Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Jesper Mehlsen har stadig ikke indsendt endelige forskningsresultater til styrelsen fra nogle af projekterne endnu. Det er tre år efter den formelle afslutning af projektet i 2019, og det er et brud på tilsagnskravene, ifølge Lægemiddelstyrelsen

Tre år efter afslutning af millionprojekt: Forsker har fortsat ikke leveret endelige resultater

I perioden 2017-2018 fik læge Jesper Mehlsen over 3,5 millioner kroner fra statens SATS-pulje til at undersøge, om der er særlige bivirkninger til den kræftforebyggende HPV-vaccine, men han har fortsat ikke afleveret endelige resultater, som var en betingelse for støtten.

I dag driver han privat klinik, hvor han tjener penge på at behandle dét, han formoder er bivirkninger ved vaccinen. 

Store registerstudier har ellers for længst afvist bivirkninger til HPV-vaccinen, men der er stadig én læge, som ikke er så sikker – den i dag privatpraktiserende Jesper Mehlsen.

Hele diskussionen og usikkerheden om HPV-vaccinen, der forebygger livmoderhalskræft, nåede sit højdepunkt i 2015 med en dokumentar sendt på TV2 og en række medieoptrædener fra bl.a. Jesper Mehlsen, der dengang var overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. 

Debatten foranledigede Folketinget til at afsætte syv millioner fra SATS-puljen til forskning i potentielle bivirkninger ved HPV-vaccinen, hvor Jesper Mehlsen med Bispebjerg/Frederiksberg Hospital som økonomisk tovholder fik tilsagn til de fire, udbetalt som rater. Mehlsen endte dog med kun at bruge ca. 3,55 millioner kroner af bevillingen til sine fire delprojekter.

Men Jesper Mehlsen har stadig ikke indsendt endelige forskningsresultater til styrelsen fra nogle af projekterne endnu. Det er tre år efter den formelle afslutning af projektet i 2019, og det er et brud på tilsagnskravene, skriver Lægemiddelstyrelsen til Onkologisk Tidsskrift.

Efter Onkologisk Tidsskrifts henvendelse har Lægemiddelstyrelsen nu sat en deadline for Jesper Mehlsens projekt. 

”Lægemiddelstyrelsen har bedt Jesper Mehlsen om at sende information om resultaterne fra de fire forskningsprojekter senest 31. januar 2023 (uanset status for publikation), hvor phd’en er afsluttet. Vi har desuden bedt om at blive orienteret, hvis Jesper Mehlsen publicerer noget inden da,” skriver styrelsen i en e-mail.

Onkologisk Tidsskrift har spurgt Lægemiddelstyrelsen, hvad konsekvensen bliver, hvis Mehlsen ikke afleverer resultater inden slutningen af januar 2023. 

Det ønsker styrelsen ikke at kommentere, så længe det ikke er aktuelt.

Økonomisk interesse i bivirkninger

Siden starten af projektet har Jesper Mehlsen fået en økonomisk interesse i at påvise bivirkninger til vaccinen. 

I 2018 stoppede Jesper Mehlsen som overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, der i følge ham selv ikke var en frivillig fratrædelse. Derefter begyndte han at arbejde i egen klinik og tilbød behandling mod det, som han vurderede var bivirkninger til HPV-vaccinen. Det fortsætter han med den dag i dag, fortæller han over telefon, og tilbuddet formidles desuden på klinikkens hjemmeside. 

Onkologisk Tidsskrift har spurgt Jesper Mehlsen, om han kan se, at privatøkonomien i klinikken giver ham en økonomisk interesse i at påvise bivirkninger i den forskning, som han fik støtte til og stadig arbejder på. 

Det afviser han og siger, han ikke har større økonomiske interesser end klinikere, der arbejder på hospitaler eller i f.eks. Lægemiddelstyrelsen. Man arbejder for sine patienter, og det får man løn for, lyder hans pointe kort opsummeret.

”Det er noget sludder [at jeg skulle have en særlig interesse]. Jeg tjente også penge, da jeg behandlede mine patienter på hospitalet. De patienter, jeg ser, kan ikke blive behandlet andre steder i Danmark. Og en meget lille del af dem har HPV-vaccinebivirkninger,” siger han og fortæller, at han især ser personer med langvarige symptomer efter covid-19.

”Hvis folk er syge og ikke kan få adgang til det offentlige sundhedsvæsen, så tager jeg en beskeden mængde penge. Det er meget lidt i forhold til, hvad praktiserende læger og hospitalsvæsen normalt tager.” 

Onkologisk Tidsskrift har spurgt Lægemiddelstyrelsen, om Jesper Mehlsens økonomiske interessekonflikt kommer til at have indflydelse på styrelsens syn på de resultater, som Jesper Mehlsen måske en dag leverer.

Hertil svarer styrelsen på e-mail:  

”Lægemiddelstyrelsen vil foretage en grundig gennemgang af resultaterne fra forskningsprojektet ud fra den godkendte projektbeskrivelse, når vi modtager resultaterne fra Jesper Mehlsen.”

Er det et brud på støttevilkårene, at Mehlsen har gjort en forretning ud af at behandle HPV-bivirkninger, samtidig med at han skal forske i forekomsten? 

”Nej, det indgik ikke som en betingelse for støtte, at ansøgerne ikke måtte have patienter i behandling (i privat praksis, red.). Lægemiddelstyrelsens beslutning om tildeling af forskningsmidlerne blev truffet på baggrund af et puljeopslag.”

I puljeopslaget fremgår det dog, at man har ønsket at undgå økonomiske interessekonflikter blandt puljemidlernes ansøgere.

Der står bl.a., at ansøgere “som udgangspunkt [skal] være uafhængige af lægemiddelindustrien.” I puljeopslaget står der dog ikke noget om økonomiske interesser fra egen virksomhed, heriblandt privat praksis.

Mehlsen: Forskning er på trapperne

Da Jesper Mehlsen stoppede på Frederiksberg Hospital i 2018, var det med til at forsinke forskningen i vaccinen, fortæller han. Til gengæld er han lige på trapperne med et studie med mere end 800 vaccinerede piger, som han har undersøgt, lover han. Det er et løfte, han har givet flere gange bl.a. i 20162017 og i 2019. 

I det nye studie har Jesper Mehlsen og kollegerne både undersøgt en vaccineret gruppe af piger, der har symptomer, og en vaccineret gruppe, der ikke har symptomer, fortæller han. Det lever op til kravet om en kontrolgruppe, skriver Lægemiddelstyrelsen. Studiet er dog ikke ’kontrolleret’, og man kan ikke konkludere herudfra, om vaccinen har noget med symptomerne at gøre. Det medgiver Mehlsen. 

Han vurderer selv, at det ikke er praktisk muligt at lave et kontrolleret studie i dag, som kan kortlægge en årsagssammenhæng mellem symptomer og vaccine, da 90 procent af alle danske piger er vaccineret. 

Efter at Onkologisk Tidsskrift har sendt den færdige artikel til Jesper Mehlsen, er han vendt tilbage med en længere kommentar. Her er de passager fra kommentaren, der er relevante for artiklen:  

”Den endelige rapport blev afleveret i overensstemmelse med de justerede frister og afrapportering af publicerede, videnskabelige artikler fik frist til 31. august 2023.”

Det er ikke korrekt. Der blev afleveret en rapport i april 2019 med foreløbige resultater, og fristen er 31. januar, svarer Lægemiddelstyrelsen. Derudover er der ikke et krav om publicering inden. Mehlsen skal bare aflevere de endelige resultater til styrelsen.

Han fortsætter:

"På ansøgningstidspunktet havde der været godt 400 patienter med mulige bivirkninger igennem afdelingen – så det er lidt mere end ”….hos nogle få piger i klinikken…”. Vi havde/var i færd med at publiceret i alt tre artikler om emnet."

Jesper Mehlsen skriver, at patienterne selv ønskede at fortsætte hos ham i privat klinik efter hans 'ufrivillige fratrædelse' fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. 

”Jeg startede min klinik, da ledelsen på BFH (Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, red.) ikke ønskede, at jeg skulle fortsætte i det center for komplekse lidelser, som jeg – på direktionens opfordring - havde været med til at planlægge. Jeg forlod således ikke BFH frivilligt.” 

”Patienterne ønskede at fortsætte hos mig, da der ikke var tilbud fra andre med tilsvarende erfaring i tilstanden. En forestilling om, at jeg skulle tjene godt på min klinik, er langt fra virkeligheden, og jeg holder mig i øvrigt tæt op ad de takster, som regionerne bruger indbyrdes (DAGS-takster.)” 

Jesper Mehlsen mener ikke, at han har en betydelig økonomisk interesse i HPV-vaccinebivirkninger, og at det offentlige bør overtage ansvaret for hans patienter.

”Jeg kan oplyse, at patienter med mistanke om HPV-bivirkninger udgør en lille del af klientellet i min praksis (i dag, red.) og at de selv har valgt at opsøge klinikken.”

”Mit højeste ønske i denne sammenhæng er, at det offentlige overtager ansvaret for behandling af disse patienter uden fordomme eller årelange ventelister. At det offentlige ikke prioriterer patienter, der bliver ramt af vaccinebivirkninger, er under al kritik – man opfordrer mennesker til at blive vaccineret for at beskytte befolkningen velvidende, at en kraftig stimulation af immunsystemet vil resultere i problemer for en meget lille del af befolkningen.” 

”For at citere Ulla Astman (Medicinsk Tidsskrift 27.03.2015): 'Med det nye tilbud om én indgang får pigerne mere sammenhængende forløb, bedre rådgivning og de vil aldrig være fortabte i systemet.' Det kom jo ikke til at passe.” 

I 2019 meldte regionerne, at der næsten ikke blev henvist patienter til de såkaldte HPV-centre længere, som ellers blev oprettet i 2015 for at håndtere de påståede bivirkninger.

Jesper Mehlsen slutter: "Jeg er på ingen måde modstander af vacciner – jeg har bl.a. arbejdet tæt med MSD i forbindelse med de forsøg, der førte til Gardasil-9 – men jeg er modstander af, at mennesker ikke får hjælp, hvis de tillader sig at mene, at deres lidelse skyldes en vaccine."

Baggrunden for artiklen

Jesper Mehlsen var én af få læger, som i 2015 advarede om HPV-vaccinen på baggrund af patientberetninger. Han mente, at vaccinen meget vel kunne være årsag til de uspecifikke symptomer, som han så i klinikken. Han kunne ikke dokumentere sammenhængen, men han sagde også dengang, at han havde forskning på vej på området, som ville kaste lys på området.

i 2016 blev der givet tilsagn om støtte til tre forskere, der skulle forske i potentielle bivirkninger til HPV-vaccinen. Jesper Mehlsen og Bispebjerg/Frederiksberg Hospital fik tilsagn til fire millioner kroner. Overlæge Reimar Thomsen fra Aarhus Universitetshospital fik 1.450.000 kroner og professor Anders Hviid fra Statens Serum Institut 1.550.000 kroner. 

I efteråret 2019 har Jesper Mehlsen tilbagebetalt ca. 440.000 kroner, hvor hoveddelen var ubrugte midler, mens en mindre del var brugt uden relevans for forskningsprojektet. Det endelige beløb, som Mehlsen har fået til at forske for, lander på ca. 3,56 millioner kroner.

Under et ’formidlingsmøde’ i december 2019, arrangeret af Lægemiddelstyrelsen som markering af projektets afslutning, skulle de tre støttemodtagere fremlægge resultater. 

Her fremlagde Jesper Mehlsen foreløbige resultater fra sin forskning, og han gentog på mødet, at han er på vej med endelige resultater, der skal sendes til publicering. 

“Jeg er ved at være færdig med analyserne, og jeg regner med, at artiklen bliver indsendt i løbet af januar. Men det tager sin tid. Der er sket det undervejs, at jeg står ret meget alene med det,” sagde han på mødet, ifølge Sundhedspolitisk Tidsskrift. 

“Meget strengt videnskabeligt kan jeg konkludere, at de patienter, som er blevet henvist til mig på mistanke om HPV-bivirkninger, er alvorligt syge. De har en autonom (autoimmun, red.) sygdom, og det vil undre mig, at det ikke havde noget med vaccinen at gøre,” sagde han på mødet, og den formodning fastholder han i dag.

Anders Hviid og Reimar Thomsen, som også fik støtte, har leveret endelige resultater fra deres projekter. Heri konkluderer de bl.a., at de piger, der får HPV-vaccinen, ikke har flere symptomer, diagnoser og mere skolefravær end dem, der ikke har fået vaccinen.

Reimar Thomsen konkluderede under formidlingsmødet på baggrund af sit registerstudie:

”Der er intet i vores store, landsdækkende studie, der giver mistanke om en sammenhæng mellem HPV vaccination og øget hyppighed af sygehuskontakter med symptomer som træthed, svimmelhed, hovedpine, hjertebanken, besvimelse, eller smerter.”

Resultatet fra studiet er publiceret i tidsskriftet American Journal of Epidemiology.

Medieomtale med konsekvenser

Påstanden om særlige bivirkninger ved HPV-vaccinen i 2015 fik tilslutningen til HPV-vaccinen til at falde drastisk, indikerer et dansk-internationalt studie i tidsskriftet Vaccine, og kun lige under halvdelen af pigerne, som var egnede til vaccinen, tog imod den i 2016. 

Ca. en fjerdedel af alle, der får livmoderhalskræft dør af sygdommen, og faldet i tilslutning til HPV-vaccinen i 2015 og årene frem til og med 2019 vil betyde, at ca. 45 flere danske kvinder vil dø af livmoderhalskræft, hvis de altså ikke har fået vaccinen sidenhen. Det vurderer forskerne bag studiet i Vaccine.

I dag ligger tilslutningen til HPV-vaccinen på ca. 90 procent, melder Kræftens Bekæmpelse. 

 

Kultur

  • Med livmoderen fuld af tomhed

    BØGER: Roman om brændende at ønske sig et barn, der ikke vil indfinde sig, beskriver ømt og knugende det evigt tilstedeværende fravær. ’Understrøm’ er tragisk og medrivende – og stærkt anbefalelsesværdig.

  • Kræftlægernes næstformand anbefaler roman om ung pige, der mister sin mor til kræft

    KULTUR-TEMPERATUR: En autobiografisk roman om en ung teenager med en kræftsyg mor giver et gribende indblik i en ung pårørendes liv omgivet af sorg og død, mener overlæge Camilla Qvortrup. Hun er næstformand hos DMCG.dk, der er en sammenslutning af 25 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper.

  • Ny bog om motions virkninger på hjernen er ekstremt motiverende

    BØGER: Fysisk aktivitet er den bedste beskyttelse mod neurodegenerative sygdomme som for eksempel Alzheimers sygdom, demens og Parkinsons sygdom. Hjerneforsker Troels W. Kjær giver i sin nye bog ´Gik Einstein til fitness?´ masser af indsigt i, hvorfor motion gør hjernen sund, stærk, klog og glad, og hvordan man gør.

  • Søvnforsker deler ud af sine bedste videnskabelige råd til god søvn

    BØGER: Er du træt af at være træt, fordi du sover elendigt, så har søvnforsker Birgitte Rahbek Kornums bog ´Sover du?´ en stribe rigtig gode forklaringer på hvorfor – og 132 praktiske og nemt overskuelige råd til bedre søvnvaner og en god nats søvn. Bogen i sig selv er også dejligt søvndyssende at læse, selv om den ikke er spor kedelig. Tværtimod.

  • Roman giver kræften stemme, mens livet rinder ud

    BØGER: Kort over kroppens landskab er en spektakulær, kalejdoskopisk, hærgende og sanselig rejse gennem en kræftsyg kvindes liv og krop.

  • Helene Probst ville oprindeligt være musiker

    KULTUR-TEMPERATUR: Helene Probst har siddet centralt ved bordet i både Danske Regioner, Region Midtjylland og Sundhedsstyrelsen, men oprindeligt havde samfundsmedicineren, der også er fan af keramik, udset sig en helt anden karrierevej.

  • Ny, fremragende bog fra svensk psykiater: Ældre med ADHD svigtes af sundhedsvæsenet

    BØGER: Hvordan er det som voksen at indse, at man har levet hele sit liv uden at forstå, hvorfor nogle ting tilsyneladende altid går galt? Det spørger den svenske psykiater Lotta Borg Skoglund om i sin nye bog, hvor hun som en af de første sætter fokus på det vanskelige liv som 50+ med ADHD. Hun har tidligere skrevet fremragende bøger om ADHD, og det lykkes hende endnu en gang at bane vejen for nye forståelser.

  • Bogserie til børn af mødre med brystkræft kan være god hjælp – men måske ikke for alle

    BØGER: Mødre skal tale med deres børn, hvis de har brystkræft, selv når de er helt små, mener psykolog Kirstine Monefeldt Lindgaard, der selv manglede hjælp til de vanskelige samtaler, dengang hun fik konstateret brystkræft. Hun har nu skrevet en fin bogserie – men for de forældre, som måtte være mere tøvende og mindre afklarede, er der ikke megen hjælp at hente.

  • Forfatter: Fortidens overgreb kan lære os om nutidens

    BØGER: Kvindekolonien på Sprogø var ikke en fejl – tværtimod. Afgrænsningen af de svage og afvigende har været en hel central del af velfærdsstatens opbygning, siger antropolog Stine Grønbæk Jensen, der gennem sit forfatterskab giver stemme til dem, som samfundet og sundhedsvæsenet har overhørt og umyndiggjort. 

  • Overgrebets smertefulde ekko

    BØGER: Anbefalelsesværdig roman om efterdønningerne af et overgreb beskriver nøgternt, hvordan overgrebsmanden tager bo i offerets krop som et mørkt ekko.