Atriance kan spille rolle for børns leukæmioverlevelse

ASCO: I et randomiseret fase III-studie udført af den amerikanske Children's Oncology Group (COG) levede 90 procent af børn og unge voksne med T-celle akut lymfoblastisk leukæmi (T-ALL) eller T-celle lymfoblastisk lymfom (T-LL) fire år efter påbegyndelsen af forsøgets behandlingsregimer, og 84 procent var kræftfrie.

Det er de til dato højest rapporterede overlevelsesrater for de to patientgrupper i USA.

Undersøgelsen præsenteres i en pædiatrisk onkologi-session på ASCO lørdag den 2. juni kl. 15-18 (abstract 10500).

”T-ALL er en sygdom, der kræver brug af et meget intenst og komplekst kemoterapiregime. Indtil nu har det været sådan, at cirka 80 procent lever i mindst fire år efter at være blevet behandlet for deres sygdom, men vi mener, at vi kan og skal gøre det bedre. Vores forsøg viser, at vi kan øge overlevelsesraten yderligere med omkring 10 procent, hvilket er meget opmuntrende,” siger ledende forfatter på undersøgelsen Kimberly Dunsmore fra Virginia Tech Carilion School of Medicine i Roanoke.

Forsøget foregik i perioden 2007-2014 og inkluderede 1.895 patienter i alderen 1-30 år, der enten havde T-ALL (94 procent af deltagerne) eller T-LL (seks procent af deltagerne). Det høje patientantal gør forsøget til det største randomiserede kliniske forsøg, der nogensinde er udført mod disse sygdomme.

Alle patienter i forsøget fik standardbehandling bestående af en kombination af flere kemoterapistoffer, kendt som Berlin-Frankfurt-Munster (aBFM) kemoterapi. Ud over at modtage aBFM blev patienterne randomiseret til enten at modtage højdosis methotrexat på et hospital eller en gradvist øget dosis methotrexat ambulant.

I modsætning til resultaterne fra tidligere, mindre forsøg gik det de patienter med T-ALL, som modtog eskalerende doser methotrexat, bedre end dem, der fik højdosis methotrexat. Den fire års sygdomsfri overlevelse med eskalerende dosis var 89,8 procent mod 78 procent ved højdosis.

Atriance plus eskalerende dosis bedst resultat

Gruppen af ​​patienter med moderat eller høj risiko for sygdomstilbagefald blev desuden tilfældigt tildelt i grupper, der enten modtog eller ikke modtog Atriance (nelarabin), udover kemoterapi og kraniel stråling (for at forhindre eller behandle hjernemetastaser). Resultaterne viste, at ud af de patienter, der fik ​​Atriance, var 89 procent kræftfri efter fire år, mod 83 procent af dem, der ikke fik stoffet.

Bedst gik det for de T-ALL-patienter, som modtog både Atriance og eskalerende doser methotrexat. Her var 92,2 procent leukæmifrie efter fire år. Derimod havde patienter med T-LL ikke nogen fordel af tilsætning af Atriance. Alligevel levede over 85 procent i fire år uden tegn på sygdom.

Patienter, der ikke oplevede forbedring af deres kræftsygdom efter den første (induktions) fase af kemoterapi, fik methotrexat og Atriance i høj dosis. I denne gruppe overlevede 54,8 procent fire år uden tegn på sygdommen.

Atriance også relevant i Norden

Atriance (nelarabin) blev godkendt i USA i 2005 og i Europa i 2007 til behandling af mennesker med T-ALL og T-LL, som ikke har responderet på, eller hvis kræft har udviklet sig under, mindst to kemoterapibehandlinger. I modsætning til de forsøg, der førte til godkendelsen, blev Atriance i det nuværende forsøg testet hos nydiagnosticerede patienter.

Overlæge på Rigshospitalets børneafdeling Thomas Leth Frandsen overværede en præsentation af studiet ved BFM-mødet 19.-20. maj i Helsinki, og han finder resultaterne fra COG-gruppen interessante og yderst relevante i en dansk kontekst. Også selvom de overlevelsesdata, som amerikanerne kunne præstere, allerede er endnu bedre i de nordiske lande.

”I Danmark – og det øvrige Norden – klarer langt den største del af T-ALL-patienterne sig imponerende godt. Den kategori af T-ALL patienter, som studiet har kigget på, har i Danmark og Norden en Event Free Survival på 94 procent, hvilket jo er noget bedre end studiets 80-85 procent – og det er uden Atriance,” siger Thomas Leth Frandsen og fortsætter:

”Den gruppe T-ALL patienter, der er sværest at behandle, er gruppen med dårlig respons efter induktionen, altså højrisikopatienterne. I den kategori viser studiet fra COG-gruppen, at Atriance ikke har nogen effekt. Det er en svær patientkategori, især fordi der er yderst få mulige behandlinger til højrisiko-T-ALL-patienter. Alle de nye behandlingsforslag, der kommer disse år, er til Præ-B-ALL-patienterne. Netop derfor er Atriance absolut interessant som mulig behandling up-front til højrisikopatienter.” 

De danske børneonkologer har også tanker om et klinisk forsøg, hvor Atriance skal indgå i behandlingen af dårligt responderende T-ALL-patienter, oplyser Thomas Leth Frandsen. 

Han fremhæver desuden, at studiet viste, at behandling med Atriance ikke går ud over patienternes nervesystem.

”Det er MEGET positivt, at COG-gruppen viser en overraskende lav neurotoxicitet, da det har været den største bekymring ved Atriance,” siger Thomas Leth Frandsen. 

Også ASCO’s formand Bruce E. Johnson fremhæver, at den påviste overlevelsesforbedring ikke går ud over sikkerheden ved behandlingen.

”Som onkologer stræber vi konstant efter bedre behandling og resultater for vores patienter, selv i kræftformer, hvor overlevelsesraten er forholdsvis høj sammenlignet med andre. Vi ved nu, at det er muligt at øge overlevelsen betydeligt hos børn og unge med sjældne former for leukæmi og lymfom uden at indføre yderligere alvorlige bivirkninger, der kan forringe deres livskvalitet,” siger Bruce E- Johnson i en pressemeddelelse.

Næste skridt for forskerne bag undersøgelsen vil være at undersøge de konsekvenser og fordele, der kan opstå ved at bruge Atriance i kemoterapiprotokoller uden kraniel bestråling, der kan give senfølger som kognitive problemer, indlæringsvanskeligheder, neuroendokrine ændringer og udvikling af sekundær malignitet.