Sygdomme relateret til behandlingen af brystkræft er oversete

SABCS: Nyere studier indikerer, at behandlingen af brystkræft muligvis medføre nye sygdomme, herunder hjerte-karsygdomme og diabetes. Det er imidlertid først for nylig, at problemet for alvor er begyndt at få opmærksomhed. 

”Der er en række senfølger [ved brystkræft], og det må vi nok erkende, at det har vi nok undervurderet. Vi har i hvert fald under-undersøgt det,” sagde overlæge og professor ved Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, Anders Bonde Jensen, under introduktionen til post-SABCS, en virtuel brystkræftkonference afholdt af Onkologisk Tidsskrift. 

Heldigvis er gruppen af kvinder, som overlever brystkræft, voksende. I dag er der ca. 66.000 danske kvinder, som fortsat er i live efter at have haft en brystkræftsygdom. Men den forbedrede overlevelsesstatistik har trukket en mere kedelig statistik med sig: Der ses nemlig en tendens, at brystkræftoverleverne lever med forskellige senfølger. 

”Rigtig mange kvinder har betydelige psykiske og fysiske følger efter deres kræftbehandling. Der er også noget, der tyder på, at vi måske ligefrem inducerer og fremskynder sygdom på et senere tidspunkt,” sagde Anders Bonde Jensen og fortsatte:

”Der er i hvert fald studier, der har vist, at brystkræftpatienter har en overdødelighed af hjertekarsygdom og en overhyppighed af diabetes.” 

Både danske og udenlandske tal er sammenstemmende
Sidste år udgav Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, et registerstudie, der analyserede data fra danske kvinder, som blev diagnosticeret med brystkræft i Danmark i perioden 2003-2007, og som ikke havde haft kræft tidligere i livet. Her fandt forfatterne, at der bl.a. kunne observeres et forhøjet antal nye tilfælde af hjertekarsygdom, type 2-diabetes, knogleskørhed og psykiske lidelser blandt kvinder, der havde haft brystkræft sammenlignet med en matchende kontrolgruppe bestående af danske kvinder, der ikke havde været diagnosticeret med brystkræft.

I registerstudiet skriver VIVE:

”Brystkræftpatienter er typisk ikke mere syge end den generelle befolkning, før de diagnosticeres med brystkræft, men har efterfølgende en øget risiko for at udvikle forskellige sygdomme. Den øgede risiko ses især for hjerte-karsygdom, anden primærkræft end brystkræft, metastaser (kræft, som har spredt sig), infektionssygdom, osteoporose og lignende sygdomme samt affektive lidelser (depression, angst og stressrelaterede tilstande).

”Hjerte-kar-sygdom er den mest hyppige komorbiditet hos brystkræftpatienter, når hjerte-kar- sygdom defineres bredt – det gælder uanset, om komorbiditeten opgøres før eller efter diagnosetidspunktet. Vores studie viser, at 16 procent af brystkræftpatienterne har hjerte-kar-sygdom, når de diagnosticeres med brystkræft, og fire procent om året udvikler hjerte-kar-sygdom efter brystkræftdiagnosen.”

Nogle behandlinger kommer med en større risiko
Forfatterne bag registerstudiet stratificerede de patienter, der fik hjertekarsygdom, ud fra behandlingen, de havde modtaget. Her fandt de, at det særligt var kemoterapi, som var korreleret til en øget risiko for hjertekarsygdom. Det samme gjorde sig gældende for stråleterapi, når forskerne brugte data fra Lægemiddeldataregisteret for indløste recepter mod hjerte-kar-sygdom. 

Forfatterne stratificerede ikke efter behandlingstype i forhold til diabetes, men et studie publiceret i tidsskriftet Journal of Clinical Oncology, har indikeret, at anti-hormonbehandling mod brystkræft øger risiko for efterfølgende at udvikle diabetes. Især behandling med aromatasehæmmere syntes at øge risikoen for efterfølgende diabetes. Her var risikoen for diabetes således 4,4 gange så stor, som den var i kontrolgruppen. Tamoxifen-behandlede kvinder havde en 2,4 gange så stor risiko for at udvikle type 2-diabetes.

Det er dog svært, ud fra disse studier alene, at fastlægge kausalitet, og det er derfor ikke afgjort, om det er behandlingen eller sammenhænge mellem risikofaktorer, der er årsag til øget incidens af hjertekarsygdom og diabetes efter brystkræftdiagnose. 

”Om det er fordi der er sammenhænge mellem risikofaktorer, eller […] at behandlingen af en brystkræftsygdom kan medføre nogle ændringer, som øger risikoen for på et senere tidspunkt at udvikle diabetes, hjertekarsygdomme, småkarssygdom,” sagde Anders Bonde Jensen og slutter:

”[Det er] nogle ting, vi er ved at få en stadig større viden om, både på et epidemiologisk grundlag - men også på et mere fysiologisk grundlag. Vi kan begynde at have en idé om, hvad det er for nogle [fysiologiske] ændringer, vi inducerer med vores behandling.”