Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Blodtryks-præparat igen koblet til øget risiko for hudkræft

Det meget anvendte blodtrykssænkende præparat, hydrochlorthiazid, er igen blevet koblet til øget risiko for hudkræft. 

Den første gang hydrochlorthiazid blev associeret med en øget kræftrisiko var i 2017 på baggrund af danske data. Dengang sammenlignede forskerne ikke hydrochlorthiazid direkte med andre blodtrykssænkende præparater. Det gør de i det nye studie, udgivet i tidsskriftet Drug Safety, og analysen viser, at risikoen for at udvikle hudkræft stiger i takt med varigheden og dosis af behandlingen med hydrochlorthiazid. En lignende tydelig association findes ikke for andre blodtrykssænkende præparater, herunder det meget lignende stof bendroflumethiazid.

Data viser, at jo flere år patienter er i behandling med hydrochlorthiazid, og jo højere dosis de får, des større er risikoen for, at de udvikler pladecellulær hudkræft. Sammenhængen er ikke gældende for modermærkekræft og basalcelle karcinom.

”Det skyldes sandsynligvis, at hydrochlorthiazid i højere grad øger hudens følsomhed overfor UV-stråler sammenlignet med andre blodtrykssænkende, og det gør dig mere udsat for at få denne form for hudkræft, når du opholder dig i solen,” siger Anton Pottegård, medforfatter til studiet og professor i klinisk farmaci og farmakoepidemiologi på Syddansk Universitet. 

Det nye studie er baseret på engelske data, og udført af danske og canadiske forskere. 

Brugen af medicinen har ændret sig
Sammenhængen mellem brugen af hydrochlorthiazid og risikoen for hudkræft er siden 2017 blevet påvist med data fra andre lande – og nu også med engelske data. Det har været vigtigt, mener Anton Pottegård, som også var medforfatter til studiet fra 2017, der som det første viste sammenhængen mellem brug af hydrochlorthiazid og udvikling af hudkræft. 

”Hovedpointen er, at vi kan replicere resultatet udenfor en dansk kontekst, og der herunder bliver taget højde for alternative forklaringer til koblingen, såsom rygning. Det imødekommer en del af den skepsis, der kunne være, om det nu også er hydrochlorthiazid, der er årsagen til øget risiko for hudkræft. Derudover svarer vi med det nye studie mere direkte på det oplagte kliniske spørgsmål: Gør det noget at vælge det ene præparat fremfor det andet,” siger Anton Pottegård. 

Viden vinder indpas i sundhedsvæsenet
Det grundige arbejde med replicere resultaterne er begyndt at sætte sine spor. Det lader til, at det så småt er ved at vinde indpas i det danske sundhedsvæsen, at man til nogle patienter bør vælge et alternativ til hydrochlorthiazid, vurderer Anton Pottegård ud fra endnu ikke publicerede data. 

”Forbruget af hydrochlorthiazid har ændret sig en del. Og det ser umiddelbart ud til, at den her viden er implementeret rigtig fint, fordi faldet er størst netop i de grupper af patienter i størst risiko. I Danmark kan vi se, at hydrochlorthiazid bliver udskrevet i mindre grad til nye brugere, unge og folk med en historik for hudkræft, så det er så småt ved at brede sig,” siger Anton Pottegård og fortsætter.

”Vi ved ikke, om det endnu har ændret i behandlingen internationalt. Stort set alle større lægemiddelagenturer har dog anerkendt hudkræft som bivirkning ved hydrochlorthiazid-behandling. Der går dog nok nogle år, inden det slår helt igennem i behandlingsvejledningerne.”

Detaljer om studiet 

I alt indgik 20.513 nye brugere af hydrochlorthiazid samt nye brugere af andre blodtrykssænkende thiaziddiuretika i perioden fra 1. januar 1988 til 31. marts 2018 med opfølgning indtil 31. marts 2019. Risikoen for pladecelle hudkræft, basalcelle karcinom og melanom blev beregnet ved at sammenligne brug af ​​hydrochlorthiazid med brug af andre thiaziddiuretika generelt efter kumulativ brugstid og kumulativ dosis. 

Resultater viste, at: 

  • Efter en medianopfølgning på 8,6 år var hydrochlorthiazid forbundet med en øget risiko for pladecellulær hudkræft (HR=1,50, 95% CI 1,06-2,11). 
  • HR steg med kumuleret brugsvarighed og med tegn på en sammenhæng efter fem til ti år (HR=2,10, 95% CI 1,20-3,67) og højest efter > ti år (HR=3,70, 95% CI 1,77-7,73).
  • Tilsvarende steg HR med kumulativ dosis med højere estimater for ≥ 100.000 mg (HR=4,96, 95% CI 2,51-9,81).
  • I modsætning hertil var hydrochlorthiazid ikke forbundet med en øget risiko for basalcelle karcinom (HR=1,01, 95% CI 0,91-1,13) eller melanom (HR=0,82, 95% CI 0,63-1,08), uden tegn på varighed- eller dosis-respons-forhold.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Formanden for Danske Fysioterapeuter, Jeanette Præstegaard har masser af Asger Jorn-billeder til at hænge på sit kontor. Da hun var 10-11 år, blev Asger Jorns kunst en øjenåbner for hende, og siden har hans kunst givet hende inspiration.

SOME: Med sin unikke blanding af humor og medicinsk ekspertise forsøger den amerikanske læge Will Flanary, kendt som Doktor Glaucomflecken, at revolutionere sundhedsvæsenet. Hans mål er at forbedre vilkårene for overbelastede læger og forsømte patienter. Hans utraditionelle formidling og udnyttelse af sociale medier har skabt ham et stort globalt publikum på over fire millioner, der tæller læger, medicinstuderende, sygeplejersker og patienter.

STREAMING: Netflix’ nye dokumentar ´The Remarkable Life of Ibelin´ er en overvældende og dybt betagende skildring af den alvorligt muskelsvindsyge, unge svenske Mats Steens sidste år som avataren Ibelin i online-spillet World of Warcraft. Find lommetørklæderne frem, for det bliver vådt, men det er alle tårerne værd.

DIGTE: Den produktive københavnerdigter Claus Høxbroe har lavet en digtsamling om livets afslutning. Her er poetiske momenter. Der er også passager, hvor livtaget med døden har svært ved at undslippe det banale.

KULTUR-TEMPERATUR: Norge producerer mange gode mandlige forfattere, mens Danmark producerer mange gode kvindelige af slagsen. I hvert fald hvis man spørger psykolog og forskningsleder Svend Aage Madsen fra Forum for Mænds Sundhed.

DOKUMENTAR: En kvinde fra Fyn, der tog sit eget liv i 2023, fik under sin indlæggelse på Psykiatrisk Afdeling i Svendborg flere besøg af religiøse djævleuddrivere. Sammen med hendes læge mente de, at dæmoner var årsagen til hendes psykiske sygdom. Med skjulte kameraer og en undercoverjournalist afslører TV 2, hvordan fanatiske troende og en læge på afdelingen overtalte patienter til at opgive deres medicin.

BØGER: Professor i demenssygdomme, Steen Gregers Hasselbalch, har gennem mange år undervist både fagfolk, mennesker med demens og deres pårørende. Den erfaring skinner tydeligt igennem i hans nye bog om demens, som er skrevet til alle, der ønsker mere viden om nogle af de mest udbredte demenssygdomme.

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.