Overraskende langtidsdata: Overvågning har samme overlevelsesrater som behandling ved prostatakræft

EAU: Mænd med lokaliseret prostatakræft, der regelmæssigt overvåges, har samme høje overlevelsesrater efter 15 år som mænd behandlet med strålebehandling eller kirurgi. En regelmæssig overvågningsstrategi øger altså ikke kræft dødelighedsraterne over længere tid.

Det viser helt nye 15 års opfølgningsdata fra det britiske ProtecT-studie, der tiltrak et større publikum, da det blev præsenteret ved en  på European Association of Urology-kongressen (d.10.-13. marts) i Milano.

Omkring 97 procent af mændene diagnosticeret med prostatakræft overlevede 15 år efter diagnosen uanset om de modtog strålebehandling, prostatektomi eller regelmæssig overvågning.

Det er et overraskende fund ifølge Lars Boesen, der er overlæge på Urologisk Afdeling, Herlev Hospital, som deltog på kongressen.

Lars Boesen

“ProtecT-studiet var et af de større tankevækkende studier på kongressen, fordi man umiddelbart havde forventet, at der ville være en større forskel på overlevelsesraterne i overvågnings- og behandlingsgrupperne efter 15 års opfølgning. Resultaterne er overraskende og understreger, at det er en balancegang at vælge mellem overvågning og kurativ behandling,” siger han.

ProtecT-studiet løb fra 1999-2009 og randomiserede i alt 1.643 mænd med lokaliseret prostatakræft til aktiv monitorering (n=545), radikal prostatektomi (n=553) eller radikal strålebehandling (n=545). Forsøget blev foretaget blandt ni britiske centre og er det længst kørende studie af sin art, som har undersøgt de tre store nuværende behandlingsmuligheder til lokaliseret prostatacancer. De nye opfølgningsdata er netop udgivet i New England Journal of Medicine.

Ingen forhastede behandlingsbeslutninger

I studiet var overlevelsesraterne ens på trods af, at flere mænd i gruppen, der blev aktivt overvåget, havde progression og metastatisk sygdom.

Resultaterne viser, at behandlingsbeslutningerne efter diagnose for lokaliseret prostatacancer særligt ved lav og mellemrisiko sygdom ikke behøver at forhastes, lød det ved præsentationen af studiet. Og det er Lars Boesen enig i. 

“Det understreger, at vi skal gå efter at behandle de aggressive cancerformer, og at vi samtidig kan tillade os at inkludere flere af mændene med lav og intermediære risiko sygdom i overvågningsgrupper, fordi den kurative behandling ikke nødvendigvis giver et bedre overlevelsesresultat,” siger han. 

Han peger samtidig på, at indførelsen af mere moderne metoder i diagnostikken såsom MR-scanning og MR-vejledte biopsier formentlig vil medføre, at flere mænd bliver betragtet som at have mellemrisiko sygdom i dag.

Oprindeligt blev alle dem, der blev rekrutteret til forsøget, diagnosticeret med lokaliseret cancer, men efterfølgende data viste, at deltagerne i behandlingsgruppen havde højere grad og stadium af sygdommen, end man troede i begyndelsen. På trods af det fund var dødeligheden stadig lav på tværs af behandlingsgrupperne.

Overlevelsesrater betyder mindre

I studiet havde omkring en fjerdedel af mændene på overvågning ikke modtaget nogen invasiv behandling for deres kræft efter 15 år og var fortsat i live. 

Patienter fra alle tre grupper rapporterede ens overordnet livskvalitet med hensyn til deres generelle mentale og fysiske helbred. Men de negative virkninger af kirurgi eller strålebehandling på urin-, tarm- og seksuel funktion viste sig at vedvare meget længere end tidligere antaget og op til 12 år.

“Vi ved, at det særligt er inkontinens og seksual-performance, der påvirker mændene ved den kurative behandling, og hvis der ikke er en væsentlig overlevelsesfordel, der skal tages højde for i forhold til overvågning, bliver det i sidste ende et individuelt valg for mændene og behandlerne om, hvad der er bedst,” siger Lars Boesen.

Han peger samtidig på, at mange mænd i overvågningsgruppen endte med at blive behandlet i løbet af opfølgningstiden og at der var en væsentlig forskel på sygdomsprogression og metastatisk sygdom, som skal tages med i behandlingsovervejelserne.

De patientrapporterede oplysninger er på linje med EUPROMS-studiet, der også blev præsenteret på kongressen ved en Gamechanging såession om mandagen. De nye data bygger videre på første version af studiet og inkluderede mere end 5.000 deltagere fordelt på 25 europæiske lande. De nye patientrapporterede oplysninger (PROMS) viser, at det værste ifølge patienterne ved kurativ behandling var kontinens og seksual performance.

Endnu bedre overlevelse i dag

Studiets 15 årsopfølgningsdata er de nyeste fra studiet, hvis 10 årsdata tidligere har vist, at mænd, hvis kræft blev regelmæssigt overvåget, havde dobbelt så stor risiko for, at sygdommen udviklede sig eller fik metastaser end mænd i behandlingsgrupperne.

Antagelsen var derfor, at det kunne føre til en lavere overlevelsesrate for mænd på aktiv overvågning over en længere periode, hvilket de nye 15-års opfølgningsdata dog ikke viste er tilfældet. 

De britiske forskere bag undersøgelsen understreger, at behandlingsmetoder og overvågningsstrategier er langt mere avanceret i dag siden forsøgets start i 1999. Derfor forventer de, at det er muligt, at resultater vil være forbedret yderligere, hvis forsøget blev udført i dag.