Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


"Anbefalingen af neoadjuverende immunterapi i kombination med kemoterapi betyder, at vi forhåbentlig kan tilbyde flere patienter kurativ behandling,” siger overlæge Azza Khalil.

Overlæge: Medicinrådets anbefaling kan føre til, at flere bliver kureret for lungekræft

Medicinrådet har netop besluttet at anbefale Opdivo (nivolumab) i kombination med kemoterapi til neoadjuverende behandling af ikke-småcellet lungekræft (NSCLC). Det er første gang, Medicinrådet anbefaler neoadjuverende immunterapi til behandling af NSCLC.

Indtil nu har en mindre gruppe patienter med NSCLC fået tilbudt neoadjuverende kemoterapi, men på baggrund af data fra fase III-forsøget CheckMate-816 vurderer Medicinrådet, at tillæg af PD-1-hæmmeren nivolumab til kemoterapi som neoadjuverende behandling udskyder tiden til tilbagefald og øger patienternes overlevelse sammenlignet med kemoterapi alene.

Mere specifikt er det patienter med NSCLC i stadium II-IIIA med høj risiko for tilbagefald, og hvis tumorer udtrykker PD-L1 ≥ 1 procent, som nu kan tilbydes behandlingen.

”Lungekræftoverlevelsen kan blive bedre, så det er godt, at vi får flere behandlingsmuligheder. Anbefalingen af neoadjuverende immunterapi i kombination med kemoterapi betyder, at vi forhåbentlig kan tilbyde flere patienter kurativ behandling,” siger overlæge Azza Khalil fra Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

Ikke-operable bliver operable

Med Medicinrådets anbefaling er der udsigt til, at flere patienter kan tilbydes operation, vurderer Azza Khalil.

”Håbet er, at flere af de patienter, som vi indtil nu har anset for ikke-operable, kan blive operable ved hjælp af neoadjuverende immunterapi. Studieresultaterne har været gode, men deltagerne er meget selekterede, så det bliver interessant at se, om resultaterne kan overføres til real world data. Jeg vil anbefale både onkologer og kirurger at lave en nøjagtig prospektiv registrering af data i forhold til operabilitet, toksicitet og livskvalitet,” siger Azza Khalil.

I Danmark er der tradition for at give adjuverende onkologisk behandling efter operation for lungekræft, mens neoadjuverende behandling hører til sjældenhederne. Af Dansk Lunge Cancer Gruppes seneste årsrapport fremgår det, at kun 48 ud af i alt 1259 opererede patienter fik neoadjuverende behandling i 2022. Det svarer til 3,8 procent.

Det er denne lille gruppe af patienter, som nu har udsigt til at få en mere potent neoadjuverende behandling med tillæg af immunterapi. Og formentlig vil gruppen af patienter, som kandiderer til neoadjuverende behandling, nu vokse i kraft af, at behandlingen er mere effektiv.

”Neoadjuverende kemoterapi er ikke specielt effektivt, og alternativet har været kurativt intenderet kemostråleterapi, som ikke altid er særlig effektivt. Når vi nu kan give en mere effektiv neoadjuverende behandling, vil vi nok være tilbøjelige til at tilbyde den til flere patienter, fordi vi har udsigt til at kunne gøre dem operable,” siger Azza Khalil.

Hun nævner som eksempel, at man tidligere har opereret patienter med single-station N2-sygdom, men at den praksis er ophørt grundet dårlige resultater. Med en mere potent neoadjuverende behandling er det muligt, at man nu igen vil forsøge at operere disse patienter.

Azza Khalil forudser også, at Medicinrådets anbefaling vil komme til at påvirke lægernes MDT-konferencer.

”Vi er nødt at vurdere en ny kategori af patienter, som kan være potentielt operable. Vi skal  forholde os til operabilitet på en ny måde, og det skal vi onkologer gøre i samarbejde med kirurgerne og andre medlemmer af MDT. Samtidig vil vi skulle drøfte patienterne to gange, både før og efter den neoadjuverende behandling,” siger hun.

Op til 180 årlige kandidater

Medicinrådet vurderer, at der med nuværende praksis årligt er cirka 24-30 patienter, som vil være kandidater til neoadjuverende behandling med nivolumab. Rådet vurderer dog også, at 160-180 patienter med tidlig NSCLC årligt er potentielle kandidater til behandlingen, forudsat at praksis ændres fra adjuverende til neoadjuverende behandling, og at langt flere patienter med sygdom i stadie IIIA behandles kirurgisk frem for med kurativt intenderet kemoradioterapi.

Anbefalingen er baseret på data fra fase III-forsøget CheckMate-816, som undersøgte effekt og sikkerhed af neoadjuverende behandling med nivolumab plus kemoterapi versus kemoterapi alene. Studiet inkluderede patienter med NSCLC i stadium IB-IIIA uanset PD-L1-status, der var vurderet til at have resektabel sygdom. De primære endepunkter var eventfri overlevelse (EFS) og patologisk komplet respons (pCR), mens sekundære endemål inkluderede samlet overlevelse (OS) og tid til død eller fjernmetastaser (TTDM).

I gruppen af patienter med stadium II-IIIA og PD-L1 ≥ 1 procent var der, ved en median opfølgning på 41,4 måneder, 22 events (27,2 procent) i nivolumab-kemoterapi-armen og 39 events (45,3 procent) i kemoterapi-armen (HR 0,49; 0,29 – 0,83).

Der var 13 dødsfald (16 procent) i nivolumab-kemoterapi-armen og 29 dødsfald (33,7 procent) i kontrolarmen (HR 0,43; 0,22 – 0,83). PCR-raten var henholdsvis 32,1 procent (22,2 – 43,4) og 2,3 procent (0,3 – 0,81).

Kultur

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

BØGER: I ´Klarlund og Kandis på kur´ kombinerer professor Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små, holdbare ændringer. Bente Klarlund Pedersens inddragelse af den folkekære Johnny Hansen er godt fundet på.