Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Selvrapporterede oplysninger giver færre symptomer ved hovedhalskræft

Susan K. Peterson

ASCO: Teknologisk fjernovervågning af hoved-halskræftpatienters symptomer efter strålebehandling resulterede i et amerikansk studie i færre alvorlige symptomer relateret til både sygdom og behandling end besøg hos lægen.

Studiet præsenteres på ASCO i en Poster Session lørdag 2. juni kl. 13.15-16.45 (abstract 6063).

”Vores undersøgelse genererer bevis for, hvordan nyere teknologier kan integreres relativt let i kræftbehandling og forbedre patienternes resultater uden at forstyrre for meget i deres daglige liv. Undersøgelsen blev gennemført i en ret intens periode i patientens behandling. Systemet hjalp lægerne med at yde værdifuld støtte, der i sidste ende resulterede i lavere forekomst af alvorlige symptomer,” siger ledende forfatter på undersøgelsen Susan K. Peterson fra Department of Behavioral Science, University of Texas MD Anderson Cancer Center, Houston.

I studiet benyttede forskerne et teknologisystem kaldet CYCORE (CYberinfrastructure for COmparative Effectiveness REsearch). De 357 personer med hoved-halskræft, som deltog i forsøget, blev tilfældigt tildelt enten CYCORE (169 personer) eller sædvanlig behandling (188 personer), der bestod af ugentlige lægebesøg. Folk i CYCORE-gruppen modtog sensorer (blodtryksmanchetter og vægtskalaer), der var Bluetooth-aktiverede, samt mobile tablets.

De behandlende læger gennemgik dataoverførslerne hver hverdag og kunne gribe ind i en persons behandling om nødvendigt. Både CYCORE-gruppen og standardgruppen havde ugentlige personlige besøg.

I begyndelsen af ​​strålebehandlingen afsluttede undersøgelsesdeltagerne en MD Anderson Symptom Inventory-undersøgelse om deres helbred og almindelige dagligdagsaktiviteter. Undersøgelsen dækkede både generelle symptomer, som er almindelige hos personer med kræft, såsom smerte, træthed og kvalme, samt symptomer, der er særligt relevante for personer med hoved-halskræft, såsom synke- eller tyggevanskeligheder, hudsmerter, brændende fornemmelse, udslæt og problemer med at smage mad. Deltagerne afsluttede en lignende undersøgelse i slutningen af ​​deres strålebehandling, normalt seks til syv uger senere. En afsluttende undersøgelse blev gennemført seks til otte uger efter, at deres strålebehandling var afsluttet.

Symptomernes sværhedsgrad blev scoret på en skala fra 0 til 10, hvor 0 ikke var noget symptom eller nogen smerte og 10 var det højeste niveau af symptombyrde.

Færre symptomer ved brug af CYCORE

Resultaterne viste, at der ikke var forskel i selvrapporterede helbredsresultater mellem CYCORE-deltagerne og dem, der fik normal behandling i forsøgets begyndelse. Derimod havde CYCORE-deltagerne efter afslutningen af ​​strålebehandlingen lavere gennemsnitsscore for generelle symptomer i forhold til de deltagere, der fik sædvanlig behandling (2,9 mod 3,4) samt lavere gennemsnitsscore for symptomer, der var specifikke for hoved-halskræft (4,2 mod 4,8).

Seks til otte uger efter behandlingens afslutning havde CYCORE-deltagere en gennemsnitlig score på 1,6 versus 1,9 baseret på helbred. Begge grupper havde lidt højere score for specifikke hoved-hals symptomer (1,7 versus 2,1).

De fleste patienter (80 procent eller mere) overholdt den daglig overvågning, hvilket ifølge forskerne bag undersøgelsen var et glimrende resultat givet intensiteten af deres behandlinger. Resultater, der afspejlede, hvordan forskellige symptomer påvirkede dagliglivets aktiviteter, var omtrent ens i begge grupper på tværs af hele undersøgelsesrapporten.

Forskerne fremhæver, at det var muligt for patienterne at opdage symptomer tidligt og reagere hurtigere i forhold til normal procedure.

Overlæge på Onkologisk Afdeling, Rigshospitalet, Claus Andrup Kristensen finder selve emnet for undersøgelsen interessant, men mener ikke, at studiet bidrager med det store.

”Vi er i gang at iværksætte et lignende studie i Danmark vedrørende Patient Reported Outcome (PRO) under primær strålebehandling og der findes mange andre tilsvarende studier, som er i gang rundt omkring i verden. Dette specifikke studie bidrager ikke med så meget, men helt generelt kan man sige, at der kommer mere og mere fokus på, at patienterne selv rapporterer deres bivirkninger og graden af dem under behandling – det giver nok et mere sandfærdigt billede end lægens vurdering af, hvordan patienterne opfatter deres bivirkninger,” siger Claus Andrup Kristensen.

Det næste skridt for de amerikanske forskere er at bestemme, hvor længe fordelene ved en CYCORE-intervention kan vare. De håber også at gennemføre CYCORE-interventionen i ikke-akademiske kræftbehandlingsmiljøer, hvor de fleste kræftpatienter i USA modtager deres behandling.

Kultur

SOME: Med sin unikke blanding af humor og medicinsk ekspertise forsøger den amerikanske læge Will Flanary, kendt som Doktor Glaucomflecken, at revolutionere sundhedsvæsenet. Hans mål er at forbedre vilkårene for overbelastede læger og forsømte patienter. Hans utraditionelle formidling og udnyttelse af sociale medier har skabt ham et stort globalt publikum på over fire millioner, der tæller læger, medicinstuderende, sygeplejersker og patienter.

STREAMING: Netflix’ nye dokumentar ´The Remarkable Life of Ibelin´ er en overvældende og dybt betagende skildring af den alvorligt muskelsvindsyge, unge svenske Mats Steens sidste år som avataren Ibelin i online-spillet World of Warcraft. Find lommetørklæderne frem, for det bliver vådt, men det er alle tårerne værd.

DIGTE: Den produktive københavnerdigter Claus Høxbroe har lavet en digtsamling om livets afslutning. Her er poetiske momenter. Der er også passager, hvor livtaget med døden har svært ved at undslippe det banale.

KULTUR-TEMPERATUR: Norge producerer mange gode mandlige forfattere, mens Danmark producerer mange gode kvindelige af slagsen. I hvert fald hvis man spørger psykolog og forskningsleder Svend Aage Madsen fra Forum for Mænds Sundhed.

DOKUMENTAR: En kvinde fra Fyn, der tog sit eget liv i 2023, fik under sin indlæggelse på Psykiatrisk Afdeling i Svendborg flere besøg af religiøse djævleuddrivere. Sammen med hendes læge mente de, at dæmoner var årsagen til hendes psykiske sygdom. Med skjulte kameraer og en undercoverjournalist afslører TV 2, hvordan fanatiske troende og en læge på afdelingen overtalte patienter til at opgive deres medicin.

BØGER: Professor i demenssygdomme, Steen Gregers Hasselbalch, har gennem mange år undervist både fagfolk, mennesker med demens og deres pårørende. Den erfaring skinner tydeligt igennem i hans nye bog om demens, som er skrevet til alle, der ønsker mere viden om nogle af de mest udbredte demenssygdomme.

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.