Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Kræftoverlevelsen i Danmark fortsætter med at stige

Den samlede kræftoverlevelse er de seneste år steget en anelse for mænd, mens den er stabil for kvinder.

Det viser rapporten Kræftoverlevelse i Danmark 2008-2022, som Sundhedsdatastyrelsen for nylig har offentliggjort.

I rapporten sammenlignes, hvor stor en andel af kræftpatienter der fortsat er i live et år og fem år efter, at de fik deres diagnose.

Tallene viser, at der i perioden fra 2008-2010 til 2020-2022 er sket en stigning i et-årsoverlevelsen efter kræft fra 77 procent til 84 procent for kvinder og fra 75 procent til 83 procent for mænd. Sammenlignet med perioden 2017-2019 er et-årsoverlevelsen for perioden 2020-2022 et procentpoint højere for mænd, mens den er uændret for kvinder.

Der er meget stor forskel på forskellige kræftformers dødelighed. Eksempelvis er 99 procent af alle mænd, der rammes af testikelkræft, fortsat i live et år efter diagnosen, mens det kun gælder 54 procent af de mænd, der rammes af lungekræft. 

På trods af den høje dødelighed er lungekræft en af de kræftformer, hvor både et- og femårsoverlevelsen er steget mest over de sidste 10 år. For mænd, der blev diagnosticeret med lungekræft i perioden 2008-2010, var kun 35 procent i live et år efter diagnosen.

Blandt kvinder, der blev diagnosticeret med lungekræft i perioden 2008-2010, var kun 42 procent i live et år efter. I perioden 2020-2022 er samme overlevelse steget til 62 procent. Fem år efter diagnosen lungekræft er 34 procent af kvinder og 26 procent af mænd i live.

Flere lever i længere tid

I perioden 2020-2022 er den samlede fem-årsoverlevelse 70 procent for kvinder og 67 procent for mænd for alle kræftformer (eksklusiv anden hudkræft end modermærkekræft). I perioden fra 2008-2010 til 2020-2022 ses en stigning i fem-årsoverlevelsen efter kræft fra 62 procent til 70 procent for kvinder og fra 59 procent til 67 procent for mænd. Sammenlignet med perioden 2017-2019 er fem-årsoverlevelsen for perioden 2020-2022 uændret for begge køn.

Den stigende tendens i et- og fem-årsoverlevelsen for kvinder og mænd siden perioden 2008-2010 ses for de fleste af de udvalgte kræftformer i rapporten. Dog har overlevelsen for prostata-, testikel-, bryst- og modermærkekræft i hele perioden ligget forholdsvis højt. Mens den højeste stigning i overlevelse er sket for patienter med lungekræft, ses den næsthøjeste stigning i fem-årsoverlevelsen for tyktarmskræft med en stigning fra 59 procent i 2008-2010 til 72 procent i 2020-2022 for kvinder og fra 58 procent til 70 procent for mænd i samme periode.

For kvinder er fem-årsoverlevelsen for hoved-halskræft, livmoderkræft og livmoderhalskræft to procentpoint lavere i 2020-2022 sammenlignet med 2017-2019. Derimod er fem-årsoverlevelsen for kræft i lymfatisk væv og lungekræft for kvinder to procentpoint højere i 2020-2022 sammenlignet med 2017-2019. For de øvrige kræftformer er fem-årsoverlevelsen for kvinder stort set uændret mellem de to perioder.

For mænd er fem-årsoverlevelsen for tyktarmskræft to procentpoint lavere (70 procent) i 2020-2022 sammenlignet med 2017-2019 (72 procent). Derimod er fem-årsoverlevelsen for kræft i hjerne- og centralnervesystem for mænd to procentpoint højere i 2020-2022 sammenlignet med 2017-2019. De øvrige kræftformer varierer højest med et procentpoint mellem de to perioder for mænd.

Kultur

SOME: Med sin unikke blanding af humor og medicinsk ekspertise forsøger den amerikanske læge Will Flanary, kendt som Doktor Glaucomflecken, at revolutionere sundhedsvæsenet. Hans mål er at forbedre vilkårene for overbelastede læger og forsømte patienter. Hans utraditionelle formidling og udnyttelse af sociale medier har skabt ham et stort globalt publikum på over fire millioner, der tæller læger, medicinstuderende, sygeplejersker og patienter.

STREAMING: Netflix’ nye dokumentar ´The Remarkable Life of Ibelin´ er en overvældende og dybt betagende skildring af den alvorligt muskelsvindsyge, unge svenske Mats Steens sidste år som avataren Ibelin i online-spillet World of Warcraft. Find lommetørklæderne frem, for det bliver vådt, men det er alle tårerne værd.

DIGTE: Den produktive københavnerdigter Claus Høxbroe har lavet en digtsamling om livets afslutning. Her er poetiske momenter. Der er også passager, hvor livtaget med døden har svært ved at undslippe det banale.

KULTUR-TEMPERATUR: Norge producerer mange gode mandlige forfattere, mens Danmark producerer mange gode kvindelige af slagsen. I hvert fald hvis man spørger psykolog og forskningsleder Svend Aage Madsen fra Forum for Mænds Sundhed.

DOKUMENTAR: En kvinde fra Fyn, der tog sit eget liv i 2023, fik under sin indlæggelse på Psykiatrisk Afdeling i Svendborg flere besøg af religiøse djævleuddrivere. Sammen med hendes læge mente de, at dæmoner var årsagen til hendes psykiske sygdom. Med skjulte kameraer og en undercoverjournalist afslører TV 2, hvordan fanatiske troende og en læge på afdelingen overtalte patienter til at opgive deres medicin.

BØGER: Professor i demenssygdomme, Steen Gregers Hasselbalch, har gennem mange år undervist både fagfolk, mennesker med demens og deres pårørende. Den erfaring skinner tydeligt igennem i hans nye bog om demens, som er skrevet til alle, der ønsker mere viden om nogle af de mest udbredte demenssygdomme.

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.