Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Stort forsøg: Fynske borgere skal screenes for lungekræft

Region Midtjylland, Region Sjælland og Region Syddanmark lagde alle billet ind på at udvikle og afprøve screening for lungekræft. Men Sundhedsstyrelsen har nu valgt Region Syddanmark og nærmere bestemt Odense Universitetshospital.

”Vi har fået tre gode bud på opgaven. Det har været vigtigt i vurderingen, at Region Syddanmark har en stærk AI profil, da pilotstudiet også skal undersøge de teknologiske muligheder i at læse scanningsbillederne med kunstig intelligens (AI),” siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Maria Herlev Ahrenfeldt og fortsætter:

”Det har også været vigtigt for os, at erfaringerne fra Fyn kan videreføres til resten af landet. Det er muligt, da den fynske befolkning er repræsentativ for resten af landet". 

I forbindelse med en aftale om ’Ny sundhedspakke’, afsatte regeringen i maj 2023 penge til en række initiativer for at genoprette og udvikle kræftområdet, herunder blev der afsat 25 millioner kroner til et ’Pilotstudie af et nationalt screeningsprogram for lungekræft’. 

10. januar 2024 udløb fristen for at søge Sundhedsstyrelsen om at få lov til at gennemføre et tre-årigt pilotstudie med cirka 1.000 deltagere, der skal afklare, om det er en god ide at indføre screening for lungekræft i Danmark. 

Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland har alle søgt om at få opgaven. Men det var altså Region Syddanmark, som Sundhedsstyrelsen vurderede som bedst at kunne gennemføre pilotstudiet med screening for lungekræft blandt minimum 1.000 fynske borgere i alderen 60-74 år med særlig risiko for at udvikle lungekræft. Borgerne vil blive tilbudt lavdosis CT-scanning af brystkassen en gang om året i de tre år, pilotstudiet varer – 2024, 2025 og 2026. Borgerne vil samtidig blive tilbudt en lungefunktionsundersøgelse, der kan måle, om deres lungefunktion er normal eller nedsat, ligesom de borgere, der ryger, vil blive tilbudt et rygestopkursus.

Det forventes, at de første invitationer til at deltage i screeningsprogrammet for lungekræft sendes ud via e-boks til de fynske borgere i alderen 60-74 år i løbet af efteråret 2024. De fynske borgere vil i første omgang blive bedt om besvare en række spørgsmål om deres rygevaner og deres helbred, hvorefter borgere i risiko for at udvikle lungekræft vil blive inviteret til lavdosis CT-scanning på enten Odense eller Svendborg Sygehus i slutningen af 2024.

Skuffelse

Det er en skuffelse for Region Midtjylland og Region Sjælland, at de ikke får muligheden for at screene storrygende bordere. Region Midtjylland mente, at regionen allerede havde nødvendigt udstyr og særlige kliniske kompetencer på Afdeling for Folkeundersøgelser og de kliniske afdelinger i Randers, hvor man har erfaring med organisation og administration af de eksisterende kræftscreeningsprogrammer. Og i Region Sjælland lød salgstalen blandt på, at regionen ville være velegnet, fordi den harflest rygere pr. indbygger. I regionens tre sydligste kommuner Lolland, Guldborgsund og Vordingborg er der 35 procent flere storrygere sammenlignet med landsgennemsnittet. 

Årsagen til lungekræft er i langt de fleste tilfælde rygning, og derfor vil det også være en region med mange storrygere, der vil få mulighed for at stå for projektet, sagde sundhedsminister Sophie Løhde til DR i november.

Udfordringerne

Sundhedsstyrelsen har anbefalet et pilotstudie af screening for lungekræft, fordi randomiserede, kontrollerede studier har vist en signifikant reduktion i lungekræft-dødeligheden ved deltagelse i lungekræftscreening. Men studierne har også vist, at der er både organisatoriske og ressourcemæssige udfordringer. Det primære formål med pilotstudiet er derfor at afdække "de organisatoriske, ressourcemæssige og teknologiske muligheder for at indføre et nationalt screeningsprogram for lungekræft".

Formanden for Radiologisk Selskab, Martin Lundsgaard Hansen, har tidligere sagt, at specielt ressourcemæssige udfordringer er der rigeligt af.

“Hvis vi skal løfte opgaven i dag eller bare et par år frem, er det meget vanskeligt. Vi er bekymrede for, om der er tilstrækkelige radiologer og radiografer til opgaven,” sagde han sidste sommer.

Høj dødelighed

Hvert år bliver cirka 4.700 diagnosticeret med lungekræft i Danmark, og hvert år dør cirka 3.700 af lungekræft. Det samlede antal tilfælde af lungekræft er eksponentielt stigende og vurderes aktuelt til omkring 13.000. Lungekræft er primært associeret med rygning. 

På trods af, at overlevelsen ved lungekræft de senere år har været stigende, formentlig som følge af hurtigere opsporing og udredning samt bedre og mere skånsom behandling, så er overlevelsen fortsat meget lav. Tit fordi lungekræft diagnosticeres for sent, hvor kræften er i et avanceret stadie og har spredt sig. Ifølge Sundhedsstylsen vurderes ca. 70 procent af de diagnosticerede lungekræftpatienter at befinde sig i et avanceret stadie på diagnosetidspunktet.

Ved at introducere systematisk screening af personer i særlig risiko for at udvikle lungekræft (tidligere og nuværende storrygere) med lavdosis CT-scanning, vil det være muligt at opdage kræften på et tidligere stadie og derved reducere dødeligheden.

De gavnlige virkninger ved systematisk at screene borgere i særlig risiko for lungekræft er senest belyst i et stort hollandsk-belgisk studie (NELSON) fra 2020, som viste en signifikant reduktion i den sygdomsspecifikke dødelighed (lungekræft) på 24 procent hos mænd og måske mere hos kvinder. Flest mænd blev inviteret til at deltage, og derfor kan undersøgelsen ikke vise resultatet for kvinder med statistisk sikkerhed.

Andelen af fund af stadie IV cancer (det mest fremskredne stadie) var 26,7 procent i screeningsgruppen og 51,8 procent i kontrolgruppen. Studiet viste også, at der er skadelige virkninger forbundet med at screene for lungekræft såsom falsk positive resultater, re-scanninger, overdiagnostik og sygeliggørelse.  

Kultur

SOME: Med sin unikke blanding af humor og medicinsk ekspertise forsøger den amerikanske læge Will Flanary, kendt som Doktor Glaucomflecken, at revolutionere sundhedsvæsenet. Hans mål er at forbedre vilkårene for overbelastede læger og forsømte patienter. Hans utraditionelle formidling og udnyttelse af sociale medier har skabt ham et stort globalt publikum på over fire millioner, der tæller læger, medicinstuderende, sygeplejersker og patienter.

STREAMING: Netflix’ nye dokumentar ´The Remarkable Life of Ibelin´ er en overvældende og dybt betagende skildring af den alvorligt muskelsvindsyge, unge svenske Mats Steens sidste år som avataren Ibelin i online-spillet World of Warcraft. Find lommetørklæderne frem, for det bliver vådt, men det er alle tårerne værd.

DIGTE: Den produktive københavnerdigter Claus Høxbroe har lavet en digtsamling om livets afslutning. Her er poetiske momenter. Der er også passager, hvor livtaget med døden har svært ved at undslippe det banale.

KULTUR-TEMPERATUR: Norge producerer mange gode mandlige forfattere, mens Danmark producerer mange gode kvindelige af slagsen. I hvert fald hvis man spørger psykolog og forskningsleder Svend Aage Madsen fra Forum for Mænds Sundhed.

DOKUMENTAR: En kvinde fra Fyn, der tog sit eget liv i 2023, fik under sin indlæggelse på Psykiatrisk Afdeling i Svendborg flere besøg af religiøse djævleuddrivere. Sammen med hendes læge mente de, at dæmoner var årsagen til hendes psykiske sygdom. Med skjulte kameraer og en undercoverjournalist afslører TV 2, hvordan fanatiske troende og en læge på afdelingen overtalte patienter til at opgive deres medicin.

BØGER: Professor i demenssygdomme, Steen Gregers Hasselbalch, har gennem mange år undervist både fagfolk, mennesker med demens og deres pårørende. Den erfaring skinner tydeligt igennem i hans nye bog om demens, som er skrevet til alle, der ønsker mere viden om nogle af de mest udbredte demenssygdomme.

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.