Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


”Det er helt vildt faktisk. Folk klappede og klappede og klappede. Det var så fint,” siger Jens Benn Sørensen.

Overlæge om femårsdata fra CROWN-studiet: Jeg har aldrig set noget lignende

ASCO:  Den fyldte sal på kræftkongressen ASCO gav en ekstra runde klapsalver, da nye data fra CROWN-studiet viste, at flertallet af lungekræftpatienterne havde overlevet fem år på Loviqua (lorlatinib) uden sygdomsprogression. Median progressionsfri overlevelse (PFS) var dermed ikke nået. Det er første gang, at det er set inden for avanceret lungekræft.

”Det er helt vildt faktisk. Folk klappede og klappede og klappede. Det var så fint,” siger Jens Benn Sørensen, overlæge ved Kræftafdelingen på Rigshospitalet. Han var til stede i salen under det amerikanske onkologiske selskabs årsmøde ASCO 2024, da fase III-studiet CROWN (abstract #LBA8503) blev præsenteret.

I studiet havde forskerne sammenlignet lorlatinib, der er en tredje generations ALK-tyrosinkinase-hæmmer (TKI), med den ældre TKI crizotinib hos behandlingsnaive patienter med avanceret ALK+ ikke-småcellet lungekræft (NSCLC).

De nye opfølgningsdata viser, at median PFS endnu ikke er nået (NR; 64,3-ikke nået) i lorlatinib-armen efter en median opfølgningstid på 60,2 måneder, mens den var 9,1 måneder (7,4-10,9) i crizotinib-armen. Det giver en hazard ratio på 0,19 (95% CI 0,13-0,27). Femårs-PFS var 60 procent (51-68) med lorlatinib og 8 procent (3-14) med crizotinib.

Bremser spredning i hjernen

Patienter med hjernemetastaser var også i langt højere grad beskyttet af lorlatinib, og median tid til intracerebral (IC) progression var ikke nået i lorlatinib-armen (NR; NR-NR) sammenlignet med 16,4 måneder (12,7-21,9) i crizotinib-armen. Det gav en uhørt stor risikoforskel HR 0,06 (95% CI 0,03-0,12), hvilket demonstrerer lorlatinibs evne til at trænge ind i hjernen og bremse kræftens udvikling.

”Det er jo ret fantastisk, fordi det er stort set på alle parametre, hvor behandlingen slår igennem. Det er uanset, om patienterne har hjernemetastaser eller ej. Ellers er hjernemetastaser jo et stort problem ved den her sygdom,” siger Jens Benn Sørensen.

Hos patienter uden hjernemetastaser ved baseline udviklede kun 4 ud af 114 patienter i lorlatinib-armen hjerneprogression inden for de første 16 måneder af behandlingen. 

For patienter med baseline hjernemetastaser var median PFS ikke nået (95% CI 32.9-NR) i lorlatinib-armen mod 6 måneder (95% CI 3,7-7,6) i crizotinib-armen (HR 0,08; 95% CI 0,04-0,19). 

Patienter bliver ikke resistente

Én af forklaringerne på, at lorlatinib har så stor og langvarig effekt ved ALK+ kræft er blandt andet, at patienterne ikke udvikler resistente mutationer, vurderer Jens Benn Sørensen.

”Der er mange TKI’er, som virker i starten, men langsomt - over nogle måneder eller måske år - kommer der en mutation, som bliver en ny driver for kræften, og som TKI’en ikke bremser lige så effektivt. Men lorlatinib lader til at virke bredere og ramme flere mutationer,” siger Jens Benn Sørensen. 

Derudover var sikkerhedsprofilen for lorlatinib konsistent med tidligere analyser, med grad 3/4 bivirkninger rapporteret hos 77 procent af patienterne, sammenlignet med 57 procent for crizotinib.Behandlingsrelaterede bivirkninger resulterede i, at henholdsvis fem procent af patienterne i lorlatinib-armen og seks procent af patienterne i crizotinib-armen måtte ophøre med behandlingen.

ASCO

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: DTU-prorektor Christine Nelleman, der nu også står forrest i Det Etiske Råd, var et nørdet barn, som læste meget. Hendes nørdede tilbøjeligheder giver sig også til kende i en forkærlighed for keramik og andet kunsthåndværk.

TV: Det er ikke nødvendigt med en træt mordgåde i den medrivende TV-serie ’Løgnen’. Serien er bedst, når den tager livtag med en troværdig virkelighed som ’sosu’ i den rå, københavnske vestegn.

STREAMING: Realityserien ´Hospitalets Helte´ giver et fladt formidlet og overfladisk indblik i livet på Holbæk Sygehus.

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.