Diagnostisk MR-scanning af prostata halter bagefter i Danmark

Michael Borre

Danmark halter efter nabolandene, hvad angår diagnostik af prostatakræft via MR-scanning. Det betyder, ifølge professor Michael Borre, at mange patienter risikerer at blive fejlbehandlede.

I løbet af 2021 bør MR-skanningerne imidlertid være implementeret, og en ny og endnu mere avanceret billeddiagnostisk teknik være på vej.

De gør det allerede i Norge og Sverige. Og i Herlev. Men i resten af Danmark er diagnostik af prostatakræft via MR-scanning endnu ikke implementeret til fulde. Det indebærer en risiko for, at prostatakræftpatienter bliver fejlbehandlede. En betydelig andel af mænd med prostatakræft, som behandles korrekt, kan leve med deres sygdom uden komplikationer. 

Der er ellers gået over halvandet år, siden the European Association of Urology (EAU) i april 2019 udkom med nye retningslinjer for diagnostik af prostatakræft med fokus på inddragelse af MR-skanning. De nye retningslinjer vakte glæde hos professor ved Aarhus Universitetshospital, Michael Borre, der er formand for Dansk Prostatacancer Gruppe. Han har i årevis ønsket, at MR-skanning af prostata skulle være fast standard til diagnostik af eventuel kræft i prostata. 

”I både Norge og Sverige har man været et hestehoved foran os, da vi i Danmark har haft svært ved at finde faglig konsensus for den nye strategi,” siger Michael Borre og uddyber: 

”De danske kliniske retningslinjer på området er langt hen ad vejen baseret på de europæiske, så da man i 2019 endelig kom med anbefalingen, var vejen herhjemme lagt til indførelse af den nye strategi. Men også til et udfordrende implementeringsarbejde.”

Skala skal sikre korrekt behandling

I modsætning til flere andre kræftsygdomme er prostatakræft typisk en sygdom, der optræder forskellige steder i prostata. For at stille diagnosen tager man derfor typisk et sæt biopsier à ti styk via endetarmen. Denne fremgangsmåde betyder, at man i nogle mænd har ramt ved siden, hvilket medfører en risiko for underbehandling. Og omvendt har man ved at stikke ’i blinde’ samtidigt diagnosticeret mange patienter med små uskyldige tumorer, der reelt ikke er behandlingskrævende.

”Dermed risikerer man let overbehandling, da både patient og læge kan komme i tvivl om, om det alligevel ikke er sikrest at behandle,” siger Michael Borre.

Anbefalingen fra EAU fra 2019 lyder, at man først skal tage en biopsi, hvis en MR-skanning viser at der er tale om prostatakræft. Det kan spare læger for at gennemgå tusindvis af biopsier årligt. Herhjemme er der imidlertid et stykke vej endnu, førend denne fremgangsmåde er implementeret til fulde, påpeger Michael Borre.

”Man kan sige, at status for tilbud om MR-diagnostik fortsat er meget forskellig rundt om i landet. Jeg har ikke det forkromede overblik, men tilbuddet spænder fra noget lig ikke eksisterende til fuldt implementeret på Herlev Hospital," siger Michael Borre.

Herlev Hospital har, ifølge Michael Borre, været frontløber de seneste fem til otte år. Den position har hospitalet opnået via store forskningsindsatser.

”Her har man kunnet tilbyde MR-undersøgelsen til over 1.000 mænd om året, og gennem forskning har man samtidig kunnet vise, at det er den rigtige vej at gå. I bl.a. Aarhus har vi de tilsvarende høje MR-kompetencer, og vi har her ligeledes gennem mange år forsket i området, så vi står på spring til at påbegynde implementeringen – om end trinvist,” siger Michael Borre og tilføjer, at det er håbet, at man på landsplan kan tilbyde de fleste patienter en indledende diagnostisk MR-skanning inden udgangen af 2021.

Forbedret MR-skanning på trapperne

Foruden en traditionel MR-skanning er det i dag blevet muligt at tilbyde mænd under mistanke for prostatakræft en forbedret MR-skanning af prostata, en såkaldt multiparametrisk MR-scanning. 

”Ved at se på tre forskellige skanningsfaser kan man visualisere tumorerne og samtidig få en god fornemmelse af, om de er af klinisk betydning. Forandringerne tildeles en score fra et til fem. I tilfælde af scoren fire eller fem er der stor risiko for alvorlig sygdom, som bør biopteres og muligvis behandles. Hvis scoren er et eller to, kan man roligt køre hjem, da der næppe skal ske mere. Scoren tre kræver opfølgning og eventuelt biopsier,” siger Michael Borre.

Hvor er vi mere konkret henne i processen ift. at få multiparametrisk skanning af prostatakræft implementeret i det danske sundhedsvæsen?

”Vi mødes regelmæssigt i en national arbejdsgruppe, behandlingsfælleskabet for prostatakræft, nedsat på foranledning af DCCC (Danish Comprehensive Cancer Center red.). Her forsøges behovet for kapacitet og kompetencer afdækket og lokale indsatser koordineret,” svarer Michael Borre og uddyber:

”Opgaven er, at man skal kunne levere samme gode kvalitet i udredningen af prostatakræft, uanset hvor i landet man er, hvilket man sideløbende lokalt forbereder sig på at kunne honorere. Men implementeringen er desværre også COVID-19-ramt, og det forsinker processen. F.eks. skulle en række danske MR-eksperter have været i Holland til et intensivt kursusforløb med henblik på at lære at læse de nye typer af skanningsbilleder. Det måtte desværre aflyses. Desuden skal der indkøbes og installeres MR-scannere samt udstyr således, at urinvejskirurgerne kan ramme tumorerne vejledt af MR-billederne. Jeg håber, at 2021 er året, hvor vi kommer i  land med det her på landsplan. Men jeg håbede også, at vi ville være kommet længere i 2020, og vi er slet ikke i mål endnu. Så med respekt for hvor stor en proces det er, så er vi måske helt i mål en gang i 2022.”