Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Selvrapporterede oplysninger giver færre symptomer ved hovedhalskræft

Susan K. Peterson

ASCO: Teknologisk fjernovervågning af hoved-halskræftpatienters symptomer efter strålebehandling resulterede i et amerikansk studie i færre alvorlige symptomer relateret til både sygdom og behandling end besøg hos lægen.

Studiet præsenteres på ASCO i en Poster Session lørdag 2. juni kl. 13.15-16.45 (abstract 6063).

”Vores undersøgelse genererer bevis for, hvordan nyere teknologier kan integreres relativt let i kræftbehandling og forbedre patienternes resultater uden at forstyrre for meget i deres daglige liv. Undersøgelsen blev gennemført i en ret intens periode i patientens behandling. Systemet hjalp lægerne med at yde værdifuld støtte, der i sidste ende resulterede i lavere forekomst af alvorlige symptomer,” siger ledende forfatter på undersøgelsen Susan K. Peterson fra Department of Behavioral Science, University of Texas MD Anderson Cancer Center, Houston.

I studiet benyttede forskerne et teknologisystem kaldet CYCORE (CYberinfrastructure for COmparative Effectiveness REsearch). De 357 personer med hoved-halskræft, som deltog i forsøget, blev tilfældigt tildelt enten CYCORE (169 personer) eller sædvanlig behandling (188 personer), der bestod af ugentlige lægebesøg. Folk i CYCORE-gruppen modtog sensorer (blodtryksmanchetter og vægtskalaer), der var Bluetooth-aktiverede, samt mobile tablets.

De behandlende læger gennemgik dataoverførslerne hver hverdag og kunne gribe ind i en persons behandling om nødvendigt. Både CYCORE-gruppen og standardgruppen havde ugentlige personlige besøg.

I begyndelsen af ​​strålebehandlingen afsluttede undersøgelsesdeltagerne en MD Anderson Symptom Inventory-undersøgelse om deres helbred og almindelige dagligdagsaktiviteter. Undersøgelsen dækkede både generelle symptomer, som er almindelige hos personer med kræft, såsom smerte, træthed og kvalme, samt symptomer, der er særligt relevante for personer med hoved-halskræft, såsom synke- eller tyggevanskeligheder, hudsmerter, brændende fornemmelse, udslæt og problemer med at smage mad. Deltagerne afsluttede en lignende undersøgelse i slutningen af ​​deres strålebehandling, normalt seks til syv uger senere. En afsluttende undersøgelse blev gennemført seks til otte uger efter, at deres strålebehandling var afsluttet.

Symptomernes sværhedsgrad blev scoret på en skala fra 0 til 10, hvor 0 ikke var noget symptom eller nogen smerte og 10 var det højeste niveau af symptombyrde.

Færre symptomer ved brug af CYCORE

Resultaterne viste, at der ikke var forskel i selvrapporterede helbredsresultater mellem CYCORE-deltagerne og dem, der fik normal behandling i forsøgets begyndelse. Derimod havde CYCORE-deltagerne efter afslutningen af ​​strålebehandlingen lavere gennemsnitsscore for generelle symptomer i forhold til de deltagere, der fik sædvanlig behandling (2,9 mod 3,4) samt lavere gennemsnitsscore for symptomer, der var specifikke for hoved-halskræft (4,2 mod 4,8).

Seks til otte uger efter behandlingens afslutning havde CYCORE-deltagere en gennemsnitlig score på 1,6 versus 1,9 baseret på helbred. Begge grupper havde lidt højere score for specifikke hoved-hals symptomer (1,7 versus 2,1).

De fleste patienter (80 procent eller mere) overholdt den daglig overvågning, hvilket ifølge forskerne bag undersøgelsen var et glimrende resultat givet intensiteten af deres behandlinger. Resultater, der afspejlede, hvordan forskellige symptomer påvirkede dagliglivets aktiviteter, var omtrent ens i begge grupper på tværs af hele undersøgelsesrapporten.

Forskerne fremhæver, at det var muligt for patienterne at opdage symptomer tidligt og reagere hurtigere i forhold til normal procedure.

Overlæge på Onkologisk Afdeling, Rigshospitalet, Claus Andrup Kristensen finder selve emnet for undersøgelsen interessant, men mener ikke, at studiet bidrager med det store.

”Vi er i gang at iværksætte et lignende studie i Danmark vedrørende Patient Reported Outcome (PRO) under primær strålebehandling og der findes mange andre tilsvarende studier, som er i gang rundt omkring i verden. Dette specifikke studie bidrager ikke med så meget, men helt generelt kan man sige, at der kommer mere og mere fokus på, at patienterne selv rapporterer deres bivirkninger og graden af dem under behandling – det giver nok et mere sandfærdigt billede end lægens vurdering af, hvordan patienterne opfatter deres bivirkninger,” siger Claus Andrup Kristensen.

Det næste skridt for de amerikanske forskere er at bestemme, hvor længe fordelene ved en CYCORE-intervention kan vare. De håber også at gennemføre CYCORE-interventionen i ikke-akademiske kræftbehandlingsmiljøer, hvor de fleste kræftpatienter i USA modtager deres behandling.

Kultur

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

BØGER: I ´Klarlund og Kandis på kur´ kombinerer professor Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små, holdbare ændringer. Bente Klarlund Pedersens inddragelse af den folkekære Johnny Hansen er godt fundet på.