Skip to main content

 

Behandlinger

Nyt storstilet norsk forskningsprojekt: AI skal lægge nye brikker i kræftpuslespillet

Ved hjælp af kunstig intelligens (AI) vil forskere nu indhente viden om de molekyler, T-cellerne genkender inde i kræftcellerne, og derved forhåbentlig blive klogere på, hvorfor immunterapi virker hos nogen patienter og ikke hos andre. Det er klart et af de mest spændende projekter vi nogensinde har været involveret i, siger den norske professor Johanna Olweus. 

IBD-patienter i behandling med thiopuriner har øget risiko for kræft

Patienter med IBD har forhøjet risiko for kræft, når de er i behandling med thiopuriner, og risikoen øges, når behandlingen kombineres med biologiske lægemidler. Den forhøjede risiko indtræffer dog først efter mere end fem års eksponering for thiopuriner og normaliseres igen efter seponering.

To nye nationale kræftnetværk ser dagens lys

To nye nationale, tværfaglige netværk etableres med støtte fra Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC). Det ene omhandler bivirkninger ved immunterapi, mens det andet har fokus på cirkulerende tumor-DNA.

Tillæg af perioperativ immunterapi til neoadjuverende kemoterapi forlænger overlevelsen ved MIBC

ESMO:  Tillæg af Imfinzi (durvalumab) til neoadjuverende kemoterapi (NAC) før radikal cystektomi (RC) efterfulgt af adjuverende durvalumab forbedrer den hændelsesfrie og den samlede overlevelse (OS) hos patienter med muskelinvasiv blærekræft (MIBC) versus NAC alene. Det er flotte resultater, som er relevante for den verserende debat om brugen af immunterapi ved resektabel MIBC, siger overlæge Andreas Carus. 

Ulrik Lassen: Vi fejler big time, når vi ikke bruger vores sundhedsdata bedre

Klinisk forskning kan blive et vigtigt redskab i den nødvendige prioritering af ressourcer, som sundhedsvæsenet står overfor. Desværre mangler der vilje til at skaffe bedre og nemmere adgang til sundhedsdata, som er afgørende for at løfte opgaven, sagde Ulrik Lassen, klinikchef på Rigshospitalet, under sit oplæg på Danske Kræftforskningsdage.