Skræddersyet kræftforløb nedsætter antallet af genindlæggelser og komplikationer markant
Kortere indlæggelser, færre genindlæggelser og færre alvorlige komplikationer. Det er det foreløbige resultat af en skræddersyet kræftbehandling ved hjælp af sundhedsdata og kunstig intelligens i Region Sjælland.
Flere gange om ugen sætter tarmkræftpatienter på Sjællands Universitetshospital sig op på motionscyklen, modtager åndedrætstræning og kommer en tur forbi en diætist.
Forskere fra Sjællands Universitetshospital har nemlig med hjælp fra sundhedsdata og kunstig intelligens fundet ud af, at kræftpatienterne kan undgå indlæggelser og komplikationer, hvis de optimerer deres tilstand inden kirurgi.
“Målet er, at patienten undgår eller får så få komplikationer som muligt ved operationen. Patienterne har bedre muligheder for at komme godt igennem det kirurgiske indgreb og i sidste ende overleve kræften, hvis de fysisk og psykisk er helt klar. Med sundhedsdata og kunstig intelligens kan vi vælge det bedste behandlingsforløb for den enkelte patient,” siger professor og overlæge Ismail Gögenur i en pressemeddelelse.
Helt konkret er det prøveresultater fra patienten, kunstig intelligens og anonymiserede sundhedsdata fra 76.000 patienter, der har gennemgået en helbredende operation for tarmkræft i Danmark, som giver lægerne et billede af patientens risiko ved operation.
I analysen tages der også højde for blandt andet alder, køn, almen sundhedstilstand, komorbiditet, blodprøver og andre særlige risikofaktorer. Ud fra de data skræddersyr lægerne et behandlingsforløb til patienten, hvor patienter med størst risiko skal optimeres mest forud for operationen.
Markante reduceringer
De foreløbige sjællandske resultater er positive. Efter 75 mave- og tarmkræftpatienter har fået skræddersyet behandling med metoden, er i alt 2 patienter blevet genindlagt, hvor andelen normalt er 10 til 12 patienter.
Særligt for skrøbelige patienter – ældre eller komorbide patienter – har forløbene givet gode resultater. Hvor 5 til 10 patienter før fik alvorlige komplikationer efter kirurgi, er andelen nu nul. Derudover er indlæggelsestiden også halveret fra 7 til 3,5 dage.
På alle parametre er det markant bedre resultater, end før de nye behandlingsmetoder blev indført på Sjællands Universitetshospital, lyder det fra Ismail Gögenur.
“Vi taler meget om ulighed i sundhed, men når vi giver patienterne nøjagtig det samme, tager vi ikke højde for, at ingen patienter er ens. Det kan vi på den her måde, og vi gør en endnu større indsats ved de svageste patienter, fordi det er det, der er behov for, hvis deres overlevelseschancer skal øges,” siger han.
Tilgangen betyder, at patienterne skal sige ja til at vente længere tid på at blive opereret, end de maksimale ventetider foreskriver, da perioden bruges på at ruste patienterne bedre til indgrebet. Ismail Gögenur forsikrer dog, at metoden kun anvendes der, hvor det er sundhedsfagligt forsvarligt og med patienternes samtykke. Derudover understreger han, at patienter med aggressiv sygdom fortsat opereres hurtigt.
Forskerne vurderer, at metoden med brug af kunstig intelligens og sundhedsdata kan udbredes til patienter med andre former for kræft - og også andre sygdomme.
