Anlotinib plus penpulimab overgår sorafenib ved inoperabel leverkræft
Anlotinib plus penpulimab forbedrer overlevelsen ved inoperabelt hepatocellulært karcinom (HCC), når behandlingen sammenlignes med sorafenib. Sådan lyder konklusionen i fase III-studiet APOLLO.
I studiet, som er publiceret i The Lancet Oncology, vurderede en kinesisk forskergruppe, om kombinationen af anlotinib plus penpulimab forbedrede overlevelsen versus sorafenib hos patienter med inoperabel HCC. De 649 deltagere i studiet var i alderen 18 til 75 år og havde ikke tidligere modtaget systemisk behandling. 85 procent af patienterne var mænd, og alle var kinesere med en medianalder på 57 år.
Patienterne blev randomiseret i forholdet 2:1 til enten at modtage anlotinib (10 mg oralt dagligt på dag 1-14) kombineret med penpulimab (200 mg intravenøst på dag 1 i hver 21-dages cyklus) eller sorafenib (400 mg oralt to gange dagligt, kontinuerligt). Randomisering blev stratificeret efter tilstedeværelsen af makrovaskulær invasion eller ekstrahepatisk metastase, α-føtoproteinkoncentration og ECOG-performancestatus.
Den endelige analyse af progressionsfri overlevelse (PFS) omfattede 636 patienter (424 patienter i anlotinib plus penpulimab-gruppen og 212 patienter i sorafenib-gruppen). Den anden interimanalyse af samlet overlevelse (OS) omfattede 649 patienter (433 og 216). Median opfølgningstid var 6,2 måneder for anlotinib plus penpulimab-gruppen og 4,2 måneder for sorafenib-gruppen for den endelige analyse af PFS, og 15,3 måneder for anlotinib plus penpulimab-gruppen og 14,5 måneder for sorafenib-gruppen for OS-analysene.
Analyserne viste, at median PFS blev signifikant forlænget med anlotinib plus penpulimab versus sorafenib (6,9 måneder mod 2,8 måneder; hazard ratio [HR] 0,52 [95 % CI 0,41-0,66]; p < 0,0001). Median OS blev også signifikant forlænget med anlotinib plus penpulimab sammenlignet med sorafenib (16,5 måneder mod 13,2 måneder; HR 0,69 [95 % CI 0,55–0,87]; p=0,0014).
De mest almindelige behandlingsrelaterede bivirkninger af grad 3 eller værre var hypertension (17 procent i anlotinib plus penpulimab-gruppen mod 10 procent i sorafenib-gruppen) og fald i blodpladetællingen (ni procent mod seks procent). Behandlingsrelaterede alvorlige bivirkninger forekom hos henholdsvis 21 procent og 9 procent i de respektive grupper, mens behandlingsrelaterede dødsfald forekom hos én patient (<1 procent) i anlotinib plus penpulimab-gruppen (blødning i øvre gastrointestinaltrakt) og 2 (1 procent) patienter i sorafenib-gruppen (leversvigt og død af ukendt årsag).
Ud fra studiets resultater konkluderer forskerne, at anlotinib plus penpulimab muligvis kan være en ny førstelinjemulighed for patienter med inoperabel HCC. Fundene kræver dog verifikation i andre regioner af verden, understreger de.
