavet et datatræk for første kvartal af 2025. Det viser, at der er sket en stigning i antallet af prøver sammenlignet med første kvartal af 2024. 

Kim Veber Carlsen, enhedschef i Enhed for Patientjournal og Implementering i Region Hovedstaden, har svaret på mail, og Medicinske Tidsskrifter har derfor ikke kunnet spørge ind til svarene. Han indrømmer, at man ikke har efterprøvet tallene i projektgrundlaget. Men mener samtidig ikke, at det har betydning for den samlede businesscase.

Enhedschef på mail: Vi burde måske have efterprøvet tallene

Medicinske Tidsskrifter har sendt en række spørgsmål til Region Hovedstadens Center for IT og Medicoteknologi, som har udarbejdet projektgrundlaget. Kim Veber Carslen, enhedschef i Enhed for Patientjournal og Implementering, svarer skrifligt:

Har I efterprøvet, om tallene i projektgrundlaget stemmer? For eksempel ved at spørge uvildige fagpersoner? 

“Nej, det har vi ikke, og det burde vi måske havde gjort. Vi har efterprøvet de centrale tal for businesscasen ved at benytte både interviews med fagpersoner og statistik. Herunder antal første konsultationer hos alment praktiserende læge, henvisninger til hudlæge, Dermloop-statistik.”

Hvilken betydning har det for projektgrundlaget, at det bygger på fejlagtige grunddata?

“Det betyder, at andelen af hudbiopsier med hudkræft ville have været lidt højere ud af det samlede antal analyser. Så et ændret udgangspunkt: Langt de fleste hudbiopsier viser sig ikke at påvise hudkræft. Den overordnede tendens holder stadig. Hvis vi havde taget alle hudkræfttilfælde (hvilket vi burde have gjort) med i beregningerne, så ville andelen af godartede hudbiopsier måske være mindre end 96 procent. Men andelen er stadig meget høj.

Antallet af ondartede påvirker ikke den samlede businesscase. Businesscasen bygger på, at Dermatologer afslutter flere patienter, end de gør i dag, fordi de får en hurtig vurdering. Dermatologer vil fortsat have sager, som de er usikre på, eller, som de vurderer, er ondartede. Dem vil de fortsat sende til biopsianalyse. Businesscasen har en usikkerhed i de data, der ligger til grund for beregnede forventninger, derfor måles på faktiske resultater for at forbedre præcisionen.”

Hvordan vil I sikre jer, at udbredelsen af Dermloop medfører de forventede økonomiske og kliniske gevinster, når der er fejl i projektets grunddata?

“Vi følger løbende med i ventetider for patienterne, antallet af udførte patologiske analyser og data fra Dermloop for se, om disse data udvikler sig som forventet. Løbende vil data benyttes til at øge præcisionen i businesscasen. Det er for tidligt at sige noget generelt om udviklingen af patologianalyser.”

Hvordan vil I sikre jer, at udbredelsen Dermloop ikke fører til et fald i antallet af ondartede hudbiopsianalyser eller forstadier til hudkræft, når I ikke har styr på, hvor mange ondartede hudbiopsianalyser eller forstadier til hudkræft der er ved udgangspunktet?

“Jeg har lidt svært ved at se, hvordan Dermloop skulle føre til fald i antal hudbiopsianalyser af ondartet kræft. Hvis Dermloop-undersøgelsen viser tegn på hudkræft, så vil den praktiserende læge jo initiere, at der bliver bestilt biopsi. Der kan være en pointe i, at der vil blive opdaget færre tilfælde af forstadier til hudkræft, idet der bestilles færre biopsier. Jeg kan godt se fornuft i, at vi får inddraget viden om dette i den videre evaluering af Dermloop.

Dermloop-sager (patienter med en læsion med mistanke om hudkræft) bliver set og vurderet af en dermatolog, som vurderer, om der skal tages en biopsi og gennemføres analyse. Dermloop frasorterer ikke sager, så som i dag er det en klinisk vurdering, der er afgørende for biopsianalyser.”

Nina Løth Mårtensson har gjort projektet opmærksom på, at antallet af hudkræfttilfælde er underestimeret. Har det ført til ændringer af projektgrundlaget?

 “Nej, det har det ikke. Vi mener ikke, at det konkrete antal ændrer på tendensen. En businesscase er ikke en facitliste. Vi følger løbende med og evaluerer på effekterne af den nye arbejdsgang. Det er vores fokus.”