Skip to main content

- først med nyheder om medicin

Anlotinib plus penpulimab overgår sorafenib ved inoperabel leverkræft

Anlotinib plus penpulimab forbedrer overlevelsen ved inoperabelt hepatocellulært karcinom (HCC), når behandlingen sammenlignes med sorafenib. Sådan lyder konklusionen i fase III-studiet APOLLO.

I studiet, som er publiceret i The Lancet Oncology, vurderede en kinesisk forskergruppe, om kombinationen af ​​anlotinib plus penpulimab forbedrede overlevelsen versus sorafenib hos patienter med inoperabel HCC. De 649 deltagere i studiet var i alderen 18 til 75 år og havde ikke tidligere modtaget systemisk behandling. 85 procent af patienterne var mænd, og alle var kinesere med en medianalder på 57 år.

Patienterne blev randomiseret i forholdet 2:1 til enten at modtage anlotinib (10 mg oralt dagligt på dag 1-14) kombineret med penpulimab (200 mg intravenøst på dag 1 i hver 21-dages cyklus) eller sorafenib (400 mg oralt to gange dagligt, kontinuerligt). Randomisering blev stratificeret efter tilstedeværelsen af ​​makrovaskulær invasion eller ekstrahepatisk metastase, α-føtoproteinkoncentration og ECOG-performancestatus. 

Den endelige analyse af progressionsfri overlevelse (PFS) omfattede 636 patienter (424 patienter i anlotinib plus penpulimab-gruppen og 212 patienter i sorafenib-gruppen). Den anden interimanalyse af samlet overlevelse (OS) omfattede 649 patienter (433 og 216). Median opfølgningstid var 6,2 måneder for anlotinib plus penpulimab-gruppen og 4,2 måneder for sorafenib-gruppen for den endelige analyse af PFS, og 15,3 måneder for anlotinib plus penpulimab-gruppen og 14,5 måneder for sorafenib-gruppen for OS-analysene.

Analyserne viste, at median PFS blev signifikant forlænget med anlotinib plus penpulimab versus sorafenib (6,9 måneder mod 2,8 måneder; hazard ratio [HR] 0,52 [95 % CI 0,41-0,66]; p < 0,0001). Median OS blev også signifikant forlænget med anlotinib plus penpulimab sammenlignet med sorafenib (16,5 måneder mod 13,2 måneder; HR 0,69 [95 % CI 0,55–0,87]; p=0,0014).

De mest almindelige behandlingsrelaterede bivirkninger af grad 3 eller værre var hypertension (17 procent i anlotinib plus penpulimab-gruppen mod 10 procent i sorafenib-gruppen) og fald i blodpladetællingen (ni procent mod seks procent). Behandlingsrelaterede alvorlige bivirkninger forekom hos henholdsvis 21 procent og 9 procent i de respektive grupper, mens behandlingsrelaterede dødsfald forekom hos én patient (<1 procent) i anlotinib plus penpulimab-gruppen (blødning i øvre gastrointestinaltrakt) og 2 (1 procent) patienter i sorafenib-gruppen (leversvigt og død af ukendt årsag).

Ud fra studiets resultater konkluderer forskerne, at anlotinib plus penpulimab muligvis kan være en ny førstelinjemulighed for patienter med inoperabel HCC. Fundene kræver dog verifikation i andre regioner af verden, understreger de.

Kultur

FILM: 2025 har budt på en stærk bølge af film, der kredser om sundhed, sygdom og menneskelig sårbarhed. Men glem alt om tør fagformidling og støvede diagnoser – her handler det om liv og død, skyld og skønhed, skæbner og samfund. Medicinske Tidsskrifter har udvalgt de fem film, vi har syntes bedst om. Filmene kan stadig ses i biografer, på festivaler og/eller streames.

Mangler feriekufferten lidt indhold, der både oplyser og inspirerer? Medicinske Tidsskrifter har udvalgt fem bøger fra 2025, som alle har fået 5 ud af 6 stjerner i anmeldelserne.

KULTUR-TEMPERATUR: Line Uhrenholt, der netop har modtaget Gigtforeningens Ung Forskertalentpris 2025, tog i 2024 til Stockholm for at opleve en koncert med det amerikanske popfænomen Taylor Swift. 60.000 fans sang med på alle hendes hits, og det blev en oplevelse, som den nordjyske læge og gigtforsker aldrig glemmer.

BØGER: Historiker Jesper Romme Fischers roman om døden i København i perioden 1860-1890 er både makaber og menneskelig – og trækker læseren ned i mørket med poetisk realisme.

KULTUR: Er der plads til forskellighed og diversitet for læger og patienter? Forening af yngre læger med normkritisk dagsorden inviterer til debat og workshop om fremtidens sundhedsvæsen på landets største festival, Roskilde Festival.

FILM: En ny dansk film tager os hele vejen med ind til de intime rutiner, det hårde slid og de menneskelige omkostninger, der kan være forbundet med omsorgsarbejde. Empatien og engagementet bag filmen er mærkbar, men filmen er også hård kost at sidde igennem.

KULTUR-TEMPERATUR: Bogaktuelle Per Thor Straten fra Nationalt Center for Cancer Immunterapi har sunget i mange år, indtil hans stemme mistede en oktav for 10 år siden. Han nyder stadig at tage til koncert, og hans seneste gode oplevelse var med Big Apple Big Band på en lille café på Frederiksberg.

DANS: Pioner-projektet ´Fod på Gulv´ introducerer folkedans til mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel. Et fokus på samvær frem for regelret perfektion er en af hemmelighederne bag tilbuddet, som snart bliver udbredt til hele landet.

KULTUR-TEMPERATUR: DR-dokumentaren ‘Hvem griber Sarah?’ skildrer fint, hvordan et meget specialiseret psykiatrisk system kan være dysfunktionelt trods de bedste intentioner. Det mener Dansk Psykiatrisk Selskabs forperson Merete Nordentoft.

KULTUR: Professor, overlæge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen modtager Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. Her kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed, vurderer Danske Regioners dommerpanel.