Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Forhandlingsbrøler gav uberettiget kritik af selskab bag kræftlægemiddel

Medicinrådet har modtaget forkerte informationer om et pristilbud fra AstraZeneca, hvilket førte til stærk og uberettiget kritik af virksomheden. Rådets patientrepræsentant beklager, at selskabet blev kastet under bussen uden grund.

Den 26. maj sendte Medicinrådet en nyhed ud, hvori rådet kritiserede et tilbud fra de to virksomheder AstraZeneca og GSK Pharma, som står bag henholdsvis olaparib og niraparib. Det blev fremlagt i nyheden som om begge selskaber ville give en rabat, hvis rådet anbefalede behandlingen til alle undergrupper med æggestokkræft, også de kvinder med æggestokkræft uden BRCA-mutation, der er såkaldt HRD-negative, hvor behandlingsværdien samlet set ikke er bedre end standardbehandlingen, ifølge Medicinrådets fagudvalg. 

Medicinrådet kritiserede i nyheden, at selskaberne tilsyneladende ønskede, at rådet skulle anbefale en behandling til patienter, som ikke havde gavn af den. Formand for Medicinrådet, Jørgen Schøler Kristensen, udtalte oprindeligt i nyheden: 

”Den pris, vi har fået fra firmaerne, er betinget af, at vi anbefaler behandlingerne til alle patienter – også patienter, som samlet set ikke har nogen sikker gavn af dem. Det mener vi er uacceptabelt, og derfor må firmaerne bag tilbage til forhandlingsbordet.” 

Senere fulgte patientrepræsentant fra Medicinrådet op med en hård kritik af selskaberne.

{snippet post-asco}

”De ønsker i bund og grund, at vi skal anbefale landets læger at behandle patienter, som ikke vil have gavn, kun bivirkninger. Det er uetisk, og for mig at se helt uforståeligt, at man kan finde på at skrue en rabat sådan sammen. Man kan næsten opfatte det som pression, og det vil vi som patienter aldrig støtte, selvom det vil give en god rabat,” sagde Leif Vestergaard Pedersen til Onkologisk Tidsskrift. Han er tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse og desuden medlem af Etisk Råd. 

Fejlagtig information fra Amgros

Det viser sig dog at være en fejl, at AstraZeneca, der står bag olaparib, skulle have givet sådan et tilbud. Det er baseret på forkert information fra Amgros, der står for at indhente og forhandle lægemiddelpriser på vegne af Medicinrådet. Det viser breve, som Onkologisk Tidsskrift har fået indsigt i. Tværtimod har AstraZenecas tilbud til Amgros og Medicinrådet gået på lige præcis de HRD-positive uanset BRCA-status, som har en beviselig fordelagtig effekt af behandlingen.

I en e-mail til rådsmedlemmerne skriver sekretariatet om fejlen:

”Amgros har i går (31. maj, red.) informeret sekretariatet om, at de har begået en væsentlig fejl i afrapporteringen af forhandlingsresultaterne vedr. olaparib. Fejlen indebærer, at den information, som sekretariatet og Rådet har handlet på i behandlingen af sagen på rådsmødet den 26. maj 2021, er forkert. Det viser sig, at det pristilbud som AstraZeneca havde givet, ikke var betinget af en anbefaling til alle patientpopulationer, men kun betinget af en anbefaling til HRD-positive patienter uden BRCA-mutation.”

Medicinrådet har nu rettet nyheden på deres hjemmeside, så den nu kun gælder for GSK Pharma, der står bag niraparib.

Leif Vestergaard Pedersen beklager meget, at AstraZeneca har været udsat for hård og uberettiget kritik fra hans og rådets side.

”Jeg er meget pinlig og mystificeret over, at fejlen kan ske. Det er flovt overfor AstraZeneca, at de er uberettiget blevet stemplet som grove og uetiske. Vi har ikke selv indblik i forhandlingerne som foretages mellem Amgros og selskaberne, så vi tager udgangspunkt i, at Amgros’ overleveringer er korrekte,” siger Leif Vestergaard Pedersen, som dog stadig fastholder kritikken af GSK Pharma, der rigtigt nok havde givet tilbud om rabat på niraparib ved en ’bred’ anbefaling også HRD-negative.

Medicinrådet genoptager nu behandlingen af sagen på baggrund af et opdateret forhandlingsnotat fra Amgros, og vil genbehandle sagen på det førstkommende møde i rådet i juni.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Formanden for Danske Fysioterapeuter, Jeanette Præstegaard har masser af Asger Jorn-billeder til at hænge på sit kontor. Da hun var 10-11 år, blev Asger Jorns kunst en øjenåbner for hende, og siden har hans kunst givet hende inspiration.

SOME: Med sin unikke blanding af humor og medicinsk ekspertise forsøger den amerikanske læge Will Flanary, kendt som Doktor Glaucomflecken, at revolutionere sundhedsvæsenet. Hans mål er at forbedre vilkårene for overbelastede læger og forsømte patienter. Hans utraditionelle formidling og udnyttelse af sociale medier har skabt ham et stort globalt publikum på over fire millioner, der tæller læger, medicinstuderende, sygeplejersker og patienter.

STREAMING: Netflix’ nye dokumentar ´The Remarkable Life of Ibelin´ er en overvældende og dybt betagende skildring af den alvorligt muskelsvindsyge, unge svenske Mats Steens sidste år som avataren Ibelin i online-spillet World of Warcraft. Find lommetørklæderne frem, for det bliver vådt, men det er alle tårerne værd.

DIGTE: Den produktive københavnerdigter Claus Høxbroe har lavet en digtsamling om livets afslutning. Her er poetiske momenter. Der er også passager, hvor livtaget med døden har svært ved at undslippe det banale.

KULTUR-TEMPERATUR: Norge producerer mange gode mandlige forfattere, mens Danmark producerer mange gode kvindelige af slagsen. I hvert fald hvis man spørger psykolog og forskningsleder Svend Aage Madsen fra Forum for Mænds Sundhed.

DOKUMENTAR: En kvinde fra Fyn, der tog sit eget liv i 2023, fik under sin indlæggelse på Psykiatrisk Afdeling i Svendborg flere besøg af religiøse djævleuddrivere. Sammen med hendes læge mente de, at dæmoner var årsagen til hendes psykiske sygdom. Med skjulte kameraer og en undercoverjournalist afslører TV 2, hvordan fanatiske troende og en læge på afdelingen overtalte patienter til at opgive deres medicin.

BØGER: Professor i demenssygdomme, Steen Gregers Hasselbalch, har gennem mange år undervist både fagfolk, mennesker med demens og deres pårørende. Den erfaring skinner tydeligt igennem i hans nye bog om demens, som er skrevet til alle, der ønsker mere viden om nogle af de mest udbredte demenssygdomme.

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.