Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Livsstilsændringer nedsætter kræftrisiko for midaldrende mennesker

Midaldrende mennesker kan mindske deres risiko for kræft ved at ændre livsstil. Det viser en stor europæisk undersøgelse med deltagelse af blandt andet Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

I studiet, som er publiceret i European Journal of Epidemiology, returnerede 295.865 midaldrende deltagere et livsstilsspørgeskema ved studiets start og under opfølgning. På begge tidspunkter beregnede forskerne en sund livsstilsindeks (HLI)-score baseret på cigaretrygning, alkoholforbrug, BMI og fysisk aktivitet.

HLI varierede fra 0 (mest ugunstig) til 16 (mest gunstig). Forskerne estimerede sammenhængen mellem HLI-ændring og risiko for livsstilsrelaterede kræftformer, herunder kræft i bryst, lunge, tyktarm, mave, lever, livmoderhals, spiserør og blære

Kort fortalt viser undersøgelsen, at de deltagere, der gik fra at være blandt de mest usunde, til at være blandt de mest sunde, mindskede deres risiko for kræft. Og omvendt øgede deltagere, der gik fra at leve sundt til at leve usundt, deres risiko for kræft. Den største gevinst sås ved at stoppe med at ryge, men alle ændringer i sund retning gav en effekt og mindskede risikoen for kræft.

Gennemsnitsalderen ved det opfølgende spørgeskema var 59 år. Efter det opfølgende spørgeskema observerede forskerne 14.933 livsstilsrelaterede kræftformer over en gennemsnitlig opfølgning på 7,8 år.

Hver enhedsstigning i HLI-score var forbundet med en fire procent lavere risiko for livsstilsrelaterede kræftformer (HR 0,96; 95 procent CI 0,95-0,97).

Blandt deltagerne i den øverste HLI-tredjedel ved baseline (HLI > 11) havde dem i den nederste tredjedel ved opfølgningen (HLI ≤ 9) 21 procent højere risiko for livsstilsrelaterede kræftformer (HR 1,21; 95 procent CI 1,07-1,37) end dem, der var tilbage i den øverste tredjedel.

Blandt deltagerne i den nederste HLI-tredjedel ved baseline havde dem i den øverste tredjedel ved opfølgningen 25 procent lavere risiko for livsstilsrelaterede kræftformer (HR 0,75; 95 procent CI 0,65-0,86) end dem, der var tilbage i den nederste tredjedel.

Tidligere forskning viser, at op mod 40 procent af alle kræfttilfælde på verdensplan kunne undgås, hvis alle levede efter rådene for rygning, alkoholforbrug, BMI, fysisk aktivitet og sund kost.

Kultur

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

BØGER: I ´Klarlund og Kandis på kur´ kombinerer professor Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små, holdbare ændringer. Bente Klarlund Pedersens inddragelse af den folkekære Johnny Hansen er godt fundet på.