Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Livsstilsændringer nedsætter kræftrisiko for midaldrende mennesker

Midaldrende mennesker kan mindske deres risiko for kræft ved at ændre livsstil. Det viser en stor europæisk undersøgelse med deltagelse af blandt andet Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

I studiet, som er publiceret i European Journal of Epidemiology, returnerede 295.865 midaldrende deltagere et livsstilsspørgeskema ved studiets start og under opfølgning. På begge tidspunkter beregnede forskerne en sund livsstilsindeks (HLI)-score baseret på cigaretrygning, alkoholforbrug, BMI og fysisk aktivitet.

HLI varierede fra 0 (mest ugunstig) til 16 (mest gunstig). Forskerne estimerede sammenhængen mellem HLI-ændring og risiko for livsstilsrelaterede kræftformer, herunder kræft i bryst, lunge, tyktarm, mave, lever, livmoderhals, spiserør og blære

Kort fortalt viser undersøgelsen, at de deltagere, der gik fra at være blandt de mest usunde, til at være blandt de mest sunde, mindskede deres risiko for kræft. Og omvendt øgede deltagere, der gik fra at leve sundt til at leve usundt, deres risiko for kræft. Den største gevinst sås ved at stoppe med at ryge, men alle ændringer i sund retning gav en effekt og mindskede risikoen for kræft.

Gennemsnitsalderen ved det opfølgende spørgeskema var 59 år. Efter det opfølgende spørgeskema observerede forskerne 14.933 livsstilsrelaterede kræftformer over en gennemsnitlig opfølgning på 7,8 år.

Hver enhedsstigning i HLI-score var forbundet med en fire procent lavere risiko for livsstilsrelaterede kræftformer (HR 0,96; 95 procent CI 0,95-0,97).

Blandt deltagerne i den øverste HLI-tredjedel ved baseline (HLI > 11) havde dem i den nederste tredjedel ved opfølgningen (HLI ≤ 9) 21 procent højere risiko for livsstilsrelaterede kræftformer (HR 1,21; 95 procent CI 1,07-1,37) end dem, der var tilbage i den øverste tredjedel.

Blandt deltagerne i den nederste HLI-tredjedel ved baseline havde dem i den øverste tredjedel ved opfølgningen 25 procent lavere risiko for livsstilsrelaterede kræftformer (HR 0,75; 95 procent CI 0,65-0,86) end dem, der var tilbage i den nederste tredjedel.

Tidligere forskning viser, at op mod 40 procent af alle kræfttilfælde på verdensplan kunne undgås, hvis alle levede efter rådene for rygning, alkoholforbrug, BMI, fysisk aktivitet og sund kost.

Kultur

KULTUR: I partnerskabet hArts går store midtjyske institutioner som Region Midtjylland, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og VIA University College sammen om at øge brugen af kulturelle indsatser i sundhedsvæsenet.

KULTUR-KASSEN: Efteråret kalder på et gensyn med Gilmore Girls, mener mange influencere på sociale medier. Efter at have genset første sæson af serien fra 00’erne må jeg give dem ret.

KULTUR-TEMPERATUR: Rigshospitalets vicedirektør og Medicinrådets næstforperson, Jannick Brennum, finder glæde ved den leg og frihed, der findes inden for jazzmusik, og den bliver ved med at inspirere ham.

KULTUR: I Aarhus Kommune får plejehjemmene besøg af flyvende oplevelsesmedarbejdere. De er ansat til at skabe et varmt, nærværende og kærligt rum, hvor de ældre føler sig set og mødt.

KULTUR-TEMPERATUR: Dressur er en kunstart i sig selv, hvor menneske og hest nærmest smelter sammen i én bevægelse. Det er harmoni på allerhøjeste plan, mener praksissygeplejerske Pia Pinstrup (Kons.), der også er udvalgsformand for den nære sundhed i Region Nordjylland.

PODCAST: Dansk Center for Hjernerystelse står bag en podcast-serie om hjernerystelser, der er et overflødighedshorn af personlige fortællinger og faglig viden. Men nogle gange kommer den lidt for bredt omkring.

KULTUR-KASSEN: Jeg har netop vendt sidste side i Lea Korsgaards lille mesterværk ”Inden året er omme.” På en hæsblæsende sommerfuglejagt i den danske sommer følger vi journalist og Zetlands stifter Lea Korsgaards mission fra gryende ide om at se alle danske sommerfuglearter på et år til den dag, hvor hun har kortlagt, fundet og affotograferet dem alle.

BØGER: De aarhusianske læger på Afdeling for Blodsygdomme er blevet bedre læger af at læse og diskutere skønlitterære tekster, siger uddannelsesansvarlig overlæge Trine Silkjær. Region Midtjylland har nu afsat to millioner kroner til et projekt, der skal integrere skønlitteratur på fire hospitalsafdelinger. Formålet er blandt andet at styrke lægernes trivsel og kollegiale fællesskab.

BØGER: Danske mandlige sygeplejersker fortæller deres historie i grundigt og sobert værk. Bogen er samvittighedsfuld i sin omgang med stoffet, men den lidet medrivende formidlingsform gør, at den nok primært vil blive læst af en inderkreds. Det er ærgerligt, når der stadig i dag kun er omkring fem procent mænd inden for sygeplejen.

KULTUR-KASSEN: Stine Askovs ’Varme hænder’ er pligtlæsning for alle, der beskæftiger sig med omsorgssektoren.