Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


”Hvis vi kan finde de 49 procent helt præcist, kan de i princippet undgå at få fjernet alle lymfeknuder og dermed de senfølger, der kan følge med,” siger Frederikke Munck.

Nogle brystkræftpatienter kan undgå fjernelse af alle lymfeknuder

Nogle kvinder med brystkræft kan måske undgå at få fjernet alle lymfeknuder i armhulen fremover. Det viser et dansk registerstudie.

Omkring halvdelen af de 17 procent af kvinder, som får fjernet alle lymfeknuderne i armhulen, når de bliver opereret for brystkræft, får senfølger som smerter, lymfødem eller føleforstyrrelser.

Det nye studie, som er publiceret i Annals of Surgical Oncology, omfatter data fra en stor gruppe kvinder, der er behandlet for brystkræft i Danmark. 383 af disse kvinder fik konstateret kræft i en eller flere lymfeknuder efter forbehandling med kemoterapi og fik derfor fjernet alle lymfeknuder i armhulen. Hos 49 procent af de 383 kvinder i undersøgelsen fandt man ikke yderligere metastaser i lymfeknuderne.

”Hvis vi kan finde de 49 procent helt præcist, kan de i princippet undgå at få fjernet alle lymfeknuder og dermed de senfølger, der kan følge med,” siger førsteforfatter til studiet, læge og ph.d.-studerende ved Afdeling for Brystkirurgi, Herlev-Gentofte Hospital, Frederikke Munck på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

I de senere år har neoadjuverende kemoterapi vundet indpas i behandlingen af brystkræft. Hos næsten halvdelen af de patienter, der får forbehandling med kemoterapi, forsvinder kræften fuldstændigt fra lymfeknuderne, men det er afgørende, at man kan identificere disse patienter. Til det formål har man udviklet såkaldt ’targeteret aksildissektion’, hvor man fjerner de to lymfeknuder med størst sandsynlighed for spredning.

Det nye studie påviser to grupper af kvinder med brystkræft, der formentlig kunne have beholdt lymfeknuderne i armhulen. Den ene gruppe er kvinder, hvor brystkræfttumoren forsvandt fuldstændigt på grund af den forebyggende kemoterapi. Den anden gruppe er kvinder, der kun havde såkaldte ’enkeltcelle metastaser’ i en af de to lymfeknuder, som blev fjernet ved diagnosen. Begge grupper har meget lav risiko for at have mere end tre yderligere lymfeknuder med kræft, som formentlig kan klares med strålebehandling. Frederikke Muncks bud er, at det vil være den første gruppe, hvor man vil stoppe med at fjerne alle lymfeknuder i armhulen.

Frederikke Muncks vejleder, overlæge og professor Tove Filtenborg Tvedskov, Herlev og Gentofte Hospital, tror på, at den nye forskning vil lede til langt mere skånsom brystkræftkirurgi i fremtiden og dermed færre senfølger.

”Mit håb er, at vi slet ikke skal lave aksilrømning (fjernelse af alle lymfeknuder i armhulen, red.) af brystkræftpatienter i fremtiden,” siger Tove Filtenborg Tvedskov på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. 

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Anette Ellegaard har tidligere arbejdet mange år som læge i psykiatrien. Under pseudonym skriver hun i dag krimier, hvor en læge har hovedrollen. Den seneste krimi er netop udkommet.

STREAMNING: Push er godt hverdagsdrama med gode skuespil og stærke karakterer i de ledende roller, men også parrene med alle deres herlige særheder er skønne at følge.

TEATER: Stykket ’Hold så kæft Lars!’ er et forsøg på at gøre os klogere på psykisk sygdom og skabe dialog om de forhold, man møder i samfundet og sygehusvæsenet som psykisk syg. Stykket er en komisk tragedie om en ung, selvmordstruet kvindes depression og hendes kærlighedsaffære med en mand, der bare gerne vil redde hende. Det lykkes ikke.

TV: DR Kontants undersøgelse af hvordan ikke-overvægtige danskere i stigende grad får udskrevet Wegovy rejser en række vigtige spørgsmål om ansvar, etik og sundhedsrisici, når såvel tykke som tynde og raske som syge kan lyve sig frem til en recept online – heriblandt også mennesker med anoreksi.

KULTUR-TEMPERATUR: Overlæge Kristoffer Marså har for nylig kaldt til debat om medmenneskelighed i sundhedsvæsenet efter at have opsagt sin overlægestilling. Han har også netop i en svær stund oplevet, hvordan et stykke klassisk strygermusik kan skabe samhørighed.

MUSIK: En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at ældre mennesker er i stand til at huske musikstykker lige så godt som unge, fordi de ældres hjerner formår at kompensere for aldersrelaterede forandringer.

TV: DR satser i disse dage på oplysning og underholdning om demenssygdomme på alle platforme. Heriblandt også med en fuldstændig vidunderlig og inspirerende TV-serie om 17 mennesker med demens, der på kun otte uger skal synge sig frem til sammen at afholde stor koncert i DR’s koncertsal.

DOKUMENTAR: Anne-Grethe Bjarup Riis, skuespiller og filminstruktør, har skabt en række dybt personlige dokumentarprogrammer om sin søns kræftforløb med et klart formål: At give læger, skoler og andre fagfolk, der arbejder med alvorligt syge børn, konkrete værktøjer til at forbedre forholdene for børnene og deres familier. Serien er en nødvendig, men barsk opfordring til handling.

UDSTILLING: Tiderne mødes i Nikolaj Kunsthal i København, hvor Katrine Ærtebjerg fra 30. august er aktuel med udstillingen ’En sky er en pige er en dreng er en kat’, hvor hendes malerier udstilles sammen med værker af den danske kunster Ovartaci, der døde i 1985. Temaer - identitet, køn og eksistens - knytter de to kunstnere og forankrer den flydende identitet i historien.

KULTUR-TEMPERATUR: Troels Krarup Hansen, administrerende direktør for Steno Diabetes Center Aarhus, er ikke blot vældig glad for at lave musikquiz for kolleger og medarbejdere. Han har også tilbage i 1980’erne spillet keyboard i bandet Uh Babe, der vandt en andenplads i en aarhusiansk talentkonkurrence.