Leif Vestergaard raser mod medicinalfirmaer: Hvordan kan de være så grove?

Kritikken af AstraZeneca er blevet trukket tilbage af både Medicinrådet og Leif Vestergaard Pedersen. Læs mere her. 

To lægemiddelselskaber har uafhængigt af hinanden givet Medicinrådet et tilbud om rabat mod nydiagnosticeret æggestokkræft med den betingelse, at rådet anbefaler behandlingen til hele patientgruppen - ikke bare dem, der har dokumenteret effekt.

Det drejer sig om henholdsvis AstraZeneca med Lynparza (olaparib) og GSK Pharma med Zejula (niraparib). 

Medicinrådet har dog afslået betingelsen, og patientrepræsentant i rådet, Leif Vestergaard Pedersen, mener, at selskaberne har opført sig dybt forkasteligt. 

”Jeg var helt målløs, da jeg læste de her tilbud. Jeg har ikke mødt sådan et tilbud før i Medicinrådet. Og så er det to lægemiddelfirmaer, der uafhængigt af hinanden, indirekte forsøger at presse rådet til at anbefale en behandling til patienter uden dokumenteret effekt,” siger Leif Vestergaard Pedersen, der er tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse og nuværende patientrepræsentant i Medicinrådet, udpeget af Danske Patienter. Han er desuden medlem af Etisk Råd.

”De ønsker i bund og grund, at vi skal anbefale landets læger at behandle  patienter, som ikke vil have gavn, kun bivirkninger. Det er uetisk, og for mig at se helt uforstående, at man kan finde på at skrue en rabat sådan sammen. Man kan næsten opfatte det som pression, og det vil vi som patienter aldrig støtte, selvom det vil give en god rabat,” siger Leif Vestergaard Pedersen. 

PARP-hæmmere har god effekt for nogle

For en måned siden, 28. april, offentliggjorde rådet en ny faglig vurdering af niraparib og olaparib mod æggestokkræft, som konkluderede, at begge behandlinger hos en undergruppe af patienter med kræft i æggestokkene kan forsinke tilbagefald af sygdommen, mens de for andre patienter samlet set ikke har en dokumenteret klinisk gavnlig effekt. 

{snippet post-asco}

Siden rådsmødet i april har regionernes lægemiddelorganisation Amgros og firmaerne bag lægemidlerne forhandlet prisen på de to behandlinger. Men de rabatter som selskaberne AstraZeneca og GSK Pharma har valgt at tilbyde er langt fra, hvordan det normalt foregår. Det er ulovligt for konkurrerende selskaber at indgå prisaftaler, så rabatterne er umiddelbart givet uafhængigt af hinanden, selvom de er meget atypiske, ifølge Leif Vestergaard Pedersen. 

Han tror til gengæld, at selskaberne er lidt irriteret over, at det danske Medicinråd er lidt skrappere end andre råd i udlandet, som har anbefalet behandlingerne til hele gruppen, og ikke kun til de undergrupper af patienter, som har dokumenteret effekt, f.eks. kvinder uden BRCA-mutation men med ’defekt rekombinationsmangel’ (HRD).

I Sverige og Norge har man f.eks. ikke skelnet mellem patienterne.

”Det danske Medicinråd er her lidt skrappere, end hvad vi ser i resten af Europa. Jeg har også været skeptisk over, at man ikke følger det som andre lande. Jeg har den opfattelse, at hvis vi ikke er på linje med det, man gør i andre lande, så skal man kunne begrunde det fagligt,” siger Leif Vestergaard Pedersen. 

Han fortsætter: 

”Men med det data fagudvalget har lagt frem, og de stærke argumenter, som de har, så er vi måske skrappere end i andre lande, men også skarpere, fordi vi laver en bedre opdeling af patienterne. Vi undgår at give behandling til patienter, som ikke har dokumenteret gevinst af behandling. Det tjener ikke patienterne, at vi behandler med et lægemiddel, som ikke har dokumenteret effekt. Jeg synes, at fagudvalget har været virkelig gode og overbevisende i både det skrevne og i fremlæggelsen af det, hvorfor det også er i patienternes interesse at anbefale til en udvalgt gruppe og ikke til alle patienter i denne sammenhæng,” siger Leif Vestergaard Pedersen. 

Onkologisk Tidsskrift har præsenteret AstraZeneca og GSK Pharma, der står bag henholdsvis olaparib og niraparib, for kritikken. AstraZeneca svarer tilbage på e-mail: 

"Lynparza kombineret med bevacizumab er bevist at forsinke progressionen af sygdom for kvinder med HRD-positiv æggestokkræft. Vi ser positivt på, at Medicinrådet opfordrer til at fortsætte forhandlingerne, så vi kan bringe denne nye behandling ud til danske kvinder så hurtigt som muligt," udtaler David Brocklehurst, Vice President for Onkologi for AstraZeneca i Norden. 

GSK Pharma, som står bag niraparib, har ikke ønsket at kommentere på det, da de nu skal genforhandle med Amgros, der indhenter tilbud på lægemidlerne for Medicinrådet.

”Vi kan skelne mellem patienterne”

Der har været flere indvendinger i forbindelse med, at man skulle skelne mellem HRD-positiv æggestokkræft og HRD-negativ, da man kun har én test, som kræver, at man sender biopsier til USA, hvilket er dyrt. Men i et nordisk samarbejde er man i gang med at udvikle en test, som skal matche den amerikanske.

”Jeg kan godt forstå, hvis der er frustration, da vi ikke ved om testen er præcis nok. Og så kan man spørge, om vi ikke skulle give alle patienterne en chance, hvis nogen kunne opnå en gevinst? Men den evidens, vi har lige nu, peger på, at det er bedre, at vi med testen får opdelt patienterne, så dem, der forventeligt ikke vil have gavn af behandlingen og dermed kun får bivirkninger, undgår behandlingen. Det er bedre for patienterne. Både dem, der får behandlingen, og dem der ikke får tilbudt behandlingen,” siger Leif Vestergaard Pedersen.