Lungemediciner: Vi skal i gang med at screene – ellers kommer vi til at halte efter resten af Europa
WCLC: I USA har lungekræftscreening været en realitet i flere år, og i en række europæiske lande pågår der aktuelt pilotstudier, som skal bane vej for nationale screeningsprogrammer. Vi kommer til at halte bag ud i Danmark, hvis ikke vi følger trop, lyder bekymringen fra speciallæge i lungemedicin Zaigham Saghir.
Han er formand for screeningsgruppen under Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og har i flere år arbejdet for at få indført et nationalt lungekræftscreeningsprogram i Danmark. Fredag d. 5. august deltog han på en heldagsworkshop om lungekræftscreening, der blev afholdt som optakt til den globale lungekræftkongres WCLC i Wien. På workshoppen deltog læger og forskere fra hele verden, og delte deres erfaringer med at implementere og udføre lungekræftscreening i deres respektive hjemlande. Det pustede til en bekymring, Zaigham Saghir allerede havde: Det går for langsomt i Danmark. Vi kommer til at halte efter de andre europæiske lande – og det kommer til at koste menneskeliv.
”Jo længere tid vi er om at få sat et implementeringsstudie op herhjemme, des længere kommer vi til at halte efter andre europæiske lande. Og det vil unægtelig betyde, at unødigt mange danske lungekræftpatienter får stillet deres diagnose for sent. I England har man kørt pilotstudier længe, og i bl.a. Holland, Tyskland, Frankrig, Spanien og Norge kører man nu også sådanne studier. Vi kan selvfølgelig trække på de erfaringer, de gør sig i disse lande. Men hvis vi vil sikre, at vi griber tingene an på den klogeste måde, så er vi nødt til at høste vores egne erfaringer herhjemme. Det bekymrer mig, at vi ikke er i gang med det på nuværende tidspunkt,” siger Zaigham Saghir.
I februar sidste år indsendte DLCG en ansøgning til Sundhedsstyrelsen. Dengang lød det, at styrelsens screeningsudvalget ville tage endeligt stilling til ansøgningen senest i efteråret 2021, og på baggrund heraf sende en indstilling til Sundhedsministeriet. Det er imidlertid endnu ikke sket.
Det skal være nemt at deltage
På workshoppen var der bl.a. en række indlæg, der havde fokus på de amerikanske erfaringer med lungekræftscreening. USA har den længste historik med lungekræftscreening globalt set. Og selvom det amerikanske sundhedssystem på mange måder adskiller sig fra det danske, mener Zaigham Saghir godt, at vi i Danmark kan lade os inspirere af de erfaringer, man har gjort sig på den anden side af Atlanten, når vi fremadrettet formentlig får grønt lys fra Sundhedsstyrelsen til at udtænke og gennemføre et implementeringsstudie, siger han.
”Erfaringerne fra USA viser bl.a., at geografi udgør en udfordring. I områder, hvor koncentrationen af CT-scannere er lav, er det sværere at rekruttere deltagere til screening. Om end afstandene er nogle helt andre i Danmark, så er det stadig en pointe, vi bør have for øje, når vi udtænker vores setup. I tyndt befolkede områder med langt til en scanner, bør der sættes mobile scannere op for at sikre tilslutning til screeningsprogrammet. Det er alfa og omega, at adgangen til at deltage er let.”
I USA har man ydermere haft succes med at tilknytte lokalt forankrede navigatører, som kan guide og støtte deltagerne i screeningsprogrammet. Det har især vist sig relevant i forhold til de deltagere, der er ressourcesvage og ikke har erfaring med at navigere i sundhedsvæsenet.
”Heldigvis viser erfaringer fra udlandet, at de mennesker, som tilhører en højrisikogruppe, gerne vil deltage i et screeningsprogram – uanset deres sociale tilhørsforhold. Nogle skal blot hjælpes mere end andre,” siger Zaigham Saghir.
Der skal tales om ’elefanten’ i rummet
Det er umuligt at tale om lungekræftscreening, uden samtidig at tale om rygestop. Der var således en del indlæg på workshoppen, der omhandlede rygestop. Zaigham Saghir hæftede sig især ved et indlæg fra den australske professor Matthew Peters, der har forsket i, hvordan rygning bliver italesat og håndteret i praksissektoren. Hans forskning konkluderer, at patienterne generelt tager godt imod det, når deres praktiserende læge bringer rygeproblematikken på banen på en måde, som ikke er fordomsfuld og fordømmende. Omvendt er der ikke mange patienter, som selv bryder sig om at tage rygning op under en konsultation.
”Det er mit indtryk, at nogle praktiserende læger herhjemme undlader at tale rygning og rygestop med deres patienter, fordi de frygter, at det vil skabe mistillid i relationen til patienterne. Der er rigtig meget at hente i forhold til forebyggelse af lungekræft ved at initiere et rygestop, og derfor er det vigtig viden, at patienterne faktisk ønsker, at lægen skal åbne op for emnet. Det kan forhåbentlig bidrage til at få aftabuiseret snakken om rygning i almen praksis. Rygestopvejledning skal være en integreret del af et nationalt lungekræftscreeningsprogram fra start til slut,” siger Zaigham Saghir.
Han tilføjer:
”Desuden er det rigtig vigtigt at få aflivet myten om, at det er for sent at rette op på skaderne, hvis først man har røget i mange år. Det er en sejlivet myte, der har den kedelige konsekvens, at mange tænker: ’Det er alligevel for sent at stoppe med at ryge – der er alligevel ikke noget at gøre ved det’. Et screeningsprogram skal have fokus på at formidle fakta, der viser, at et rygestop altid er en god ide, og at der er rigtig meget, vi kan gøre, hvis lungekræften opdages i et tidligt stadie. I sådanne tilfælde kan man sagtens komme til at leve et godt liv efter lungekræft.”
Zaigham Saghir er i løbende kontakt med Sundhedsstyrelsen, og han forventer, at han snart får en tilbagemelding på DLCG’s ansøgning.
