Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Overraskende langtidsdata: Overvågning har samme overlevelsesrater som behandling ved prostatakræft

EAU: Mænd med lokaliseret prostatakræft, der regelmæssigt overvåges, har samme høje overlevelsesrater efter 15 år som mænd behandlet med strålebehandling eller kirurgi. En regelmæssig overvågningsstrategi øger altså ikke kræft dødelighedsraterne over længere tid.

Det viser helt nye 15 års opfølgningsdata fra det britiske ProtecT-studie, der tiltrak et større publikum, da det blev præsenteret ved en  på European Association of Urology-kongressen (d.10.-13. marts) i Milano.

Omkring 97 procent af mændene diagnosticeret med prostatakræft overlevede 15 år efter diagnosen uanset om de modtog strålebehandling, prostatektomi eller regelmæssig overvågning.

Det er et overraskende fund ifølge Lars Boesen, der er overlæge på Urologisk Afdeling, Herlev Hospital, som deltog på kongressen.

Lars Boesen

“ProtecT-studiet var et af de større tankevækkende studier på kongressen, fordi man umiddelbart havde forventet, at der ville være en større forskel på overlevelsesraterne i overvågnings- og behandlingsgrupperne efter 15 års opfølgning. Resultaterne er overraskende og understreger, at det er en balancegang at vælge mellem overvågning og kurativ behandling,” siger han.

ProtecT-studiet løb fra 1999-2009 og randomiserede i alt 1.643 mænd med lokaliseret prostatakræft til aktiv monitorering (n=545), radikal prostatektomi (n=553) eller radikal strålebehandling (n=545). Forsøget blev foretaget blandt ni britiske centre og er det længst kørende studie af sin art, som har undersøgt de tre store nuværende behandlingsmuligheder til lokaliseret prostatacancer. De nye opfølgningsdata er netop udgivet i New England Journal of Medicine.

Ingen forhastede behandlingsbeslutninger

I studiet var overlevelsesraterne ens på trods af, at flere mænd i gruppen, der blev aktivt overvåget, havde progression og metastatisk sygdom.

Resultaterne viser, at behandlingsbeslutningerne efter diagnose for lokaliseret prostatacancer særligt ved lav og mellemrisiko sygdom ikke behøver at forhastes, lød det ved præsentationen af studiet. Og det er Lars Boesen enig i. 

“Det understreger, at vi skal gå efter at behandle de aggressive cancerformer, og at vi samtidig kan tillade os at inkludere flere af mændene med lav og intermediære risiko sygdom i overvågningsgrupper, fordi den kurative behandling ikke nødvendigvis giver et bedre overlevelsesresultat,” siger han. 

Han peger samtidig på, at indførelsen af mere moderne metoder i diagnostikken såsom MR-scanning og MR-vejledte biopsier formentlig vil medføre, at flere mænd bliver betragtet som at have mellemrisiko sygdom i dag.

Oprindeligt blev alle dem, der blev rekrutteret til forsøget, diagnosticeret med lokaliseret cancer, men efterfølgende data viste, at deltagerne i behandlingsgruppen havde højere grad og stadium af sygdommen, end man troede i begyndelsen. På trods af det fund var dødeligheden stadig lav på tværs af behandlingsgrupperne.

Overlevelsesrater betyder mindre

I studiet havde omkring en fjerdedel af mændene på overvågning ikke modtaget nogen invasiv behandling for deres kræft efter 15 år og var fortsat i live. 

Patienter fra alle tre grupper rapporterede ens overordnet livskvalitet med hensyn til deres generelle mentale og fysiske helbred. Men de negative virkninger af kirurgi eller strålebehandling på urin-, tarm- og seksuel funktion viste sig at vedvare meget længere end tidligere antaget og op til 12 år.

“Vi ved, at det særligt er inkontinens og seksual-performance, der påvirker mændene ved den kurative behandling, og hvis der ikke er en væsentlig overlevelsesfordel, der skal tages højde for i forhold til overvågning, bliver det i sidste ende et individuelt valg for mændene og behandlerne om, hvad der er bedst,” siger Lars Boesen.

Han peger samtidig på, at mange mænd i overvågningsgruppen endte med at blive behandlet i løbet af opfølgningstiden og at der var en væsentlig forskel på sygdomsprogression og metastatisk sygdom, som skal tages med i behandlingsovervejelserne.

De patientrapporterede oplysninger er på linje med EUPROMS-studiet, der også blev præsenteret på kongressen ved en Gamechanging såession om mandagen. De nye data bygger videre på første version af studiet og inkluderede mere end 5.000 deltagere fordelt på 25 europæiske lande. De nye patientrapporterede oplysninger (PROMS) viser, at det værste ifølge patienterne ved kurativ behandling var kontinens og seksual performance.

Endnu bedre overlevelse i dag

Studiets 15 årsopfølgningsdata er de nyeste fra studiet, hvis 10 årsdata tidligere har vist, at mænd, hvis kræft blev regelmæssigt overvåget, havde dobbelt så stor risiko for, at sygdommen udviklede sig eller fik metastaser end mænd i behandlingsgrupperne.

Antagelsen var derfor, at det kunne føre til en lavere overlevelsesrate for mænd på aktiv overvågning over en længere periode, hvilket de nye 15-års opfølgningsdata dog ikke viste er tilfældet. 

De britiske forskere bag undersøgelsen understreger, at behandlingsmetoder og overvågningsstrategier er langt mere avanceret i dag siden forsøgets start i 1999. Derfor forventer de, at det er muligt, at resultater vil være forbedret yderligere, hvis forsøget blev udført i dag.

 

Kultur

  • Med livmoderen fuld af tomhed

    BØGER: Roman om brændende at ønske sig et barn, der ikke vil indfinde sig, beskriver ømt og knugende det evigt tilstedeværende fravær. ’Understrøm’ er tragisk og medrivende – og stærkt anbefalelsesværdig.

  • Kræftlægernes næstformand anbefaler roman om ung pige, der mister sin mor til kræft

    KULTUR-TEMPERATUR: En autobiografisk roman om en ung teenager med en kræftsyg mor giver et gribende indblik i en ung pårørendes liv omgivet af sorg og død, mener overlæge Camilla Qvortrup. Hun er næstformand hos DMCG.dk, der er en sammenslutning af 25 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper.

  • Ny bog om motions virkninger på hjernen er ekstremt motiverende

    BØGER: Fysisk aktivitet er den bedste beskyttelse mod neurodegenerative sygdomme som for eksempel Alzheimers sygdom, demens og Parkinsons sygdom. Hjerneforsker Troels W. Kjær giver i sin nye bog ´Gik Einstein til fitness?´ masser af indsigt i, hvorfor motion gør hjernen sund, stærk, klog og glad, og hvordan man gør.

  • Søvnforsker deler ud af sine bedste videnskabelige råd til god søvn

    BØGER: Er du træt af at være træt, fordi du sover elendigt, så har søvnforsker Birgitte Rahbek Kornums bog ´Sover du?´ en stribe rigtig gode forklaringer på hvorfor – og 132 praktiske og nemt overskuelige råd til bedre søvnvaner og en god nats søvn. Bogen i sig selv er også dejligt søvndyssende at læse, selv om den ikke er spor kedelig. Tværtimod.

  • Roman giver kræften stemme, mens livet rinder ud

    BØGER: Kort over kroppens landskab er en spektakulær, kalejdoskopisk, hærgende og sanselig rejse gennem en kræftsyg kvindes liv og krop.

  • Helene Probst ville oprindeligt være musiker

    KULTUR-TEMPERATUR: Helene Probst har siddet centralt ved bordet i både Danske Regioner, Region Midtjylland og Sundhedsstyrelsen, men oprindeligt havde samfundsmedicineren, der også er fan af keramik, udset sig en helt anden karrierevej.

  • Ny, fremragende bog fra svensk psykiater: Ældre med ADHD svigtes af sundhedsvæsenet

    BØGER: Hvordan er det som voksen at indse, at man har levet hele sit liv uden at forstå, hvorfor nogle ting tilsyneladende altid går galt? Det spørger den svenske psykiater Lotta Borg Skoglund om i sin nye bog, hvor hun som en af de første sætter fokus på det vanskelige liv som 50+ med ADHD. Hun har tidligere skrevet fremragende bøger om ADHD, og det lykkes hende endnu en gang at bane vejen for nye forståelser.

  • Bogserie til børn af mødre med brystkræft kan være god hjælp – men måske ikke for alle

    BØGER: Mødre skal tale med deres børn, hvis de har brystkræft, selv når de er helt små, mener psykolog Kirstine Monefeldt Lindgaard, der selv manglede hjælp til de vanskelige samtaler, dengang hun fik konstateret brystkræft. Hun har nu skrevet en fin bogserie – men for de forældre, som måtte være mere tøvende og mindre afklarede, er der ikke megen hjælp at hente.

  • Forfatter: Fortidens overgreb kan lære os om nutidens

    BØGER: Kvindekolonien på Sprogø var ikke en fejl – tværtimod. Afgrænsningen af de svage og afvigende har været en hel central del af velfærdsstatens opbygning, siger antropolog Stine Grønbæk Jensen, der gennem sit forfatterskab giver stemme til dem, som samfundet og sundhedsvæsenet har overhørt og umyndiggjort. 

  • Overgrebets smertefulde ekko

    BØGER: Anbefalelsesværdig roman om efterdønningerne af et overgreb beskriver nøgternt, hvordan overgrebsmanden tager bo i offerets krop som et mørkt ekko.