Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Virksomheder bag super-effektive behandlinger undgår i høj grad Danmark

Danmark er det land, hvor lægemiddelselskaber oftest undlader at søge om ibrugtagning af de meget effektive –  men også meget dyre – avancerede terapier mod blandt andet kræft og nervesygdomme. Det viser en ny rapport, som sammenligner England, Danmark, Norge og Sverige.

Når firmaerne undgår at ansøge i Danmark, peger det kritisk mod os selv, mener Lars Holger Ehlers, direktør af Nordic Institute of Health Economics.

”Som borger vil vi jo gerne have, at virksomheder synes, det er spændende at investere i Danmark. Og vi vil selvfølgelig også gerne have, at dem, der forhandler og indkøber medicin og træffer beslutninger, at de er kompetente, og at vi dermed har en effektiv tjeneste og en ordentlig administration. Men det her synes jeg peger kritisk mod os selv. Man tænker, jamen, hvorfor søger man ikke Danmark i lige så høj grad som England? Det er påfaldende,” siger Lars Holger Ehlers, der står bag en ny rapport, der sammenligner adgangen til avancerede terapier i Danmark, Sverige, Norge og England.

Rapporten viser, at Danmark er det land med ringest adgang til de banebrydende og effektive avancerede terapier (ATMP’er), som kan have op mod 10 til 12 gange så høj værdi for en patient, som de gængse lægemidler, vurderet i Medicinrådet. Danmark har kun adgang til 16 procent af de 25 EU-godkendte avancerede terapier. Men det er især det faktum, at selskaberne i høj grad ikke søger hos Danmark sammenlignet med England, der får Lars Holger Ehlers til at spærre øjnene op.

I Danmark er det kun 42 procent af de EU-godkendte indikationer, som selskaberne har søgt på, mens det tal er 90 procent i England. I Norge er det 71 procent og i Sverige er det 65 procent.

”Det er desværre påfaldende, at stort set alt bliver søgt på i England, mens det kun er under halvdelen, der bliver ansøgt i Danmark,” siger Lars Holger Ehlers.

Større politisk vilje i England

Han oplister tre mulige forklaringer på de nationale forskelle. Forklaringerne er, understreger Lars Holger Ehlers, dog kun kvalificerede gisninger i øjeblikket, da han – og andre – ikke har undersøgt, hvorfor selskaberne foretrækker nogle lande fremfor andre. Listen af mulige forklaringer lyder:

  1. England er et større land med mange flere patienter og dermed et mere attraktivt marked. I Danmark kan der være tale om en håndfuld patienter om året, hvilket måske ikke kan finansiere etablering af supply-chain med mere.
  2. Historisk set har det været almindeligt at søge i England først, og det praktiserer man stadig - og måske man stadig venter med Danmark.
  3. England har vist større politisk vilje til at imødekomme udfordringerne ved avancerede terapier.

Lars Holger Ehlers uddyber sidste punkt:

”Der har været rigtig mange proaktive undersøgelser i England, om hele deres måde at vurdere lægemidler på, og om man (prioriteringsorganet, red.) er imødekommende nok. Man har været nysgerrig på, om man forstår de udfordringer, der følger med de avancerede terapier, hvor prisen er høj, effekten er høj, men evidensen er svag. De har haft større fokus på, at nu kommer der noget nyt, som man måske skal kigge på,” siger han og fortsætter:

”Samtidig har man statslige puljer, der skal hjælpe med finansieringen, fordi behandlingerne er så dyre, som de er. Det giver mulighed for at nedbryde nogle økonomiske barrierer, der kan være i Danmark og andre lande. Samtidig har man i England lavet et særligt evalueringsspor for avancerede terapier med andre folk og anden faglighed. I Danmark vurderes al dyr hospitalsmedicin ad samme vej.”

BMS fravalgte Danmark

BMS har tidligere udtalt til Onkologisk Tidsskrift, at virksomheden har valgt ikke at søge Danmark med deres avancerede terapi – en CAR-T-celleterapi – da de ikke mente, at rammerne for at få behandlingen vurderet og forhandlet på plads var gode nok.

”Konkret har vi i BMS valgt ikke at markedsføre vores CAR T-behandlinger i Danmark, primært på grund af rammebetingelserne for den type behandlinger i Danmark, hvor Medicinrådet har været meget forbeholdne overfor at give positive anbefalinger,” sagde Anders Thelborg, administrerende direktør i BMS Denmark.

”Vi noterer os, at man (i Medicinrådet, red.) er begyndt at genbesøge sagerne, og vi håber selvfølgelig på bedre forhold (i forhold til ansøgningsvilkår, red.), så vi i fremtiden også kan gøre vores behandlinger tilgængelige til gavn for de danske patienter. Og så håber vi, at vi i den kommende tid vil se flere eksempler på prisaftaler med risikodeling, så behandlingerne kan tilbydes danske patienter allerede når de godkendes i EMA frem for at patienterne skal vente i årevis på længere opfølgning i studierne og den deraf følgende reduktion i usikkerheden som kræves i Medicinrådet. Eller at man anvender sig af betingede anbefalingerne. Generelt sætter vi stor pris på vores samarbejde med Medicinrådet, men det er tydeligt, at lige hér, udestår der stadig et stykke arbejde for os at løse i fællesskab.”

Siden ovenstående udtalelse har Medicinrådet anbefalet to CAR-T-behandlinger.

Kultur

BØGER: Kulturskribent Maria Cuculiza har her valgt nogle af de mest interessante bøger på sundhedsområdet i de første seks måneder i 2024.

DIGITALT: Kulturskribent Maria Cuculiza har her valgt fem af de mest interessante og sommerferieegnede digitale oplevelser på sundhedsområdet fra foråret 2024. 

KULTUR-TEMPERATUR: 39-årige Johan Burisch er nyudnævnt professor med dagligt virke på Hvidovre Hospitals mavetarm-afdeling. Trods 220 videnskabelige publikationer finder han også plads til klassisk klaverspil og, for nylig, to Metallica-koncerter i Parken.

PODCAST: Podcastserien ’Du dør hvis du græder’, er et kærligt, humoristisk og hudløst ærligt portræt af en scleroseramts fordomme om at være syg og om at forsøge af flygte – og blive indhentet af sin sygdom. 

FILM: ’Inderst Inde 2’ skildrer psyken hos en teenagepige i et rablende action-eventyr. Filmen overgår ikke den første, men anmelder Henrik Reinberg Simonsen er på nuværende tidspunkt klar til at følge den unge hovedperson Rileys sjæleliv hele vejen til pensionsalderen.

KULTUR-TEMPERATUR: Maja Højgaard er uddannet læge og nyvalgt borgmester for Socialdemokratiet i Brøndby. For hende overgår et fodbolddrama som slutopgøret mellem Brøndby og AGF alt, hvad man kan finde på teateret og i andre dele af den finere kunst.

TEATER: Hvis du ikke allerede har set ´Arven´, der fik en Reumert for årets forestilling i 2023, så er chancen der nu, når det Kgl. Teater sætter stykket op igen i Skuespilhuset. Den otte timer lange forestilling er en uforglemmelig og livsbekræftende oplevelse.

BØGER: En underbemandet fødestue kombineret med sundhedspersonalets søvnunderskud efter for lange vagter og manglende kompetencer havde katastrofale konsekvenser for babyen Mia. Mias mors sylespidse, men også nøgternt velargumenterede kritik af, hvordan hendes datter ikke fik tilstrækkeligt ilt, bør mane til eftertanke i sundhedsvæsnet.

BØGER: Som ung pårørende til en ung kræftpatient bliver man ramt på et sårbart tidspunkt i livet, og man kan føle sig meget alene. Kræftens Bekæmpelse udgiver derfor nu en håndbog, som enkelt og hurtigt guider unge til forskellige former for hjælp, støtte, forståelse og ikke mindst relevante fællesskaber.

KULTUR-TEMPERATUR: Hospitalsdirektør Kristian Antonsen fra Bispebjerg og Frederiksbjerg Hospital betragter fodbold som kultur og har tilbragt utallige ”magiske aftener” på Danmarks nationalstadion.