Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Livsstilsændringer nedsætter kræftrisiko for midaldrende mennesker

Midaldrende mennesker kan mindske deres risiko for kræft ved at ændre livsstil. Det viser en stor europæisk undersøgelse med deltagelse af blandt andet Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

I studiet, som er publiceret i European Journal of Epidemiology, returnerede 295.865 midaldrende deltagere et livsstilsspørgeskema ved studiets start og under opfølgning. På begge tidspunkter beregnede forskerne en sund livsstilsindeks (HLI)-score baseret på cigaretrygning, alkoholforbrug, BMI og fysisk aktivitet.

HLI varierede fra 0 (mest ugunstig) til 16 (mest gunstig). Forskerne estimerede sammenhængen mellem HLI-ændring og risiko for livsstilsrelaterede kræftformer, herunder kræft i bryst, lunge, tyktarm, mave, lever, livmoderhals, spiserør og blære

Kort fortalt viser undersøgelsen, at de deltagere, der gik fra at være blandt de mest usunde, til at være blandt de mest sunde, mindskede deres risiko for kræft. Og omvendt øgede deltagere, der gik fra at leve sundt til at leve usundt, deres risiko for kræft. Den største gevinst sås ved at stoppe med at ryge, men alle ændringer i sund retning gav en effekt og mindskede risikoen for kræft.

Gennemsnitsalderen ved det opfølgende spørgeskema var 59 år. Efter det opfølgende spørgeskema observerede forskerne 14.933 livsstilsrelaterede kræftformer over en gennemsnitlig opfølgning på 7,8 år.

Hver enhedsstigning i HLI-score var forbundet med en fire procent lavere risiko for livsstilsrelaterede kræftformer (HR 0,96; 95 procent CI 0,95-0,97).

Blandt deltagerne i den øverste HLI-tredjedel ved baseline (HLI > 11) havde dem i den nederste tredjedel ved opfølgningen (HLI ≤ 9) 21 procent højere risiko for livsstilsrelaterede kræftformer (HR 1,21; 95 procent CI 1,07-1,37) end dem, der var tilbage i den øverste tredjedel.

Blandt deltagerne i den nederste HLI-tredjedel ved baseline havde dem i den øverste tredjedel ved opfølgningen 25 procent lavere risiko for livsstilsrelaterede kræftformer (HR 0,75; 95 procent CI 0,65-0,86) end dem, der var tilbage i den nederste tredjedel.

Tidligere forskning viser, at op mod 40 procent af alle kræfttilfælde på verdensplan kunne undgås, hvis alle levede efter rådene for rygning, alkoholforbrug, BMI, fysisk aktivitet og sund kost.

Kultur

SOME: Med sin unikke blanding af humor og medicinsk ekspertise forsøger den amerikanske læge Will Flanary, kendt som Doktor Glaucomflecken, at revolutionere sundhedsvæsenet. Hans mål er at forbedre vilkårene for overbelastede læger og forsømte patienter. Hans utraditionelle formidling og udnyttelse af sociale medier har skabt ham et stort globalt publikum på over fire millioner, der tæller læger, medicinstuderende, sygeplejersker og patienter.

STREAMING: Netflix’ nye dokumentar ´The Remarkable Life of Ibelin´ er en overvældende og dybt betagende skildring af den alvorligt muskelsvindsyge, unge svenske Mats Steens sidste år som avataren Ibelin i online-spillet World of Warcraft. Find lommetørklæderne frem, for det bliver vådt, men det er alle tårerne værd.

DIGTE: Den produktive københavnerdigter Claus Høxbroe har lavet en digtsamling om livets afslutning. Her er poetiske momenter. Der er også passager, hvor livtaget med døden har svært ved at undslippe det banale.

KULTUR-TEMPERATUR: Norge producerer mange gode mandlige forfattere, mens Danmark producerer mange gode kvindelige af slagsen. I hvert fald hvis man spørger psykolog og forskningsleder Svend Aage Madsen fra Forum for Mænds Sundhed.

DOKUMENTAR: En kvinde fra Fyn, der tog sit eget liv i 2023, fik under sin indlæggelse på Psykiatrisk Afdeling i Svendborg flere besøg af religiøse djævleuddrivere. Sammen med hendes læge mente de, at dæmoner var årsagen til hendes psykiske sygdom. Med skjulte kameraer og en undercoverjournalist afslører TV 2, hvordan fanatiske troende og en læge på afdelingen overtalte patienter til at opgive deres medicin.

BØGER: Professor i demenssygdomme, Steen Gregers Hasselbalch, har gennem mange år undervist både fagfolk, mennesker med demens og deres pårørende. Den erfaring skinner tydeligt igennem i hans nye bog om demens, som er skrevet til alle, der ønsker mere viden om nogle af de mest udbredte demenssygdomme.

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.