Forskningsleder: Nyt Enhertu-resultat affejer enhver tvivl og bør føre til anbefaling
SABCS: Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DXd) i andenlinje øger den samlede overlevelse markant mod HER2+ metastatisk brystkræft, viser nye langtidsdata. Det bør føre til godkendelse i Danmark, mener lægelig forskningsleder og overlæge, Ann Knop, som dog er bekymret for Medicinrådets kommende afgørelse.
“Et virkelig, virkelig flot resultat," siger overlægen, der er lægelig leder af Onkologisk Klinisk Forskningsenhed på Rigshospitalet og formand for medicinsk udvalg i den danske brystkræftgruppe, DBCG. Der er tale om nye tal fra fase III-studiet DESTINY-Breast03, der blev præsenteret onsdag 7. december på den amerikanske brystkræftkongres, SABCS 2022 (abstract #GS2-02).
Studiet følger op på de tidligere banebrydende resultater på andenlinjebehandling med T-DXd hos patienter med HER2+ metastatisk brystkræft, og her bekræfter 28 måneders data den markante effekt mod sygdommen - både hvad angår samlet overlevelse, progressionsfri overlevelse og responsraten.
Ann Søegaard Knop er ikke i tvivl om at T-DXd bør blive en del af behandlingen i Danmark.
“På baggrund af disse resultater burde Enhertu helt klart godkendes til andenlinjebehandling af HER2+ metastatisk brystkræft i Danmark,” siger Ann Søegaard Knop, men hun er bekymret for, hvordan afgørelsen i Medicinrådet, der er forventet afgjort 25. januar, ender med at falde ud. Det vender vi tilbage til.
Langt bedre OS efter kort tid
Efter 24 måneder lå den samlede overlevelse på 77,4 procent i T-DXd-armen (95 procent CI, 71.7-82.1) mod 69,9 procent i T-DM1-armen (95 procent CI, 63.7-75.2). Patienter behandlet med T-DXd havde en 36 procent lavere risiko for at dø end dem, der modtog T-DM1 (HR 0,64; p=0,0037).
Uhørt lav hazard ratio
Også den progressionsfri overlevelse var markant længere i T-DXd-armen med 28,8 måneder i forhold til T-DM1-armen med 6,8 måneder (HR 0,33 (95 procent CI 0,26-0,43), p<0,000001). Og de tal imponerer Ann Søegaard Knop.
“De finder en hazard ratio på 0,33 og en p-værdi, jeg simpelthen ikke kan mindes at have set så lav før.”
Desuden så forskerne komplet respons hos 21,1 procent i T-DXd-gruppen mod 9,5 procent i T-DM1-gruppen.
Bivirkninger vækker ikke bekymring
“Der er meget lidt dårligt at sige om dette resultat. En del patienter har pauseret behandlingen eller er blevet dosisreduceret, men det er ikke så sært, for T-DXd giver flere bivirkninger end T-DM1, eksempelvis opkast, kvalme og påvirkning af knoglemarven,” siger Ann Søegaard Knop og fortsætter:
“Der ser ikke ud til at være bivirkninger af grad 4 eller 5 i T-DXd-armen vedrørende lungefibrose.”
Særligt lungekomplikationer var ellers en frygtet bivirkning i de tidligere studier af T-DXd, men efterhånden som flere patienter er behandlet med T-DXd både i studierne og i klinikken i de lande, hvor stoffet er godkendt, er mængden og graden af denne type bivirkninger blevet mindre.
Det undrer ikke Ann Søegaard Knop. Hun mener, det er et spørgsmål om at få erfaring med stoffet – en problematik, der er kendt når nye behandlinger introduceres.
“Selvom T-DXd har flere bivirkninger end T-DM1, er jeg sikker på, at man med passende understøttende behandling, dosisreduktion og gode vejledningsalgoritmer ved lungesymptomer kan håndtere behandlingen med T-DXd.”
Det, der står tilbage, er en mulig andenlinjebehandling for HER2+ metastatisk brystkræft, som har acceptable bivirkninger og en markant bedre effekt end den nuværende behandling:
“De danske patienter med HER2+ brystkræft får hermed mulighed for en behandling med acceptable bivirkninger og - vigtigst af alt – en signifikant øget overlevelse i forhold til den behandling, vi kan tilbyde dem på nuværende tidspunkt,” siger Ann Søegaard Knop.
Skeptisk over for Medicinrådet
I oktober 2021 afviste Medicinrådet en tredjelinjebehandling med T-DXd af HER2+ metastatisk brystkræft på baggrund af et for spinkelt datagrundlag. Her tog de udgangspunkt i fase 2-studiet DESTINY-Breast01 - en forløber for Breast03-studiet, der også er blevet præsenteret på SABCS 2022.
Og i november gav Medicinrådet afslag på behandling med Trodelvy (sacituzumab govitecan) mod triple-negativ brystkræft med den begrundelse, at prisen var for høj. Dette til trods for, at behandlingen viste sig at forlænge levetiden med næsten fem måneder i en patientgruppe, der ellers er ekstremt vanskelig at behandle, og som har en rigtig dårlig prognose.
Af den grund er Ann Søegaard Knop også bekymret for, om Medicinrådet vil godkende andenlinjebehandlingen med T-DXd, selvom resultaterne ifølge hende taler sit eget klare sprog.
“På baggrund af disse resultater burde Enhertu helt klart godkendes til andenlinjebehandling af HER2+ metastatisk brystkræft i Danmark,” siger hun.
Enhertu er ellers netop blevet godkendt i Norge og blev allerede i december sidste år godkendt til denne patientgruppe i Sverige på baggrund af DESTINY-Breast01-studiet, ligesom sacituzumab govitecan blev godkendt mod triple-negativ brystkræft i efteråret i blandt andet Sverige. I lyset af dette har Kræftens Bekæmpelse opfordret Medicinrådet til at fremskynde processen og godkende behandlingen med T-DXd på de danske sygehuse.
Ann Søegaard Knop ærgrer sig over, at Medicinrådet ikke skeler mere til nabolandene - både hvad angår godkendelsesproceduren af ny medicin og sagsbehandlingstiden, men også at man tilsyneladende ikke samarbejder vedrørende prisforhandling på lægemidler.
“Selvfølgelig skal pris og effekt stå i rimeligt forhold til hinanden, så prisen på et lægemiddel er ikke ligegyldigt. Medicinrådet er bundet af regionernes budgetter, så man er nødt til at forhandle, men måske man kunne gå sammen med andre lande om at forhandle en pris med medicinalfirmaet, der er acceptabel,” siger Ann Søegaard Knop.
Der foreligger i skrivende stund en ansøgning om godkendelse af andenlinjebehandling med Enhertu mod HER2+ metastatisk brystkræft hos Medicinrådet. Rådet forventer at komme med en afgørelse den 25. januar 2023.