Brystkræftoverlevere har sværere ved at blive gravide
SABCS: Kvinder i den fødedygtige alder, der tidligere har haft brystkræft, har markant lavere chance for at blive gravide end resten af den kvindelige baggrundsbefolkning. De har ydermere en højere risiko for en række komplikationer ved graviditet, såsom for tidlig fødsel.
Det konkluderer forskerholdet bag en ny, stor metaanalyse, som blev præsenteret på San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS) 2020 (abstrakt GS3-09).
”Med tilgængeligheden af mere effektive kræftbehandlinger, har overlevende fået betydelig mere opmærksomhed. I dag bør det at vende tilbage til et normalt liv efter kræftdiagnose og behandling betragtes som en afgørende ambition inden for kræftbehandling. Hos patienter, der er diagnosticeret i deres reproduktive år, inkluderer dette muligheden for at gennemføre deres familieplanlægning,” udtaler medforfatter til metaanalysen, Matteo Lambertini, i en pressemeddelelse fra SABCS. Han er adjungeret professor i medicinsk onkologi ved University of Genova –IRCCS Policlinico San Martino Hospital i Genova, Italien.
Flere behandlinger mod brystkræft, der har reduceret brystkræftdødeligheden, har mulige langtidstoksiske virkninger på kroppen, herunder potentielle negative indvirkninger på fertilitet, vurderer Lambertini i presseteksten.
Markant færre graviditeter
I metaanalysen foretog forskerne et systematisk review af 39 undersøgelser, der havde identificeret kvinder, som havde været gravide efter en brystkræftdiagnose. I alt indsamlede de data om 114.573 brystkræftpatienter. De evaluerede undersøgelserne for at vurdere hyppigheden af graviditeter efter behandling hos disse patienter, føtale og obstetriske resultater, sygdomsfri overlevelse og samlet overlevelse. Resultaterne viste, at - sammenlignet med kvinder fra den generelle befolkning - havde tidligere brystkræftpatienter 60 procent nedsat chance for at blive gravide.
Lambertini forklarede, at analysen ikke specifikt kiggede på det samlede antal kvinder, der forsøgte at blive gravid, så det er muligt, at flere kvinder i den gruppe, som havde haft brystkræft, ikke forsøgte at blive gravid efter afslutning af behandling. Nogle af de undersøgelser, der var inkluderet i analysen, havde dog data på dette, og Lambertini vurderer i presseteksten, at mere end halvdelen af unge kvinder, der forsøgte at blive gravide, blev det. Nogle af de kvinder, der ikke havde til hensigt at blive gravide, blev det også.
Resultaterne fra metaanalysen viste desuden, at brystkræftoverlevere havde 50 procent højere risiko for at få en baby med lav fødselsvægt. De havde 16 procent højere risiko for at få en baby, der var lille i svangerskabsalderen, 45 procent højere risiko for tidlig fødsel og 14 procent højere risiko for at føde ved kejsersnit.
Der var ingen signifikant øget risiko for medfødte defekter eller andre komplikationer under graviditet eller fødsel. Den øgede risiko for lav fødselsvægt og kortere svangerskab syntes primært at være begrænset til kvinder, der havde fået kemoterapi, vurderer forskerne i presseteksten.
Ikke relateret til dårligere prognose
Graviditet efter brystkræft var ikke forbundet med en dårlige prognose. Sammenlignet med brystkræftpatienter, der ikke havde en efterfølgende graviditet, havde de patienter, som blev gravide, en 44 procent reduceret risiko for død og en 27 procent reduceret risiko for tilbagefald. Disse data antyder formentlig, at kvinder, der har det godt, og har en god prognoser, er mest tilbøjelige til at forsøge at blive gravide.
Metaanalysen viste videre, at resultaterne kunne genfindes på tværs af BRCA-status, nodal status, tidligere kemoterapieksponering, graviditetsinterval (den tid, der var mellem brystkræftdiagnose og graviditet) og graviditetsresultater.
Forfatterne vurderede selv, at undersøgelsens største begrænsning var, at den ikke inkluderede en evaluering af individuelle patientdata, og de fleste af de inkluderede studier var retrospektive analyser.
