Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Rådsmedlem kritiserer Medicinrådets håndtering af sag om lungekræft

Medicinrådets ageren i sagen om revurderingen af Keytruda (pembrolizumab) til gruppen af patienter med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) uden PD-L1-ekspressen bliver mødt af kritik fra egne rækker. Også andre aktører giver deres utilfredshed til kende.

Medicinrådets fagudvalg vedrørende lungekræft har i protest sat al sagsbehandling på pause, indtil udvalget får klar besked fra Medicinrådet om, hvordan det fremadrettet skal udføre sit arbejde. Det skrev Onkologisk Tidsskrift i sidste uge. Det viser sig, at fagudvalget er ikke den eneste part i sagen, der er kritisk over for rådets sagsbehandling. Også fra egne rækker mødes Medicinrådet med utilfredshed. I referatet fra rådsmødet i  september står det anført, at ’rådsmedlem Niels Obel fandt det kritisabelt, at den lægefaglige vurdering blev genoptaget uden, at det fremgik eksplicit af dagsordenen og uden fagudvalgsformandens tilstedeværelse’.

Onkologisk Tidsskrift har henvendt sig til Niels Obel, professor og overlæge på Infektionsmedicinsk Klinik ved Rigshospitalet, for at få ham til at uddybe den kritik, der refereres til i mødereferatet. Som svar herpå skriver Niels Obel følgende i en mail:

"Medicinrådets arbejde er efter min mening ekstremt vigtigt - meget vigtigere end jeg troede, da jeg gik ind i Rådets bestyrelse. I et samfund, hvor borgernes overlevelse og sundhed er så afhængige af, hvad et råd på 15 mand beslutter, er det derfor også overordentligt vigtigt, at der er orden i procedurerne, og at der er transparens i beslutningsprocesserne. Jeg kan være i tvivl om, om borgerne har indset, at deres sundhed er blevet så afhængigt at beslutningerne i et råd, hvor fagligheden presses af økonomisk prioritering og hastighed i beslutningsprocesserne."

Ifølge den oprindelige tidsplan skulle Medicinrådet have besluttet, om det ville anbefale pembrolizumab som standardbehandling til PD-L1-negative NSCLC-patienter på rådsmødet i september, men i stedet mundede rådsmødet ud i et udvidet clock-stop i sagsbehandlingen.

Kritik af rådet på Twitter

Også fra anden side møder Medicinrådets ageren i den aktuelle sag kritik. På Twitter har flere læger givet deres mening til kende. Bl.a. i følgende kommentarudveksling:

Onkologisk Tidsskrift har været i kontakt med Jon Lykkegaard Andersen, overlæge på Onkologisk Klinik ved Rigshospitalet, men han ønsker først at uddybe sin kritik, når der foreligger en tidsplan for genoptagelsen af sagsbehandlingen.

Medicinrådet har indført udvidet fagligt clock-stop i sagen, fordi det fortsat finder, at der uafklarede faglige spørgsmål til det tilgrundliggende studie, KEYNOTE-189. I mødereferatet fra rådsmødet i september står der, at ’Rådet er bekymret for, om der havde været stillet tilstrækkelige og rigtige spørgsmål i protokollen, da Rådet fortsat her på anbefalingsstadiet ikke finder, at sagen er belyst godt nok’. Hvilke spørgsmål, de drejer sig om, uddybes ikke yderligere, men der henvises til en særlig uoverensstemmelse mellem PFS og OS.  

Som konsekvens af ovenstående vedtog rådet, at formand Steen Werner Hansen og rådsmedlem Dorte Nielsen sammen med fagudvalget og sekretariatet skal formulere de manglende spørgsmål, som skal fremgå af et tillæg til protokollen, samt at fagudvalget herefter skal udarbejde et udkast til en ny vurderingsrapport.

Kultur

  • Med livmoderen fuld af tomhed

    BØGER: Roman om brændende at ønske sig et barn, der ikke vil indfinde sig, beskriver ømt og knugende det evigt tilstedeværende fravær. ’Understrøm’ er tragisk og medrivende – og stærkt anbefalelsesværdig.

  • Kræftlægernes næstformand anbefaler roman om ung pige, der mister sin mor til kræft

    KULTUR-TEMPERATUR: En autobiografisk roman om en ung teenager med en kræftsyg mor giver et gribende indblik i en ung pårørendes liv omgivet af sorg og død, mener overlæge Camilla Qvortrup. Hun er næstformand hos DMCG.dk, der er en sammenslutning af 25 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper.

  • Ny bog om motions virkninger på hjernen er ekstremt motiverende

    BØGER: Fysisk aktivitet er den bedste beskyttelse mod neurodegenerative sygdomme som for eksempel Alzheimers sygdom, demens og Parkinsons sygdom. Hjerneforsker Troels W. Kjær giver i sin nye bog ´Gik Einstein til fitness?´ masser af indsigt i, hvorfor motion gør hjernen sund, stærk, klog og glad, og hvordan man gør.

  • Søvnforsker deler ud af sine bedste videnskabelige råd til god søvn

    BØGER: Er du træt af at være træt, fordi du sover elendigt, så har søvnforsker Birgitte Rahbek Kornums bog ´Sover du?´ en stribe rigtig gode forklaringer på hvorfor – og 132 praktiske og nemt overskuelige råd til bedre søvnvaner og en god nats søvn. Bogen i sig selv er også dejligt søvndyssende at læse, selv om den ikke er spor kedelig. Tværtimod.

  • Roman giver kræften stemme, mens livet rinder ud

    BØGER: Kort over kroppens landskab er en spektakulær, kalejdoskopisk, hærgende og sanselig rejse gennem en kræftsyg kvindes liv og krop.

  • Helene Probst ville oprindeligt være musiker

    KULTUR-TEMPERATUR: Helene Probst har siddet centralt ved bordet i både Danske Regioner, Region Midtjylland og Sundhedsstyrelsen, men oprindeligt havde samfundsmedicineren, der også er fan af keramik, udset sig en helt anden karrierevej.

  • Ny, fremragende bog fra svensk psykiater: Ældre med ADHD svigtes af sundhedsvæsenet

    BØGER: Hvordan er det som voksen at indse, at man har levet hele sit liv uden at forstå, hvorfor nogle ting tilsyneladende altid går galt? Det spørger den svenske psykiater Lotta Borg Skoglund om i sin nye bog, hvor hun som en af de første sætter fokus på det vanskelige liv som 50+ med ADHD. Hun har tidligere skrevet fremragende bøger om ADHD, og det lykkes hende endnu en gang at bane vejen for nye forståelser.

  • Bogserie til børn af mødre med brystkræft kan være god hjælp – men måske ikke for alle

    BØGER: Mødre skal tale med deres børn, hvis de har brystkræft, selv når de er helt små, mener psykolog Kirstine Monefeldt Lindgaard, der selv manglede hjælp til de vanskelige samtaler, dengang hun fik konstateret brystkræft. Hun har nu skrevet en fin bogserie – men for de forældre, som måtte være mere tøvende og mindre afklarede, er der ikke megen hjælp at hente.

  • Forfatter: Fortidens overgreb kan lære os om nutidens

    BØGER: Kvindekolonien på Sprogø var ikke en fejl – tværtimod. Afgrænsningen af de svage og afvigende har været en hel central del af velfærdsstatens opbygning, siger antropolog Stine Grønbæk Jensen, der gennem sit forfatterskab giver stemme til dem, som samfundet og sundhedsvæsenet har overhørt og umyndiggjort. 

  • Overgrebets smertefulde ekko

    BØGER: Anbefalelsesværdig roman om efterdønningerne af et overgreb beskriver nøgternt, hvordan overgrebsmanden tager bo i offerets krop som et mørkt ekko.