Dansk forskning: Kvinder med overvægt har øget risiko for tilbagefald ved HR+ brystkræft

Kvinder med hormonfølsom (HR+) brystkræft og overvægt har en øget risiko for tilbagefald og død end kvinder med lavere BMI, viser ny dansk forskning. Måske en løsning er højere dosis af aromatasehæmmere, siger forskere bag undersøgelsen.

Resultaterne stammer fra et stort nationalt studie, hvor forskere har undersøgt sammenhængen mellem overvægt og risiko for tilbagefald hos over 13.000 patienter med HR+ brystkræft behandlet med standard antihormonbehandling bestående af aromatasehæmmere.

Risikoen for tilbagefald var proportional med overvægten, viste resultaterne, så jo højere BMI desto højere risiko, forklarer Signe Borgquist, der er lærestolsprofessor og overlæge ved Aarhus Universitetshospital, og som har stået bag undersøxgelsen. 

“Vores resultater viser med al tydelighed, at overvægt har betydning for prognosen for kvinder med brystkræft, der har modtaget antihormonbehandling. Det giver anledning til bekymring på flere parametre,” siger hun.

Signe Borgquist er desuden medstifter af det nationale forskningsnetværk ObeCa­Re (Obesity and Cancer Research), som står bag det nye studie, der netop er udgivet i JAMA Network.

Register-studiet inkluderede i alt 13.230 postmenopausale kvinder med HR+ brystkræft, som alle blev behandlet adjuverende med aromatasehæmmerne anastrozol, exemestan eller letrozol. Medianalderen var 64,4 år ved diagnosetidspunktet, og opfølgning for tilbagefald begyndte seks måneder efter kirurgi og endte efter 10 år.

Resultaterne viste, at:

• Svær overvægt (BMI 30 til 35 kg/m2) er forbundet med øget risiko for tilbagefald og en justeret hazard ratio (HR) på 1,18 ([95 % CI, 1,01-1,37]) i forhold til patienter med normal vægt.
• Fedme (BMI over 35 kg/m2) er forbundet med en HR på 1,32 ([95 % CI, 1,08-1,62]) i forhold til patienter med normal vægt.

Et højere østrogenniveau

Hvorfor kvinder med overvægt lader til at have en dårligere prognose efter standardbehandling med aromatasehæmmere giver studiet ikke svar på, men der kan ifølge forskerne bag studiet være flere forklaringer i spil. 

Én er, at østrogenniveauet i kroppen er højere hos kvinder med overvægt, som gør, at kvinder med HR+ brystkræft ikke har lige så stor gavn af behandlingen. 

“Det kan være, at østrogenproduktionen ikke bliver hæmmet i tilstrækkelig nok grad med den dosis, der anvendes i dag. I dag findes der ikke forskellige doser af aromatasehæmmere, og derfor får alle patienter samme dosis uden at tage højde for vægt eller metabolisk tilstand,” siger Signe Borgquist.

Hun understreger, at det dog er uvist, hvilken effekt en højere dosis vil kunne have.

Det er ph.d.-studerende Sixten Harborg på Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital og medforfatter på studiet enig i. 

“Behandlingen kører efter en ‘one size fits all’, der er uafhængig af faktorer, som påvirker østrogenniveauet som perifert fedtvæv. Her er det vigtigt, at vi kan give samme effektive behandling for alle patienter uanset vægt,” siger han.

Andre forklaringer kan være, at overvægt giver en anden metabolisme, som øger risikoen for tilbagefald, eller at overvægt giver en systemisk inflammation i kroppen, som får kræftcellerne til at vokse. Der mangler dog forskning i, hvordan man identificerer, hvilke brystkræftpatienter med overvægt, der har en dårligere prognose, understreger forskerne. De peger på, at der mangler forskning på området. 

Problemet bliver kun større

Problemet vil kun blive større, da 53 procent af den danske befolkning har et BMI på 25 eller over, mens 18 procent er svært overvægtige med et BMI på 30 eller derover. 

“Svær overvægt er i stigning over hele verden, og derfor giver vores resultater anledning til bekymring. Den øgede risiko, som vi fandt i studiet, begyndte allerede med et BMI over 25,” siger Signe Borgquist.

Derfor er der behov for oplysning – ikke kun til den almene befolkning, men også til de sundhedsprofessionelle, der behandler brystkræftpatienter, mener forskerne.

“Det handler både om, at vi har en forpligtigelse til at oplyse befolkningen om, at overvægt er forbundet med livsstilssygdomme – også kræft – men også, at vi fra klinisk side er nødt til at skabe evidens for, hvad der kan modvirke den højere risiko,” siger Signe Borgquist.

Hun fremhæver fysisk aktivitet og kostplaner, som i dag ikke systematisk tilbydes brystkræftpatienter i antihormonbehandling på grund af manglende evidens.

Derudover er det også vigtigt, at der kommer en større forståelse af, hvordan østrogenniveauer og fedtvæv hænger sammen for patientgruppen – og hvilken påvirkning det kan have på den medicinske behandling, mener Sixten Harborg.

“Vi er også nødt til at finde ud af, om der er en biologisk forklaring på, hvorfor nogle af de her kvinder har en dårligere overlevelse, og om mængden af fedtvæv bidrager til det. Så der er både et farmakologisk og et metabolisk aspekt,” siger han.

Forskerne håber at sætte gang i to nye forsøg næste år. Det ene er et pilotforsøg med vægttabsmedicinen Wegovy (semaglutid 2,4 mg), og det andet er et forsøg med fysisk aktivitet som intervention ved overvægt og en brystkræftdiagnose.

Støtter internationale fund

Det nye danske registerstudie fandt også, at kvinder med overvægt og svær overvægt i højere grad havde tumorer med en højere histologisk grad, var mere tilbøjelige til at have spredning til lymfeknuder ved diagnose og havde større tumorer end kvinder med normal vægt. 

Derudover var kvinderne også mere tilbøjelige til at gennemgå brystbevarende kirurgi og blive behandlet med adjuverende kemoterapi og/eller stråleterapi. 

De nye fund er på linje med tidligere studier, hvor man undersøgt prognosen af hormonuafhængig brystkræft hos kvinder med overvægt – også her har kvinder med overvægt en dårligere prognose end kvinder med normal vægt. 

De danske resultater kommer efter et større internationalt studie, PALLAS, der for nylig har vist, at kvinder med overvægt og brystkræft i mindre grad fik neutropeni ved behandling med CDK/6-hæmmere. Læs mere om det i denne artikel.