Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Kun langvarig anti-androgenterapi mindsker risikoen for metastaser ved prostatakræft

ESMO: 24 måneders anti-androgen behandling er bedre end 6 måneders behandling efter postoperativ strålebehandling af prostatakræft. Mens den langvarige anti-androgene behandling mindsker risikoen for metastaser, er der ingen effekt af kortvarig behandling.

Det viser de første resultater af RADICALS-HD-studiet, som netop er præsenteret på Presidential Symposium på ESMO 2022 (abstract #LBA9).

”Det har længe været uvist, hvor lang tid den anti-androgene behandling bør vare. Nu har vi resultater af et stort studie med høj datakomplethed, som viser, at 24 måneders anti-androgen behandling er mere effektiv end 6 måneders behandling, og at der faktisk ikke observeres gavnlig effekt af kortvarig behandling,” siger Peter Meidahl Petersen, overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Kræftsygdomme og medforfatter til studiet.

I RADICALS-HD blev 2.839 patienter, som havde gennemgået postoperativ strålebehandling, randomiseret til enten 0, 6 eller 24 måneders anti-androgen behandling. De fleste patienter blev randomiseret i to settings med hver to arme: None-vs-Short (0 eller 6 måneders behandling) eller Short-vs-Long (6 eller 24 måneders behandling).

I Short-vs-Long-armen gav 24 måneders anti-androgen behandling en signifikant forbedret metastasefri overlevelse sammenlignet med 6 måneders behandling efter en median opfølgning på 9 år (HR 0,77; 95% CI 0,61-0,97).

I None-vs-Short-armen var der imidlertid ingen gevinst at hente ved seks måneders anti-androgen behandling sammenlignet med ingen behandling.

”Det er overraskende, at vi med stå stort et materiale ikke finder nogen forskel på nul og seks måneders behandling. Vi havde nok håbet, at der var en god effekt af seks måneders behandling, så vi kunne nøjes med det,” siger Peter Meidahl Petersen.

Opmuntrende resultater

I en pressemeddelelse fra ESMO konstaterer førsteforfatter Chris Parker fra The Institute of Cancer Research i London, at strålebehandling uden anti-androgen behandling er tilstrækkeligt for nogle patienter.

”Forsøget viser opmuntrende resultater med strålebehandling uden hormonbehandling. Patienter, der er bekymrede for bivirkninger ved hormonbehandling, kan beroliges med, at strålebehandling alene er en god mulighed.”

Peter Meidahl Petersen stemmer i:

”Overordnet tyder det på, at strålebehandling er tilstrækkeligt for mange patienter, hvilket er opmuntrende. Men studiet viser samtidig, at højrisikopatienter nok bør tilbydes den langvarige hormonbehandling efter strålebehandling.”

Gevinsten ved den langvarige hormonbehandling er til gengæld ikke så stor, at den nødvendigvis opvejer bivirkningerne – heller ikke hos højrisikopatienter.

”Studiet inkluderer et stort antal patienter, hvilket giver os dyrebar viden om, hvem der har mest gavn af den langvarige hormonbehandling, og vi får et bedre grundlag for at udvælge de patienter, som har mest brug for den. Men det er en hård og langvarig behandling med svære bivirkninger, så det er nødvendigt at tage en lang snak med patienterne om, hvorvidt de vil udsætte sig selv for hormonbehandlingens bivirkninger for potentielt at forhindre sygdommen i at udvikle sig,” siger Peter Meidahl Petersen.

Tilgangen til anti-androgen behandling varierer rundt omkring i verden. I Danmark er praksis, at man enten giver ingen eller 24 måneders behandling. Derfor vil resultaterne formentlig ikke ændre praksis betydeligt i Danmark. Peter Meidahl Petersen forventer dog, at man vil udvikle en model, som på baggrund af patientkarakteristika kan beregne, hvilke patienter der har gavn af langvarig anti-androgen behandling, og hvilke der kan nøjes med stråleterapi efter operation.

Ingen overlevelsesgevinst

I RADICALS-HD førte seks måneders anti-androgen som bekendt ikke til forbedret metastasefri overlevelse sammenlignet med ingen behandling. Dog var tiden til senere hormonbehandling forlænget med anti-androgen behandling. Der var ingen forskel på samlet overlevelse.

I Short-vs-Long-armen (6 måneder eller 24 måneders behandling) var der både bedre metastasefri overlevelse og længere tid til næste homonbehandling med den langvarige behandling, men heller ikke her var der en samlet overlevelsesgevinst.

Det er værd at bemærke, at gruppen af patienter i None-vs-Short-armen havde færre risikofaktorer sammenlignet med gruppen af patienter i Short-vs-Long-armen.

”Forskellen er lille, men der må forventes mindre effekt af hormonbehandling hos patienter, som ikke er så syge, sammenlignet med en sygere patientgruppe. Det kan have haft indflydelse på de negative resultater i None-vs-Short-armen,” siger Peter Meidahl Petersen.

 

Kultur

SOME: Med sin unikke blanding af humor og medicinsk ekspertise forsøger den amerikanske læge Will Flanary, kendt som Doktor Glaucomflecken, at revolutionere sundhedsvæsenet. Hans mål er at forbedre vilkårene for overbelastede læger og forsømte patienter. Hans utraditionelle formidling og udnyttelse af sociale medier har skabt ham et stort globalt publikum på over fire millioner, der tæller læger, medicinstuderende, sygeplejersker og patienter.

STREAMING: Netflix’ nye dokumentar ´The Remarkable Life of Ibelin´ er en overvældende og dybt betagende skildring af den alvorligt muskelsvindsyge, unge svenske Mats Steens sidste år som avataren Ibelin i online-spillet World of Warcraft. Find lommetørklæderne frem, for det bliver vådt, men det er alle tårerne værd.

DIGTE: Den produktive københavnerdigter Claus Høxbroe har lavet en digtsamling om livets afslutning. Her er poetiske momenter. Der er også passager, hvor livtaget med døden har svært ved at undslippe det banale.

KULTUR-TEMPERATUR: Norge producerer mange gode mandlige forfattere, mens Danmark producerer mange gode kvindelige af slagsen. I hvert fald hvis man spørger psykolog og forskningsleder Svend Aage Madsen fra Forum for Mænds Sundhed.

DOKUMENTAR: En kvinde fra Fyn, der tog sit eget liv i 2023, fik under sin indlæggelse på Psykiatrisk Afdeling i Svendborg flere besøg af religiøse djævleuddrivere. Sammen med hendes læge mente de, at dæmoner var årsagen til hendes psykiske sygdom. Med skjulte kameraer og en undercoverjournalist afslører TV 2, hvordan fanatiske troende og en læge på afdelingen overtalte patienter til at opgive deres medicin.

BØGER: Professor i demenssygdomme, Steen Gregers Hasselbalch, har gennem mange år undervist både fagfolk, mennesker med demens og deres pårørende. Den erfaring skinner tydeligt igennem i hans nye bog om demens, som er skrevet til alle, der ønsker mere viden om nogle af de mest udbredte demenssygdomme.

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.