Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Langtidsdata bekræfter Libtayos plads i behandlingen af fremskreden NSCLC

Efter 35 måneders opfølgning er overlevelsesfordelene ved Libtayo (cemiplimab) mindst lige så udtalte som efter et år for patienter med fremskreden ikke-småcellet lungekræft (NSCLC).

Det viser langtidsdata fra fase III-studiet EMPOWER-Lung1, som bekræfter lægemidlets plads som førstelinje-monoterapi for patienter med NSCLC.

Ved 35 måneders opfølgning var den gennemsnitlige samlet overlevelse (OS) blandt patienterne med en PD-L1-ekspression på mindst 50 procent i alt 26,1 måneder i Libtayo-gruppen (95 procent CI 22,1–31,8; 149 [52 procent] af 284 døde).

I gruppen, der fik kemoterapi, var den gennemsnitlige OS derimod 13,3 måneder (10,5-16,2; 188 [67 procent] af 281 døde) (hazard ratio [HR] 0,57, 95 procent CI 0,46-0·71; p<0·0001).

Den gennemsnitlige progressionsfrie overlevelse (PFS) var 8,1 måneder i Libtayo-gruppen mod 5,3 måneder i kemoterapigruppen (HR 0,51, 95 procent CI 0,42–0,62; p<0,0001). Derudover resulterede fortsat Libtayo-behandling plus kemoterapi som andenlinjebehandling (64 patienter) i en gennemsnitlig PFS på 6,6 måneder og en OS på 15,1 måneder.

På baggrund af resultaterne konkluderer forskerne bag studiet, at tilføjelse af kemoterapi til Libtayo ved progression kan udgøre en ny andenlinjebehandling til patienter med fremskreden NSCLC.

Sikkerhedsprofilen for Libtayo efter 35 måneder og for fortsat Libtayo plus kemoterapi var generelt i overensstemmelse med den, der tidligere er observeret for disse behandlinger, uden nye sikkerhedssignaler. De mest almindelige grad 3-4 bivirkninger var anæmi (fire procent i Libtayo-gruppen mod 17 procent i kontrolgruppen), neutropeni (en procent mod 10 procent) og lungebetændelse.

Den nye analyse er netop blevet publiceret i The Lancet Oncology.

Om EMPOWER-Lung 1

I EMPOWER-Lung 1 deltog patienter med pladeepitel eller ikke-pladeepitel fremskreden NSCLC. I alt medvirkede 712 patienter, hvoraf 85 procent var mænd. Halvdelen af patienterne havde en PD-L1-ekspression på mindst 50 procent.

Patienterne blev tilfældigt tildelt enten intravenøs Libtayo 350 mg hver tredje uge i op til 108 uger eller indtil sygdomsprogression (357 patienter), eller investigators valg af kemoterapi (355 patienter). Patienter med sygdomsprogression på Libtayo kunne fortsætte med lægemidlet med tilføjelse af op til fire cyklusser af kemoterapi. Her blev responset vurderet mod en ny baseline, defineret som den sidste scanning før påbegyndelse af kemoterapi.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Formanden for Danske Fysioterapeuter, Jeanette Præstegaard har masser af Asger Jorn-billeder til at hænge på sit kontor. Da hun var 10-11 år, blev Asger Jorns kunst en øjenåbner for hende, og siden har hans kunst givet hende inspiration.

SOME: Med sin unikke blanding af humor og medicinsk ekspertise forsøger den amerikanske læge Will Flanary, kendt som Doktor Glaucomflecken, at revolutionere sundhedsvæsenet. Hans mål er at forbedre vilkårene for overbelastede læger og forsømte patienter. Hans utraditionelle formidling og udnyttelse af sociale medier har skabt ham et stort globalt publikum på over fire millioner, der tæller læger, medicinstuderende, sygeplejersker og patienter.

STREAMING: Netflix’ nye dokumentar ´The Remarkable Life of Ibelin´ er en overvældende og dybt betagende skildring af den alvorligt muskelsvindsyge, unge svenske Mats Steens sidste år som avataren Ibelin i online-spillet World of Warcraft. Find lommetørklæderne frem, for det bliver vådt, men det er alle tårerne værd.

DIGTE: Den produktive københavnerdigter Claus Høxbroe har lavet en digtsamling om livets afslutning. Her er poetiske momenter. Der er også passager, hvor livtaget med døden har svært ved at undslippe det banale.

KULTUR-TEMPERATUR: Norge producerer mange gode mandlige forfattere, mens Danmark producerer mange gode kvindelige af slagsen. I hvert fald hvis man spørger psykolog og forskningsleder Svend Aage Madsen fra Forum for Mænds Sundhed.

DOKUMENTAR: En kvinde fra Fyn, der tog sit eget liv i 2023, fik under sin indlæggelse på Psykiatrisk Afdeling i Svendborg flere besøg af religiøse djævleuddrivere. Sammen med hendes læge mente de, at dæmoner var årsagen til hendes psykiske sygdom. Med skjulte kameraer og en undercoverjournalist afslører TV 2, hvordan fanatiske troende og en læge på afdelingen overtalte patienter til at opgive deres medicin.

BØGER: Professor i demenssygdomme, Steen Gregers Hasselbalch, har gennem mange år undervist både fagfolk, mennesker med demens og deres pårørende. Den erfaring skinner tydeligt igennem i hans nye bog om demens, som er skrevet til alle, der ønsker mere viden om nogle af de mest udbredte demenssygdomme.

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.