Mangel på radiologer udfordrer screeningsprogram for lungekræft
Der mangler et udviklingsarbejde inden for radiologien, førend det er muligt at løfte opgaven med at indføre lungekræftscreening i Danmark, lyder meldingen fra danske radiologer.
Blandt lungemedicinere og -onkologer er der stor enighed om, at lavdosis CT-screening af personer i høj risiko for at udvikle lungekræft er et effektivt redskab til at finde et stort antal tidlige lungekræfttilfælde samt nedbringe mortalitet ved lungekræft. Af denne grund er det på tide at indføre et lungekræftscreeningsprogram i Danmark. Sådan sagde danske fagpersoner på en virtuel konference om lungekræftscreening, arrangeret og afholdt 25. september af SKA (Sammenslutningen af Kræftafdelinger) og Onkologisk Tidsskrift.
Til konferencen udtrykte ledende overlæge Jakob Møller dog, at der vil være et kapacitetsproblem ved at indføre screeningen på de radiologiske afdelinger.
”Bare alene på mit hospital vil programmet betyde flere end 30 ekstra scanninger om dagen og en til to ekstra radiologer, og dem har vi ikke, så der mangler et udviklingsarbejde indenfor radiologien for, at vi kan løfte opgaven. Men løser man det, så kan jeg ikke se andet end, at man er nødt til at gå i gang,” siger Jakob Møller, ledende overlæge og radiolog på Sygehus Lillebælt.
Den pointe støtter Dansk Radiologisk Selskab (DRS). I en e-mail til Onkologisk Tidsskrift nævner de flere forhold, der enten udfordrer eller skal være på plads, hvis radiologerne skal være med i at inkorporere et screeningsprogram for lungekræft i Danmark.
”Vi har fra DRS’ side gjort Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at vi lige nu ikke har tilstrækkelige ressourcer i radiologien til at løfte en sådan opgave,” skriver formand for DRS, Charlotte Trampedach, ledende overlæge på Røntgenafdelingen ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Hun fortsætter: "Hvis der skal opstartes et screeningsprogram, vil vi anbefale, at det kører selvstændigt og ikke som en del af vores kliniske hverdag."
Hun slår samtidig fast, at: ”lavdosis CT-skanninger af thorax ifm. et screeningsprogram bør beskrives af radiologer og ikke af andre faggrupper. Det er en screeningspopulation hvor der er stor risiko for at diagnosticere betydende ekstrapulmonale fund som ikke bør negligeres.”
”Kunstig intelligens kan endnu ikke løfte opgaven”
På konferencen den 25. september var de tilstedeværende fagfolk enige om, at mangel på radiologer er en udfordring for et screeningsprogram, men at det også må løses.
Formand for Dansk Lunge Cancer Gruppe’s (DLCG) arbejdsgruppe om lungekræftscreening, Zaigham Saghir, sagde på konferencen:
”Vi ved, at det er en kæmpe udfordring. Vores beregninger viser, at det betyder en produktionsstigning på ti procent, så det skal der findes nogle smarte løsninger på. For eksempel i form af inddragelse af private aktører og kunstig intelligens. Og da vi indførte mammografiscreeninger, var der også dengang mangel på radiologer, men det blev jo løst."
Charlotte Riis Trampedach vurderer dog, at kunstig intelligens ikke kan hjælpe, som det ser ud nu. Hun skriver i e-mailen til Onkologisk Tidsskrift:
”Kunstig intelligens algoritmer er på nuværende tidspunkt ikke modne til at håndtere opgaven.”
Screeningsprogram på finanslov
Zaigham Saghir er i øjeblikket i gang med et samarbejde med Sundhedsstyrelsen om mulig iværksættelse af en kommende MTV-rapport om et screeningsprogram, fortæller han i en artikel på Onkologisk Tidsskrift.
"Håbet er at få lavet en MTV-undersøgelse af screeningsprogrammet i dansk kontekst udført af Sundhedsstyrelsen til politikerne, så programmet kan komme på finansloven,” sagde Zaigham Saghir, som mødte fuld opbakning blandt de øvrige paneldeltagere til en sådan snarlig undersøgelse med henblik på at implementeringsarbejdet kan komme i gang hurtigst muligt.
Blandt andet lød det fra Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse, som sagde:
”Vi skal i gang. Der er ikke argumenter for at udskyde, og der er masser af problemer at tage fat i, men de skal nok blive løst hen af vejen. Og i Kræftens Bekæmpelse vil vi gerne hjælpe til. Blandt andet med at finde ud af, hvordan man skal kommunikere disse screeninger til de befolkningsgrupper, som vi ved har størst behov, men som vi også ved er dem, der oftest ikke tager imod denne form for sundhedsydelser, så programmet ikke kommer til at styrke den sociale ulighed i sundhedsvæsnet.”
