Danskere vil bruge ctDNA-analyse til at diagnosticere recidiv blærekræft

I et nyt studie vil danske forskere undersøge effekten af at indlede immunterapeutisk behandling af blærekræftpatienter, når recidiv-diagnosen stilles på baggrund af en analyse af tumorfragmenter i blodet (ctDNA-analyse).

Den hurtigere diagnose vil formentligt give bedre behandlingsresultater målt på overlevelse og fravær af sygdomsaktivitet, vurderer de ansvarlige forskere.

I et danskledet studie fra maj i år, udgivet i Journal of Clinical Oncology, fandt forskerne med tilknytning til Aarhus universitetshospital, at ctDNA-analyse er et pålideligt men også hurtigere værktøj til at stille diagnosen recidiv urinblærecancer end CT-scanning. I nogle tilfælde kunne diagnosen stilles to år før, at metastaserne var synlige på en CT-scanning.

Nu søger samme danske forskergruppe godkendelse af en protokol til et nyt studie, hvor de vil inddrage patienter fra flere klinikker landet over og tilbyde dem immunterapi, hvis en ctDNA-analyse finder tegn på cancerDNA i blodet på patienterne.

Den tidligere opstart af immunterapi vil formentlig give en betydelig større effekt på kræftmetastaserne, vurderer Mads Agerbæk, teamledende overlæge på onkologisk afdeling ved Aarhus Universitetshospital, Skejby. Han er en af chefforskerne bag studiet, der allerede har fået finansiering.

”Kun få procent af blærekræftpatienter i tilbagefald har en god og varende virkning af immunterapi, når man bruger CT-scanninger til at stille diagnosen. Det resultat håber vi at forbedre ved at bruge cirkulerende kræftDNA til at stille diagnose tidligere og begynde immunterapi på et tidspunkt med mindre kræftudbredelse,” siger Mads Agerbæk.

Immunterapi med forsigtighed

Når recidiv-diagnosen stilles med CT-scanninger, finder flere studier, at kun fem-10 procent af urinblærekræftpatienter har en varig effekt af immunterapi, mens resten enten ikke har effekt eller har en mere kortvarigt effekt. Der er dog god grund til at formode, at immunterapi vil have en betydelig større effekt, hvis det gives ved minimal kræftsygdom, fremfor at vente til at kræften metastaserer til en grad, der kan ses på CT-scanninger, vurderer Mads Agerbæk og kollegaerne.

Immunterapi er en stor udgift, behandlingen er forholdsvis omfattende, og der er en potentiel risiko for alvorlige bivirkninger.

”Det vil være optimalt, hvis vi kan udelukkende tilbyde immunterapi til de patienter, som vi med sikkerhed ved vil udvikle et tilbagefald, og yderligere en fordel at kunne tilbyde behandlingen før et tilbagefald bliver synligt på en CT-skanning. Det er det, vi mener at kunne med den nye ctDNA-analyse,” siger Mads Agerbæk.

Metode og primære målepunkter

Blærekræftpatienter får tilbudt deltagelse i studiet, når de er færdige med udredning og har givet positivt tilsagn om behandling med cystektomi forudgået af neoadjuverende kemoterapi. Hvis patienten indgår i studiet, vil cancervæv fra patienten blive analyseret for kræftspecifikke mutationer i DNA’et, som skal kunne genfindes i blodprøver som ctDNA. Under behandling og ved senere opfølgningsbesøg vil patienter får taget blodprøver, som analyseres for tilstedeværelse af ctDNA med tidligere fundne cancermutationer.

”Hvis der under opfølgningen påvises tilstedeværelse af ctDNA, der matcher kræftsvulsten, tager vi dette som et bevis for tilbageværende sygdom, og forsøgsdeltageren kan starte immunterapi. Dette er uanset, om vi kan vise tilbagefald på samtidig scanning eller ej,” siger Mads Agerbæk.

Studiet har akronymet TOMBOLA. Inklusionen af forsøgsdeltagere fortsætter indtil antallet af patienter, der modtager immunterapi, baseret på positiv ctDNA-analyse, har nået 127 deltagere. Ud fra en formodet tilbagefalds-risiko på 45 procent vil der derfor blive inkluderet i alt 282 forsøgsdeltagere i forskningsprojektet.

Om studiet

Under studiet vil immunterapien gives i form af infusion af lægemidlet Tecentriq med det aktive indholdsstof Atezolizumab på kræftafdelingen hver 3. uge i 12 måneder, medmindre der på CT-scanninger ses forværring af sygdommen med vækst af kendt spredning, fremkomst af nye områder med spredning eller forsøgsdeltageren får svære bivirkninger.

Studiets primære målepunkt er andelen af forsøgsdeltagere, der har målbar ctDNA efter operationen, som ved hjælp af immunterapi opnår normale blodprøver (uden målbar ctDNA ) og scanning uden påviselig sygdom. Denne andel sammenlignes med den kendte effekt af immunterapi fra tidligere studier, hvor samme behandlingsform først gives på tidspunktet for påviselig tilbagefald på CT-scanning. Yderligere målepunkter omfatter langtidsoverlevelse, effekt af behandling samt vurdering af metoder til at forudsige effekt ud fra forskellige analyser, der kan laves på patientens svulstvæv.