Skip to main content

- først med nyheder om medicin

Adjuverende CIK-celleterapi forbedrer den langtidsrecidivfrie overlevelse ved leverkræft

ASCO GI: Adjuverende immunterapi med autologe cytokin-inducerede dræber (CIK)-celler viser markant forbedring i recidivfri overlevelse (RFS) og cancerspecifik overlevelse (CSS) ved hepatocellulært karcinom (HCC) sammenlignet med standardbehandling.

Det viser en langtidsopfølgning fra et koreansk randomiseret fase III-studie, som blev præsenteret på den amerikanske kræftkongres ASCO GI 2025 (abstract #518). Effektanalysen er kombineret med en analyse af de immunologiske mekanismer bag behandlingens effekt.

Forud for behandlingen med CIK-celler havde de 226 patienter med stadium I eller II HCC fået foretaget kurativ resektion. De blev herefter randomiseret til enten en CIK-arm (n=114), som modtog 16 injektioner af 6,4×10⁹ CIK-celler over 11 måneder, eller en kontrolarm (n=112). Opfølgningen blev forlænget til ni år efter, at den sidste patient var inkluderet.

Efter en medianopfølgning på 115,7 måneder viser data fra CIK-armen en signifikant forbedring i recidivfri og cancerspecifik overlevelse sammenlignet med kontrolarmen: 

  • Median RFS er 43,5 måneder i CIK-armen mod 27,4 måneder i kontrolarmen (HR=0,74; 95% CI 0,55-0,99; P=0,045).
  • Median CSS er ikke nået i CIK-armen, mens risikoen for død relateret til HCC blev reduceret med 51 procent sammenlignet med kontrolarmen (HR=0,49; 95% CI 0,25-0,95; P=0,04). 
  • Selvom hazard ratio for samlet overlevelse (OS) ikke er statistisk signifikant, viser data en tendens til forbedring i CIK-armen, hvor risikoen for død blev reduceret med 30 procent (HR=0,70; 95% CI 0,44-1,11; P=0,1). 

Immunologiske mekanismer bag CIK-behandlingens effekt 

En parallel prospektiv analyse undersøgte immunologiske ændringer i perifere blodceller hos syv patienter, der modtog gentagne CIK-cellebehandlinger efter kurativ resektion. Flowcytometri afslørede en stigning i frekvenserne af CD8- og CD4-positive celler efter behandling.

Disse ændringer i T-cellepopulationerne kan være en forklaring på  behandlingens vedvarende anti-tumor effekt og dens evne til at reducere risikoen for tilbagefald, vurderer forskerne bag. 

 

ASCO

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: DTU-prorektor Christine Nelleman, der nu også står forrest i Det Etiske Råd, var et nørdet barn, som læste meget. Hendes nørdede tilbøjeligheder giver sig også til kende i en forkærlighed for keramik og andet kunsthåndværk.

TV: Det er ikke nødvendigt med en træt mordgåde i den medrivende TV-serie ’Løgnen’. Serien er bedst, når den tager livtag med en troværdig virkelighed som ’sosu’ i den rå, københavnske vestegn.

STREAMING: Realityserien ´Hospitalets Helte´ giver et fladt formidlet og overfladisk indblik i livet på Holbæk Sygehus.

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.