Forhåbninger til tidlig immunterapi mod hovedhalskræft
ESMO2017: Hovedhalskræft er en af de nyeste diagnoser, hvor immunterapi har vist sig effektiv. I øjeblikket går forskningen især på at prøve at trække stofferne længere frem i behandlingsforløbet, hvilket overlæge på Onkologisk Klinik, Rigshospitalet, Claus Andrup Kristensen, har store forventninger til.
”Jeg forventer, at immunterapien på en eller anden måde også vil virke i første linje. Spørgsmålet er, om det er som enkeltstofbehandling eller i kombination. I de interessante studier, der foregår for tiden, tester man, om man kan trække dem op i førstelinje for metastaserende sygdom og få en endnu bedre effekt. Det både håber og tror jeg, man kan,” siger Claus Andrup Kristensen.
Umiddelbart ser der måske ikke ud til at være så stor overlevelsesgevinst i det studie, der ligger til grund for godkendelsen af PD1-hæmmeren Opdivo (nivolumab) til hovedhalskræft. Den gennemsnitlige overlevelse øges fra 5,1 til 7,5 måneder. Det ser dog ud til, at visse patienter kan have langvarig effekt af behandlingen.
”Lidt over to måneder lyder ikke af så meget, men er dog en gevinst på 50 procent. Så på den måde er det rigtig godt. Det interessante er, at vi ser, at nogle patienter har et meget langvarigt respons på behandlingen. Det er dog ikke mange. Ved modermærkekræft er det omkring 20 procent, og så mange er det ikke engang ved hovedhalskræft. Men det er dog nogle, og det har vi ikke set før. Så på den måde er det rigtigt lovende,” siger Claus Andrup Kristensen.
Man har endnu ikke på Rigshospitalet behandlet mange patienter med metastaserende hovedhalskræft med immunterapi, men en enkelt har haft virkelig god og langvarig effekt af behandlingen.
”Det er i sig selv fantastisk for en gruppe af patienter, som generelt har en dårlig overlevelsesprognose” siger Claus Andrup Kristensen.
Kombination og selektion
Næste skridt for immunterapi på hovedhalskræftområdet er at finde ud af, hvordan man kan udpege de patienter, der vil få god respons af immunterapien, samt at finde ud af at kombinere de immunterapeutiske stoffer, så man har forskellige angrebspunkter.
Noget af det, man også tester for tiden, er kombinationen af forskelige typer immunterapi, f.eks. kombinationen af CTLA4-hæmmeren Yervoy(ipilimumab) og Opdivo. Den kombination har vist sig effektiv, men også toksisk ved blandt andet modermærkekræft.
”Vi er selvfølgelig ikke så interesserede i meget toksiske behandlingskombinationer. Ulemper skal altid opvejes mod, hvad man behandlingsmæssigt kan opnå. Hvis en behandling kan medføre helbredelse, vil man ofte være parat til at risikere sværere bivirkninger, end hvis der er tale om en pallierende behandling. Men det vil være fantastisk, hvis vi kan opnå nogle kombinationsbehandlinger, som gør, at man rent faktisk kan, om ikke helbrede, så holde patienterne i remission i rigtig lang tid. Det ser foreløbig meget lovende ud,” siger Claus Andrup Kristensen.
