Leverkræft-læger: Vi skal kigge på at løfte vores MDT’er
Bedre inddragelse af uddannelseslæger samt involvering af en forskningskoordinator, der udpeger relevante kandidater til forskningsprojekter, kan være med til at løfte de danske multidisciplinære team indenfor leverkræft (hepatocellulært carcinom, HCC), vurderer leverkræftlæger fra Aarhus Universitetshospital, der har medvirket til en større international undersøgelse af området. Andre MDT’er kan måske lære fra forskningen, vurderer de.
Undersøgelsen har sammenlignet og evalueret HCC-MDT’er på hospitaler verden over, heriblandt Aarhus Universitetshospital. Resultaterne blev præsenteret som poster på den europæiske kræftkongres ESMO 2024 i Barcelona.
Deltagelsen har både givet inspiration til forbedringer, men også bekræftet dem i, at undersøgelsens fund af best practice på de fleste områder flugter med den nuværende praksis på Aarhus Universitetshospital.
”Vi sidder tilbage med en følelse af, at vi gør det meget godt her i Aarhus, men også generelt i Danmark,” siger Anders Riegels Knudsen, der er overlæge på afdelingen for Mave- og Tarmkirurgi og en del af MDT’en for HCC-behandling, kaldet Lever-tumor-gruppen i Aarhus. Under interviewet med Onkologisk Tidsskrift er han flankeret af sin kollega, Gerda E. Villadsen, der er ledende overlæge på afdelingen for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme.
HCC kræver tæt samarbejde
MDT-konferencer, hvor forskellige specialister og faggrupper mødes og drøfter patienternes behandlingsplaner, har været en vigtig del af den danske kræftbehandling siden midten af 00’erne, hvor kræftplan II trådte i kraft. I dag er MDT’er vidt udbredt og indgår som en standardiseret del af kræftbehandlingen i mange lande verden over. Det er med god grund, for flere studier peger på, at brugen af MDT giver bedre patientforløb og et bedre resultat af behandlingen.
Arbejdsmetoden har især mange år på bagen inden for HCC-behandling, hvor MDT’en er forankret i et tæt samarbejde på tværs af specialer gennem mere end 20 år på Aarhus Universitetshospital, fortæller Gerda E. Villadsen. I dag mødes gruppen to gange om ugen med et bredt felt bestående af både leverkirurger, hepatologer, onkologer, stråleonkologer, interventionsradiologer, MR-radiologer, nuklearmedicinere og forløbskoordinatorer.
Og det er blandt andet i behandlingen af leverkræft, at MDT’ens potentiale virkelig kommer til sin ret, da det er en kompliceret sygdom med mange behandlingsmuligheder og en patientgruppe, hvor langt de fleste patienter har en underliggende leversygdom, siger Gerda E. Villadsen.
”Engang var der ikke mange andre behandlingsmuligheder end resektion, men i dag er der mange forskellige typer lokalbehandlinger, der er levertransplantation, og nu er der også flere former for immunterapi og væksthæmmere. Hvis man skal varetage behandlingen af den her kræftform, kræver det derfor et virkelig godt samarbejde mellem de forskellige specialer,” siger hun.
Gode henvisninger giver gode forløb
I undersøgelsen om MDT’er for HCC blev medlemmer af MDT’er fra 16 forskellige hospitaler verden over interviewet. På baggrund af de sammenlignede svar fik hver enkelt hospital herefter en tilbagemelding omkring, hvilke områder de udmærkede sig på, hvor de lå på niveau med de andre centre, og hvor de eventuelt kunne optimere.
Ifølge Anders Riegels Knudsen lød tilbagemeldingen til MDT’en i Aarhus, at de blandt andet udmærker sig ved at have godt styr på alle dele af processen. De har godt overblik over hele patientpopulationen og får set alle de HCC-patienter, de skal. Og dernæst ved at have et godt samarbejde med de henvisende institutioner, fortæller han:
”I samarbejdet med de henvisende afdelinger er der styr på, hvilke oplysninger vi skal bruge, og hvordan patienterne for eksempel skal skannes inden MDT-konferencen. På den måde får vi en ordentlig evaluering første gang, så vi hurtigt kan udfærdige en behandlingsplan.”
Gerda E. Villadsen tilføjer, at det gode henvisningssamarbejde tager udgangspunkt i et årligt dialogmøde med alle regionshospitalerne fra Region Midt og Region Nord. Her kan hospitalerne blandt andet få afklaret, hvordan eller om en patient overhovedet bør henvises til MDT’en i Aarhus. Dialogmødet har fundet sted i over ti år med stor succes, siger hun.
”På den måde får vi nogle gode henvisninger og undgår også at skulle tilbagehenvise en patient. Det er med til at skabe et ordentligt patientforløb, og vi undgår flowstop og spild-tid”.
Udover det gode henvisningssamarbejde var der også ros til kvaliteten af selve MDT-konferencen, fortæller Anders Riegels Knudsen. Her bliver der blandt andet lagt vægt, at alle omkring bordet har en ligeværdig stemme.
”Vi har en ordentlig, velfungerende og respektfuld tone, og alle har en ens, gyldig stemme på vores konferencer. Det skaber et miljø, hvor man træffer de bedste beslutninger,” siger han.
Bedre inddragelse af unge læger
Der var dog ifølge undersøgelsen også plads til forbedringer. Her lød det blandt andet i tilbagemeldingen, at de på Aarhus Universitetshospital kunne blive bedre til at inddrage uddannelseslægerne.
”I den travle hverdag har vi svært ved at honorere at tage vores uddannelseslæger med. Det kunne vi godt gøre mere ud af,” siger Anders Riegels Knudsen og fortæller, at de allerede arbejder med at løse problemet.
De unge læger bør have en funktion, der giver dem et særskilt ansvar på konferencen, og så skal der frigøres tid til, at de kan forberede sig inden, siger Gerda E. Villadsen.
”Vi skal være bedre til at give dem opgaver, så det for eksempel er dem, der fremlægger patientens sygehistorie på konferencen. Det, tror jeg, vil betyde, at de lærer meget mere, og det vil også være meget mere tilfredsstillende for dem end bare at sidde og lytte.”
Udover bedre inddragelse af uddannelseslæger, har lægerne i Aarhus også fået gode idéer til, hvordan de kan blive bedre til at udnytte MDT’erne til at rekruttere patienter til forskningsprojekter. Forslag, som lægerne hilser meget velkomne, siger Gerda E. Villadsen:
”De foreslog at have en forskningskoordinator siddende med, som kan gøre os skarpere til at vurdere, om den enkelte patient er kandidat til et forskningsprojekt og sørge for, at vedkommende bliver spurgt. Det synes jeg var en rigtig god ide. HCC er en relativt sjælden kræftsygdom, så når man laver et forskningsprojekt, kan det være svært at få patienterne med, og derfor er det måske også særligt vigtigt på vores område,” siger hun.
Kan bruges af alle typer MDT’er
Selvom den nye undersøgelse kun omhandlede MDT’er for behandlingen af HCC, er Anders Riegels Knudsen ikke i tvivl om, at de nyhøstede erfaringer fra projektet kan være til gavn i alle typer af MDT’er.
”Det mener jeg i høj grad. Mange af de ting vi har været igennem, er mere generiske for MDT’er end de specifikt omhandler sygdommen, så langt hen ad vejen tror jeg, vi kan kopiere det over til alle mulige andre MDT-konferencer,” siger han og understreger, at MDT’er i Danmark generelt fungerer rigtigt godt. Alligevel vil alle kunne have gavn af en kvalitetsgennemgang, som den, de selv lige har gennemgået, siger Anders Riegels Knudsen:
”Jeg tror, de fleste MDT'er vil kunne leve op til 80 procent af det her, men jeg tror også, at de fleste vil kunne finde nogle huller, hvor de kan blive bedre. Derfor håber jeg, at det kan være med til at inspirere andre MDT-konferencer til lige at kigge deres setup igennem og blive klogere på, hvad der kan bedres.”