Skip to main content

TEMA OM LEVERKRÆFT

Tiragolumab-tilføjelse viser aktivitet mod ikke-operabel leverkræft

Skrevet af Signe Juul Kraft den .

Tilføjelse af TIGIT-antistoffet tiragolumab til atezolizumab og bevacizumab kan være en mere klinisk aktiv behandling end atezolizumab plus bevacizumab alene ved ikke-operabelt hepatocellulært karcinom.

Det viser data fra fase Ib/II-studiet MORPHEUS-Liver, publiceret i The Lancet Oncology. Studiet evaluerer den kliniske aktivitet og sikkerhed ved tilsætning af tiragolumab til atezolizumab plus bevacizumab.

Studiet blev udført på 26 centre i Kina, Frankrig, Israel, New Zealand, Sydkorea, Taiwan og USA. De 59 patienter, der deltog i studiet, havde tidligere ubehandlet lokalt fremskredent inoperabelt hepatocellulært carcinom, en Eastern Cooperative Oncology Group performancestatus på 0-1, Child-Pugh klasse A sygdom og en forventet levetid på mindst tre måneder. Patienternes gennemsnitsalder var 65 år, 79 procent var mænd, og de fleste patienter var asiatiske (40 procent) eller hvide (36 procent). 

Patienterne blev tilfældigt tildelt enten tiragolumab 600 mg plus atezolizumab 1200 mg plus bevacizumab 15 mg/kg (41 patienter) eller atezolizumab 1200 mg plus bevacizumab 15 mg/kg (18 patienter), indgivet intravenøst hver uge hver anden dag. Patienterne modtog behandling indtil uacceptable toksiske effekter eller tab af klinisk fordel, alt efter hvad der indtrådte først. Det primære endepunkt var objektiv responsrate.

Ved en gennemsnitlig opfølgning på 20,6 måneder i gruppen med tiragolumab og 14 måneder i gruppen uden var den objektive responsrate henholdsvis 43 procent i gruppen med tiragolumab og 11 procent i gruppen uden.

Alle patienter i begge grupper oplevede en bivirkning. Incidensen af kløe (50 procent mod 17 procent), artralgi (33 procent mod 11 procent) og diarré (30 procent mod seks procent) var markant højere i tiragolumab-gruppen, selvom disse hovedsageligt var grad 1-2. De mest almindelige grad 3-4 bivirkninger var hypertension (15 procent mod 11 procent) og øget aspartataminotransferase (14 procent i begge grupper). Alvorlige bivirkninger forekom hos 53 procent i tiragolumab-gruppen od hos 56 procent i gruppen, der kun fik atezolizumab plus bevacizumab. Behandlingsrelaterede dødsfald forekom hos én patient i tiragolumab-gruppen (på grund af kolestase) og to patienter i atezolizumab plus bevacizumab-gruppen (på grund af øsofagusvaricer blødning og øvre gastrointestinal blødning). Tilføjelsen af tiragolumab til atezolizumab plus bevacizumab så ikke ud til at resultere i en væsentlig forværring af behandlingsrelaterede eller immunmedierede bivirkninger, og der blev ikke identificeret nye sikkerhedssignaler.

Samlet set tyder studiet på, at tilføjelsen af tiragolumab til atezolizumab og bevacizumab kan være mere klinisk aktiv end atezolizumab plus bevacizumab alene ved ikke-operabelt hepatocellulært karcinom, konkluderer forskerne bag undersøgelsen. De opfordrer til yderligere undersøgelse af kombinationen.