Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


”Jeg håber, at virksomheden vil vende tilbage med en bedre pris, for det er en behandling, vi meget gerne vil have mulighed for at give,” siger Ninna Aggerholm-Pedersen.

Medicinrådet afviser ny og ellers effektiv behandling af sjælden kræftform

Kinasehæmmeren Qinlock (ripretinib) øger den samlede overlevelse med halvandet år, når den gives i fjerde linje til patienter med gastrointestinal stromal tumor (GIST), men prisen er alt for høj og står ikke mål med effekten, skriver Medicinrådet. Afvisningen ærgrer overlæge Ninna Aggerholm-Pedersen, som dog forstår, at prisen skal være den rette.

”Det er altid ærgerligt med en afvisning, når det er en effektiv behandling, der ikke er særlig bivirkningstung i forhold til andre kinasehæmmere. Men det er i fjerdelinje, så patienterne har heldigvis flere muligheder inden, og vi har også mulighed for at tilbyde andre tyrosinkinasehæmmere off-label,” siger Ninna Aggerholm-Pedersen, overlæge på Aarhus Universitetshospitals Kræftafdeling og medlem af Dansk Sarkom Gruppe.

Effekten af ripretinib er dokumenteret i det randomiserede placebokontrollerede studie INVICTUS, hvor der indgik 129 patienter med GIST, som havde modtaget mindst 3 tidligere behandlinger.

De patienter, som blev behandlet med ripretinib, havde 5,3 måneders længere median progressionsfri overlevelse sammenlignet med placebogruppen. Dog forlænger behandlingen patienternes medianoverlevelse med 18 måneder sammenlignet med placebo.

Urimeligt høj pris

Alligevel er prisen så høj, at omkostningerne ikke er rimelige i forhold til effekten, skriver Medicinrådet, som opfordrer virksomheden, der står bag lægemidlet, til at vende tilbage med en markant lavere pris. Ninna Agerholm-Pedersen er helt enig i, at prisen skal være den rette.

”Jeg håber, at virksomheden vil vende tilbage med en bedre pris, for det er en behandling, vi meget gerne vil have mulighed for at give,” siger Ninna Aggerholm-Pedersen.

Der findes ikke en standardbehandling for patienter, der allerede har modtaget behandling med de tre anbefalede kinasehæmmere (imatinib, sunitinib og regorafenib), men i praksis forsøges andre kinasehæmmere off-label i fjerde linje. Medicinrådet forventer, at 10 til 15 patienter om året vil være kandidater til behandling med ripretinib i fjerde linje. 

Bivirkningsprofil er afgørende

Bivirkningsprofilen har stor betydning for kvaliteten af et lægemiddel og valg af behandling af fremskreden GIST. Det skyldes, at en del af patienterne med GIST bliver langtidsoverlevere og kan ende med at være i behandling i mange år. Medicinrådet vurderer, at medianoverlevelsen for en patient med fremskreden GIST er fire til fem år på nuværende tidspunkt.

”Derfor er det vigtigt, at behandlingen er godt tålt, og at patienten får mange gode år,” siger Ninna Aggerholm-Pedersen.

Sådan en behandling lader ripretinib til at være, men selv om INVICTUS-studiet peger på en tålelig bivirkningsprofil, så mangler danske onkologer fortsat klinisk erfaring med behandlingen, hvilket er vigtigt, siger Ninna Aggerholm-Pedersen.

”Virkelighedens patienter adskiller sig generelt fra de selekterede patienter i studierne, der ofte har bedre performance status, så det er først, når vi begynder at bruge lægemidlet i praksis, vi får mere indsigt i, hvordan vores patienter oplever bivirkningerne, og hvilke bivirkninger der fylder hos dem,” siger Ninna Aggerholm-Pedersen.

Medicinrådet skriver om ripretinibs indvirkning på livskvaliteten:

”Ripretinib havde en lille positiv effekt på patienternes livskvalitet, der skal sammenholdes med et fald i livskvalitet i placebogruppen vurderet efter den første behandlingscyklus (cirka 1 måned). På længere sigt syntes livskvaliteten at være uændret (stabil) under behandling med ripretinib.”

Hyppige bivirkninger til ripretinib var ifølge INVICTUS-studiet gastrointestinale gener, anæmi, hypertension og palmar-plantar erytrodysæstesisyndrom (PPE, udvikling af føleforstyrrelser i håndflader og fodsåler med rødme, smerter mv.), men ofte i mild eller moderat grad, som kan håndteres ved at holde pause med behandlingen.

Dansk Sarkom Gruppe har allerede indskrevet ripretinib i deres anbefalinger til fjerdelinjebehandling, men afventer, at Medicinrådet også anbefaler behandlingen.

Kultur

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

BØGER: I ´Klarlund og Kandis på kur´ kombinerer professor Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små, holdbare ændringer. Bente Klarlund Pedersens inddragelse af den folkekære Johnny Hansen er godt fundet på.