Gigtmedicin viser lovende effekt mod bivirkninger ved immunterapi
Rikke Bødker Holmstrøm
ESMO: Gigtmidlet tocilizumab ser ud til at mindske symptomer ved immunterapi-relateret betændelse i led og tarme uden behov for binyrebarkhormon.
Det indikerer et mindre dansk studie på den europæiske kræftkongres ESMO 2021 (abstrakt #1685p).
En betydelig del af kræftpatienter, der behandles med immunterapi i form af immun-checkpoint-hæmmere, får bivirkninger, som minder om autoimmune lidelser såsom kolitis (inflammatorisk tarmbetændelse) eller reumatoid artritis (leddegigt).
Normalt anvendes binyrebarkhormon, typisk i form af prednisolon, til at dæmpe inflammationen, men det mistænkes, at store kumulerede doser samt langvarig behandling kan have negativ indvirkning på immunterapiens effekt på kræftsygdommen – dertil har binyrebarkhormon i sig selv også en række bivirkninger.
”Typisk pauseres behandling med immunterapi, hvis patienterne får bivirkninger relateret til behandlingen, og ved svære symptomer indstilles behandling med immunterapien helt,” siger Rikke Bødker Holmstrøm, læge og ph.d.-studerende ved Nationalt Center for Cancer Immunterapi (CCIT-DK) på Herlev Hospital. Hun er hovedforfatter til studiet på ESMO2021.
"Behandling med binyrebarkhormon opstartes typisk ved moderate eller svære symptomer. Men vi har en mistanke om, at behandling med binyrebarkhormon kan have en negativ indvirkning på immunterapien og hermed nedsætte effekten af checkpoint-hæmmerne. Det er derfor vigtigt at finde andre behandlingsmuligheder til håndteringen af bivirkninger, både til at reducere mængden af binyrebarkhormon, men som også kan benyttes når behandlingen med binyrebarkhormon ikke virker efter hensigten. Dertil er det en fordel, hvis denne kan bruges samtidig med immunterapien," forklarer hun videre.
En lovende erstatning for flertallet
I studiet har hun og kollegaerne forsøgt at behandle immunrelaterede bivirkninger i form af tarmbetændelse og leddegigtslignende symptomer med interleukin (IL)-6-receptor-hæmmeren tocilizumab i stedet for prednisolon – uden at patienterne nødvendigvis stoppede behandlingen med immunterapi.
Indtil videre er resultatet opmuntrende, og halvdelen af patienterne fortsatte behandlingen med immunterapi, fortæller Rikke Bødker Holmstrøm.
”I løbet af de første otte uger blev næsten alle patienters symptomer betydeligt mildere. Kun tre ud af de i alt 19 patienter i forsøget responderede ikke på tocilizumab og overgik til behandling med prednisolon. Det er meget positivt, for det peger på, at tocilizumab muligvis kan erstatte prednisolon mod betændelse i led og tarme, som rammer en del patienter, der får immunterapi,” siger Rikke Bødker Holmstrøm og pointerer, at resultatet selvfølgelig skal repliceres i et større klinisk studie, før man gør det til klinisk praksis.
Detaljer om studiet
I alt blev 19 patienter behandlet med mindst en dosis tocilizumab. 14 patienter havde moderate symptomer, og fem patienter havde svære symtptomer på immun-relateret artritis eller biopsi-bekræftet immunrelateret kolitis.
Otte patienter var tidligere blevet behandlet med prednisolon, og to patienter med infliximab, som anvendes ved svær kolitis. Ti patienter fortsatte med at modtage immuncheckpoint-hæmmere efter opstart med tocilizumab.
Efter otte uger havde 15/19 (79 procent) af patienterne (syv patienter med artritis , seks patienter med kolitis og to patienter med både artritis og kolitis) oplevet forbedret symptomer indenfor otte uger efter første behandling med tocilizumab. Yderligere, havde to patienter havde stabile symptomer hvor den ene fik forbedring af symptomer umiddelbart efter otte uger.
Efter 24 uger havde 13 patienter løbende forbedringer uden binyrebarkhormon, inklusive fuldstændig symptom ophør hos 10 patienter. Fire patienter havde grad 3-4 behandling-relaterede bivirkninger, som var håndterbare og reversible.
