Nyt center vil udbrede måling af kræft-DNA i blod til flere sygdomme

Lars Dyrskjøt Andersen

Et nyt nationalt forskningscenter vil samle de forskere og fagfolk i Danmark, som beskæftiger sig med måling af kræft-DNA (ctDNA) i blod. Formålet med centret er at samle viden om måling af kræft-DNA i blod og at udbrede metoden til flere kræftsygdomme.

Det fortæller professor Claus Lindbjerg Andersen fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, som sammen med professor Lars Dyrskjøt Andersen står i spidsen for projektet.

”Vi vil gerne sikre, at måling af kræft-DNA i blodet er nogle undersøgelser, som bliver lavet i hele landet, så det kommer patienter i så store dele af landet som muligt til gode. Hernæst vil vi gerne udbrede metoden, så den også kommer til at gavne nogle af de mindre hyppige kræftformer. Det ser så lovende ud, at det vil være synd ikke at prøve at sørge for, at det kan udnyttes bredt,” siger Claus Lindbjerg Andersen og tilføjer:

”Vi håber på at få samlet alle de ressourcer – alle de forskere, læger og patientorganisationer – der er i Danmark, som kunne have en interesse inden for det her felt, så vi hurtigst muligt vil kunne få startet en masse studier op. Vores mål er, at måling af kræft-DNA i blodet bliver en del af fremtidens kræftbehandling.”

Blodprøver, der kan måle små stumper af DNA fra kræftceller, der flyder rundt i blodet, betragtes som en af de mest lovende metoder til at opspore kræft, men også til at følge, om en kræftbehandling virker. Måling af kræft-DNA i blodet har vist positive resultater inden for især tarm-, blære- og lungekræft, og Danmark er internationalt førende på feltet.

”Der er mange ude i verden, der beskæftiger sig med området, men det er meget få, som er kommet så langt, som vi er, og som reelt kan begynde at anvende det i klinikken. Vi er nået dertil, at vi mener, at vi bør ændre den måde, vi behandler på, og give behandling på basis af det, vi ser i blodprøver,” siger Claus Lindbjerg Andersen.

Klinisk effekt, økonomi og patientperspektiv

Tanken med det nye forskningscenter er, at den viden, der er opnået inden for tarm-, blære- og lungekræft, skal være en model for, hvordan måling af kræft-DNA i blod kan gribes an inden for andre sygdomme.

”Vi har vist, at vi kan sætte undersøgelser op, vi ved hvordan blodprøver skal tages, håndteres og undersøges, og vi kan vise, hvordan man kan indpasse målingerne i den kliniske hverdag. Nu kan vi tage den model og anvende den på andre sygdomme. Så skulle det gerne gå hurtigere end, hvis alle skal opfinde den dybe tallerken igen,” siger Claus Lindbjerg Andersen.

Forskningscentret kommer både til at beskæftige sig med den kliniske gevinst ved måling af kræft-DNA i blod, f.eks. om det forlænger overlevelsen, men vil også undersøge økonomien i den nye metode.

”Vi vil både se på, hvad patienterne får ud af det – lever de længere, bliver behandlingerne mere effektive, hvad betyder det for livskvalitet mv. – og på, hvad det koster for sundhedssystemet at indføre metoden. Det er det, der skal til, for at vi, når vi er færdige med studierne, kan overbevise regionerne og patienterne om, at det her er det rigtige,” siger Claus Lindbjerg Andersen.

En af de ting, som centret vil have fokus på, er involvering af forskellige patientforeninger.

”Vi vil gerne have, at patienterne får mulighed for at få indflydelse på de studier, vi laver. F.eks. vil vi måle, hvordan patienterne opfatter at være i det opfølgningsprogram, vi bruger i dag, i forhold til hvordan det er at være i et blodprøvevejledt program,” siger Claus Lindbjerg Andersen.

Kan spare mange for behandling

Det, man især arbejder hen imod i forskningen, er, om måling af kræft-DNA i blod kan bruges til at konstatere kræft tidligt, måske allerede inden sygdommen giver symptomer. Det vil nemlig øge muligheden for helbredelse, påpeger Claus Lindbjerg Andersen.

Et andet felt, som måling af kræft-DNA er blevet undersøgt på, er opsporing af tilbagefald. I dag går den primære kræftbehandling typisk ud på at fjerne al den kræft, man kan se med en scanning. Der er imidlertid en gruppe af patienter, hvor sygdommen har spredt sig, men hvor mængden af den sygdom, der er tilbage, er så lille, at scanningsmetoderne ikke er følsomme nok til at se det. Her er blodprøverne mere følsomme, påpeger Claus Lindbjerg Andersen.

”Kræft-DNA bliver fjernet meget hurtigt i blodet, halveringstiden er under to timer. Det betyder, at hvis man er blevet helbredt af den primære operation, og man efterfølgende tager en blodprøve, så vil der ikke være kræft-DNA prøven. Modsat betyder det også, at hvis man tager en blodprøve efter operationen og finder kræft i blodet, er patienten stadig syg,” siger han.

Når man er færdigbehandlet for kræft, bliver man, som det er i dag, typisk risikovurderet ud fra den kræftknude, som blev taget ud ved operation. Hvis det vurderes, at der er en stor risiko for tilbagefald, tilbydes patienten som regel adjuverende behandling. På trods af adjuverende behandling får nogle patienter dog alligevel tilbagefald, og derfor følges patienterne i opfølgningsprogrammer, hvor man scanner med faste intervaller.

Der sker en overbehandling med adjuverende behandling i dag, mener Claus Lindbjerg Andersen.

”I dag giver vi adjuverende behandling til mange, som rent faktisk er helbredt, fordi vi kigger på kræftknuden, som er taget ud. Men kræftknuden kan godt se aggressiv ud, selvom der ikke er spredning. F.eks. er omkring 50-60 procent af tarmkræftpatienter helbredt, selvom deres knude ser aggressiv ud, og for brystkræftpatienter gælder det op imod 80 procent. Så der sker en overbehandling i dag,” siger Claus Lindbjerg Andersen og fortsætter:

”Det kan vi ændre på, fordi blodprøver skiller dem ud, som højest sandsynligt har brug for behandling, fordi de har kræft i blodet. Det vil være en enorm fordel for patienterne at slippe for at få en behandling, der giver bivirkninger på både kort og lang sigt, og som man egentlig ikke har brug for. Det giver heller ikke mening for sundhedssystemet at bruge ressourcer på at behandle nogen, som ikke har brug for at få behandling.”

Måling af kræft-DNA i blodet kan også bruges til at følge kræftbehandlingens effekt. Hvis mængden af restsygdom stiger, er der også mere kræft-DNA i blodet, og dermed er det et udtryk for, at behandlingen ikke virker. Samtidig kan man bruge målingerne til at undersøge, om der opstår resistensmutationer i kræft-DNA’et.

”Hvis der dukker resistensmutationer op, har man en indikation på, at behandlingen holder op med at virke inden for en overskuelig fremtid. Det giver mulighed for, at man i rette tid kan tilpasse behandlingen” siger Claus Lindbjerg Andersen.

Mere end 60 læger involveret

Det nye forskningscenter har fået tildelt 25 mio. kr. over fem år fra Knæk Cancer-indsamlingen 2019. Pengene skal bruges på at starte aktiviteter op og på at opbygge de systemer og det samarbejde, der skal bane vejen for forskningsprojekter, der kan dokumentere, hvordan måling af kræft-DNA kan blive en del af den etablerede kræftbehandling.

”Det er tænkt, at pengene fra Knæk Cancer skal være gnisten, som skal få det her startet og spredt ud, og så skal vi ud og skaffe flere penge til at lave undersøgelse inden for forskellige kræftformer og områder. Vi skal have defineret landskabet og set på, hvilke områder der er de mest oplagte steder at sætte ind. Så starter vi der,” siger Claus Lindbjerg Andersen.

Mere end 60 læger og forskere fra fire universiteter og 17 hospitaler, dækkende alle landets fem regioner, er involveret i etableringen af centeret. Planen er, at centret starter op i januar 2020.