NSCLC-overlevere har langvarige bivirkninger af immunterapi
WCLC: PD-(L)1-immunterapi har rykket overlevelsen for ikke-småcellet lungekræft betydeligt, de seneste år, men behandlingen er i nogle tilfælde fulgt af langvarige behandlingskrævende bivirkninger.
Det viser resultater fra et retrospektivt studie, præsenteret på det virtuelle World Congress on Lung Cancer 2020 (WCLC2020) (abstrakt MA07.05).
I den mindre kohorte levede 36 procent af patienterne l mere end et år efter behandlingens start, og næsten 31 procent af de overlevende oplevede immunrelaterede bivirkninger, der varede ud over 12 måneder og krævede kontinuerlig behandling.
Forfatter til studiet vurderer, at der er brug for mere information om de langsigtede toksiciteter forårsaget af behandlingerne, og hvordan de skal håndteres.
"Vi mener, at disse data i kombination med en igangværende interviewundersøgelse, som vi gennemfører hos overlevende fra NSCLC behandlet med immunterapi, kunne bruges til at udvikle et overlevelsesprogram til patienter behandlet med immunterapi med fokus på håndtering af langtidstoksicitet," udtaler hovedforfatter Melinda Hsu i en nyhed på IASCL’s hjemmeside. Hun er oncology fellow ved Johns Hopkins Medicine.
Immunterapi øger overlevelsen
I det retrospektive kohorte-studie valgte forskerne at inkludere data fra 317 patienter med ikke-småcellet lungekræft i stadie 3 eller 4, der blev behandlet med immunterapi mellem november 2009 og februar 2020.
Analysen viste, at 36 procent (114 patienter) havde levet længere end et år i behandling. De fleste af langtidsoverlevende var mænd (54 %) med en median på 66 år (interval: 42 til 87). I alt 82 procent (94 patienter) var rygere eller havde tidligere røget, 67 procent (76 patienter) havde adenocarcinom, 34 procent (32) havde tumorer med KRAS-mutationer, og 61 procent (69) havde en ubestemt PD-L1-status.
Af de 114 langtidsoverlevende havde 52 procent (59) modtaget standardterapi-immunterapi udenfor et klinisk forsøg, og 82 procent (94) blev behandlet med checkpoint-hæmmere i første eller anden linje.
Immunterapien var oftest nivolumab eller pembrolizumab (henholdsvis 39 % og 18 % af kohorten). Nogle patienter fik kombinationsregimer: 13 procent en anti-PD-1 / PD-L1 immunterapi plus en anden type middel, 11 procent nivolumab plus ipilimumab, og yderligere 11 procent en kontrolpunktshæmmer sammen med kemoterapi.
Det gennemsnitlige antal modtagne immunterapidoser var 13 (interval: 1-121).
Ingen progression, masse af bivirkninger
Den mediane samlede overlevelse, defineret som tiden fra start af behandling med immunterapi til død af enhver årsag, var en "hidtil uset" 26,5 måned (interval: 12,2-106,9), og at median progressionsfri overlevelse var 13 måneder ( rækkevidde: 0,7-106,9).
For 85 procent af deltagerne var det bedste respons en delvis eller stabil sygdom. Immunrelaterede bivirkninger af enhver grad blev oplevet af 59 af de overlevende (52 procent), hvoraf 20 havde mere end en, og tre patienter udviklede op til fem.
Bivirkninger fik 29 overlevende eller 25 procent til at afbryde immunterapi.
Mest markant af de 59 overlevende, der oplevede immunrelaterede bivirkninger, havde 31 (27 %) løbende symptomer ved døden eller sidste opfølgning. 14 blev behandlet med steroider på det tidspunkt, og fem modtog yderligere immunsuppression.
Forskerne vurderede, at udviklingen af en immunrelateret bivirkning var forbundet med forbedret progressionsfri overlevelse: De, der rapporterede toksiciteter, oplevede sygdomsforværring efter en median på 21,2 måneder sammenlignet med en median 9,8 måneder for patienter uden toksicitet (P = 0,002).
Dette mønster holdt dog ikke, når det kom til samlet overlevelse, hvor patienter, der oplevede immunrelaterede bivirkninger, loggede en median overlevelse på 28.5 måneder versus 24.5 måneder for dem, der ikke fik bivirkninger (P=0.28).
