Arvelighed spiller større rolle mod SCLC end hidtil antaget
WCLC: Næsten halvdelen af alle patienter med småcellet lungecancer (SCLC) har en skadelig kimlinjemutation, som kan være forbundet med udviklingen af deres sygdom, indikerer analyse af hele exon-sekventeringer.
Mutationer egner sig muligvis til målrettet behandling og screening hos cirka 10 procent af patienterne. Sådan konkluderer forskere bag nyt studie, der blev præsenteret på det virtuelle World Congress on Lung Cancer 2020 (abstrakt OA11.05).
"Disse fund tyder på, at SCLC kan have en arvelig disposition, og dette kan have væsentlige konsekvenser for målrettet terapi og kræftscreening for SCLC-patienter og deres familier," udtaler Nobuyuki Takahashi, onkolog ved National Cancer Institute i Bethesda, USA, i en nyhed på IASLC’s hjemmeside. Han er medforfatter, og han præsenterede forskningen på WCLC2020.
SCLC har løbende haltet bagefter ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) med hensyn til fremskridt inden for screening, behandling og prognose. I betragtning af den stærke sammenhæng mellem tobakseksponering og SCLC-udvikling er den arvelige modtagelighed for SCLC længe blevet overset som en vigtig sygdomsdriver, vurderer forskerholdet bag det nye studie.
Dertil kommer, at man ikke har været i stand til at identificere molekylære undertyper af SCLC for at personalisere og målrette behandling på en succesfuld måde.
Kimlinje-DNA med patogene mutationer
Forskerholdet forsøgte at løse nogle af udfordringerne ved at undersøge arveligheden bag SCLC nærmere. Til formålet lavede forskerne hel-exom-sekventering af kimlinje-DNA fra perifere mononukleære blodceller taget fra 77 personer med SCLC og 10 personer med ekstrapulmonal småcellet kræft.
Kohorten bestod af personer rekrutteret over hele USA til deltagelse i National Cancer Institute-sponsorerede kliniske forsøg, som alle tidligere havde modtaget platinbaseret kemoterapi.
Efter at have været igennem 607 gener associeret med kræftudvikling, fandt forskerne, at 43,7 procent af patienterne inden for kohorten havde en patogen eller en sandsynlig patogen mutation i 35 gener.
Hos ni patienter (10,3 procent af den samlede kohort) blev de identificerede genetiske varianter vurderet til at være værd at handle på eventuelt gennem rådgivning og screening hos patienter og deres familiemedlemmer.
Derudover forekom to tredjedele af de identificerede kimlinjemutationer inden for gener involveret i DNA-skadereparations-pathways.
Hele exom-sekventeringer af tumorvæv, der skulle afsløre somatiske mutationer, viste desuden et tab af heterozygositet af MLH1, BRCA2 og SMARCA4, og det underbygger, disse gener kan have en rolle i tumordannelse og som potentielle behandlingsmål.
En lille kontrolgruppe understøttede resultater
Forskergruppen anvendte den samme kimlinje-hel-exom-sekventeringsproces til en uafhængig kohorte på 79 patienter med SCLC, og her fandt de, at en lignende andel af individer - 40,2 procent - havde en skadelig kimlinjemutation, hvilket validerede deres oprindelige resultater.
Igen var det gener involveret i reparation af DNA-skader, der dominerede.
