Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Livsstilsændringer nedsætter kræftrisiko for midaldrende mennesker

Midaldrende mennesker kan mindske deres risiko for kræft ved at ændre livsstil. Det viser en stor europæisk undersøgelse med deltagelse af blandt andet Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

I studiet, som er publiceret i European Journal of Epidemiology, returnerede 295.865 midaldrende deltagere et livsstilsspørgeskema ved studiets start og under opfølgning. På begge tidspunkter beregnede forskerne en sund livsstilsindeks (HLI)-score baseret på cigaretrygning, alkoholforbrug, BMI og fysisk aktivitet.

HLI varierede fra 0 (mest ugunstig) til 16 (mest gunstig). Forskerne estimerede sammenhængen mellem HLI-ændring og risiko for livsstilsrelaterede kræftformer, herunder kræft i bryst, lunge, tyktarm, mave, lever, livmoderhals, spiserør og blære

Kort fortalt viser undersøgelsen, at de deltagere, der gik fra at være blandt de mest usunde, til at være blandt de mest sunde, mindskede deres risiko for kræft. Og omvendt øgede deltagere, der gik fra at leve sundt til at leve usundt, deres risiko for kræft. Den største gevinst sås ved at stoppe med at ryge, men alle ændringer i sund retning gav en effekt og mindskede risikoen for kræft.

Gennemsnitsalderen ved det opfølgende spørgeskema var 59 år. Efter det opfølgende spørgeskema observerede forskerne 14.933 livsstilsrelaterede kræftformer over en gennemsnitlig opfølgning på 7,8 år.

Hver enhedsstigning i HLI-score var forbundet med en fire procent lavere risiko for livsstilsrelaterede kræftformer (HR 0,96; 95 procent CI 0,95-0,97).

Blandt deltagerne i den øverste HLI-tredjedel ved baseline (HLI > 11) havde dem i den nederste tredjedel ved opfølgningen (HLI ≤ 9) 21 procent højere risiko for livsstilsrelaterede kræftformer (HR 1,21; 95 procent CI 1,07-1,37) end dem, der var tilbage i den øverste tredjedel.

Blandt deltagerne i den nederste HLI-tredjedel ved baseline havde dem i den øverste tredjedel ved opfølgningen 25 procent lavere risiko for livsstilsrelaterede kræftformer (HR 0,75; 95 procent CI 0,65-0,86) end dem, der var tilbage i den nederste tredjedel.

Tidligere forskning viser, at op mod 40 procent af alle kræfttilfælde på verdensplan kunne undgås, hvis alle levede efter rådene for rygning, alkoholforbrug, BMI, fysisk aktivitet og sund kost.

Kultur

STREAMING: Ingen løgn er for stor til, at hovedpersonen i TV-serien ´Skruk´ ikke straks kaster sig hovedkulds ud i den, hvis den kan give et par hurtige point. Det er både morsomt og tragikomisk.

BØGER: Heldigvis er det aldrig for sent at forbedre et rodet og forsømt mikrobiom. Kvaliteten af vores måltider er afgørende for, om vi har en sund tarmflora, eller om vi kæmper med konsekvenserne af en svækket. Det forklarer professor Oluf Borbye Pedersen i sin nye bog, hvor han viser, hvordan man kan styrke både mikrobiomet og helbredet gennem nye og lækre grøntsager og frugter.

KULTUR-TEMPERATUR: Mads Duedahl fra Region Nordjylland hylder sort krimikomedie fra 2000. Den slår alle andre danske film, mener sundhedspolitikeren, der også har været kulturrådmand og i det hele taget elsker kultur.

TV: Mini-dokumentarserien ´Læger til salg´ er underholdende og provokerende og rejser vigtige spørgsmål om etik og påstået magtmisbrug, bestikkelse og korruption samt en muligvis truet patientsikkerhed. Men roder sig desværre også ud i unuancerede og utilstrækkeligt dokumenterede generaliseringer.

BØGER: Ib Michael fortæller i sin nye, velskrevne og personlige bog ´På den anden side af solskinnet´ om sin rejse gennem sygdom og rehabilitering. Han beskriver de udfordringer, der opstår, når hjernen, sindet og kroppen ændres efter en blodprop. Bogen skildrer en kamp, som har dannet rammen om forfatterens taknemmelige og poetiske refleksioner over livet, døden, rejser, venskaber, naturen og sin kones frodige have.

TV: I TV2-dokumentaren ´Bøgholts misbrugte børn´ står daværende pædagoger og 16 nu voksne børn frem og fortæller om, hvordan de har været udsat for 7 pædagogers vanrøgt, voldelige overfald, grooming, forførelse og voldtægter på det ellers dengang så anerkendte behandlingshjem. Og om hvordan ledelsen angiveligt ignorerede deres klager.

UDSTILLING: Nikolaj Kunsthal i København huser lige nu en broget kunstudstilling, der er skiftevis seksuelt eksplicit, underfundig og overtydelig. Mange slags skæbner og perspektiver bliver berørt – og oftest med succes.

KULTUR-TEMPERATUR: Yousif Subhi er en internationalt anerkendt dansk øjenlæge, der lige har holdt et af hovedforedragene på øjenkongressen EURETINA i Barcelona. Derhjemme er han og hans hustru dybt uenige om akavede komedier som ’Klovn’ og ’The Office’. Hun hader dem – han synes, de er modige og lidt provokerende.

BØGER: Forfatter med sen diagnosticeret ADHD drømte om at kunne åbne et usynligt låg til sin hjerne, så andre kunne forstå hende bedre. Derfor har hun nu skrevet en vellykket bog, som åbner låget til ti meget forskellige kvinders verden med ADHD – til skammen, skylden, forkertheden og de små eller større detaljer, som man sjældent fortæller andre og måske endda ikke selv forstår.

BØGER: Befolkningsundersøgelser viser, at fire-seks procent af befolkningen opfylder kriterierne for en ADHD- eller ADD-diagnose. For de fleste medfører diagnoserne udfordringer på mange områder: De udvikler oftere misbrug, begår kriminalitet, lider af psykisk sygdom og har dårligere uddannelse. Men for nogle kan ADHD/ADD også være en styrke og en fordel, skriver forfatter i ny bog.