Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

DNA-methylering kan potentielt finde mave-tarmkræft tidligere

En blodbaseret screeningstest, der bruger cellefrit DNA til at identificere methyleringssignaler af gastrointestinale (GI) kræftformer, kan potentielt hjælpe med at opdage kræften i tidligere faser.

Det viser resultater, der blev præsenteret (Abstract 283) på 2020 Gastrointestinal Cancers Symposium 23.-25. januar i San Francisco, USA.

Testen er baseret på DNA-methylering, som er en kemisk proces, der kan ændre, hvordan et gens funktion udføres af kroppen, uden at ændre rækkefølgen af ​​DNA-baserne. Methylering spiller en rolle i mange processer i kroppen, herunder udviklingen af ​​kræft. I studiet præsenteret på 2020 Gastrointestinal Cancers Symposium, Circulating Cell-free Genome Atlas (CCGA), har forskerne brugt en teknik kaldet bisulfit-sekventering, som giver dem mulighed for at identificere et mønster af methylering eller signatur i det cellefrie DNA.

I undersøgelsen inkluderede forskerne patienter med mere end 20 tumortyper i alle sygdomsstadier samt en kontrolgruppe med mennesker uden kræft. Forskerne gennemgik plasma-DNA-målrettet methyleringsanalyse for at udvikle en algoritme, der kunne identificere, om en person havde kræft samt kræftvævets oprindelse, inklusive kræft i spiserøret/maven (67 patienter), bugspytkirtel/galdeblær/ ekstrahepatisk galdegang (95 patienter), lever/intrahepatisk galdegang (29 patienter) og tyktarm/endetarm (121 patienter).

Resultaterne viste, at teknologien havde en samlet følsomhed på 82 procent for kræftdetektion for træningssættet og 81 procent for valideringssættet, med en specificitet på mere end 99 procent. Den samlede nøjagtighed til at definere GI væv fra oprindelsessted var hhv. 91 procent og 89 procent for trænings- og valideringssættene.

Generelt er GI-kræft vanskeligt at identificere tidligt. GI-organer ligger dybt inde i kroppen, så små tumorer kan ikke let ses eller mærkes under rutinemæssige fysiske undersøgelser. Der findes ingen screeningstest for kræftformer som galdeblærekræft og kræft i bugspytkirtlen, mens der findes screeningsmetoder for andre typer af GI-kræftformer, såsom tyktarmskræft og mavekræft. Mange af disse tests er dog invasive. Når diagnosen GI-kræft er diagnosticeret, er det ofte i avancerede stadier, der er vanskeligere at behandle. En nøjagtig test baseret på en simpel blodprøve kan føre til tidligere diagnose for GI-kræft, påpeger forskerne bag studiet.

”Dataene viser, at evaluering af methylering af cellefrit DNA i en blodprøve kan påvise en række gastrointestinale kræftformer med god følsomhed og med en lav grad af falske positiver. Hvis den valideres med yderligere test, har denne tilgang potentiale til at give os mulighed for at diagnosticere mave-tarmkræft kræft på et tidligere tidspunkt, når patienterne er mere behandlingsegnede,” siger leder af studiet Brian M. Wolpin fra Dana-Farber Cancer Institute i Boston, USA.

Kultur

SOME: Med sin unikke blanding af humor og medicinsk ekspertise forsøger den amerikanske læge Will Flanary, kendt som Doktor Glaucomflecken, at revolutionere sundhedsvæsenet. Hans mål er at forbedre vilkårene for overbelastede læger og forsømte patienter. Hans utraditionelle formidling og udnyttelse af sociale medier har skabt ham et stort globalt publikum på over fire millioner, der tæller læger, medicinstuderende, sygeplejersker og patienter.

STREAMING: Netflix’ nye dokumentar ´The Remarkable Life of Ibelin´ er en overvældende og dybt betagende skildring af den alvorligt muskelsvindsyge, unge svenske Mats Steens sidste år som avataren Ibelin i online-spillet World of Warcraft. Find lommetørklæderne frem, for det bliver vådt, men det er alle tårerne værd.

DIGTE: Den produktive københavnerdigter Claus Høxbroe har lavet en digtsamling om livets afslutning. Her er poetiske momenter. Der er også passager, hvor livtaget med døden har svært ved at undslippe det banale.

KULTUR-TEMPERATUR: Norge producerer mange gode mandlige forfattere, mens Danmark producerer mange gode kvindelige af slagsen. I hvert fald hvis man spørger psykolog og forskningsleder Svend Aage Madsen fra Forum for Mænds Sundhed.

DOKUMENTAR: En kvinde fra Fyn, der tog sit eget liv i 2023, fik under sin indlæggelse på Psykiatrisk Afdeling i Svendborg flere besøg af religiøse djævleuddrivere. Sammen med hendes læge mente de, at dæmoner var årsagen til hendes psykiske sygdom. Med skjulte kameraer og en undercoverjournalist afslører TV 2, hvordan fanatiske troende og en læge på afdelingen overtalte patienter til at opgive deres medicin.

BØGER: Professor i demenssygdomme, Steen Gregers Hasselbalch, har gennem mange år undervist både fagfolk, mennesker med demens og deres pårørende. Den erfaring skinner tydeligt igennem i hans nye bog om demens, som er skrevet til alle, der ønsker mere viden om nogle af de mest udbredte demenssygdomme.

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.