Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Heftig kritik af HPV-vaccineforsker Jesper Mehlsen: Udsætter børn og unge for fare

Den kontroversielle vaccineforsker Jesper Mehlsen har fået påbud samt indskrænket sit faglige virke, fordi han har stillet diagnoser og udskrevet off-label medicin uden tilstrækkelige undersøgelser. Undervejs i sagen har han mistet sin autorisation midlertidigt og er nu under skærpet tilsyn.

Det viser en aktindsigt i Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af Jesper Mehlsens arbejde som speciallæge. 

Jesper Mehlsen blev landskendt i 2015 for at hævde, at der kan være alvorlige bivirkninger ved HPV-vaccinen – påstande, der efterfølgende er blevet afvist. Siden sin opsigelse fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i 2018 har han arbejdet i egen klinik. Her har han blandt andet behandlet børn og unge mod lidelser, som Mehlsen formoder er bivirkninger til HPV-vaccinen, men også kronisk træthed eller myalgisk encefalomyelitis (ME).

Aktindsigten viser dog, at Jesper Mehlsen, der er speciallæge i fysiologi og nuklearmedicin og ikke pædiatri, har et ret entydigt fokus på ME uden overvejelser om muligheden for andre diagnoser. Han har flere gange diagnosticeret børn og unge patienter på baggrund af en enkelt samtale, heriblandt diagnosticeret et autistisk barn med ME efter bare én Skype-samtale og uden yderligere undersøgelser. Derudover har Jesper Mehlsen behandlet børn og unge med medicin, der ikke er tiltænkt diagnosen, uden tilsyneladende at informere forældre, værger eller patienternes egen læge om det.

Samlet set har Jesper Mehlsen udsat sine patienter under 18 år for fare og må ikke længere behandle patienter i den aldersgruppe, konkluderer styrelsen. I hvert fald et år frem – fra 29. juni 2023, hvor indskærpelsen trådte i kraft, til juni 2024. Jesper Mehlsen har samtidig fået et påbud og er under skærpet tilsyn, mens hans praksis evalueres. Hvis han i den tid ikke overholder lægefaglige standarder, vil han kunne miste sin autorisation helt, skriver styrelsen.

Udsætter autistisk barn for fare

Sagen har tråde flere år tilbage og starter allerede i 2021, hvor Borgercenter Handicap (BCH) i København henvender sig med bekymring, da en af deres borgere er i behandling for ME hos Jesper Mehlsen. Centerets lægekonsulent har konstateret, at Mehlsen ikke har lavet objektive undersøgelser af borgeren og ikke følger diagnosekriterierne for ME. Den handicappede er derudover blevet anbefalet at forholde sig i fuldstændig ro, og at vedkommende ikke skal se frem til forbedring af symptomerne.

Styrelsen for Patientsikkerhed omtaler desuden en særlig grel situation, hvor et autistisk barn har fået stillet ME-diagnosen på baggrund af en enkelt samtale. Medicinske Tidsskrifter kan ikke bekræfte, at der er tale om ovennævnte borger, men styrelsen skriver:

”Vi finder det særdeles bekymrende, at du fx stiller diagnosen ME alene ved hjælp af en Skype-samtale med XXX (navn anonymiseret, red.), der er diagnosticeret med autisme. Ved dit manglende fokus på, at børn i den alder ofte har fysiske symptomer, som bunder i mistrivsel, udsætter du denne patient for unødig fare, da denne patient meget vel kunne lide af andre tilstande, som du hermed har overset eller ignoreret. Herved er der en væsentlig risiko for, at du har forsinket eller ligefrem forhindret regelret diagnostik og behandling af dette barn.”

Mister autorisation midlertidigt

I april 2022 henvender en professor og overlæge på en neurologisk afdeling ved Oxford University Hospital sig til den danske Styrelse for Patientsikkerhed. Professoren er blevet kontaktet af pårørende til flere af Mehlsens patienter, og professoren er bekymret for Mehlsens medicinske praksis, da Mehlsen har ordineret glukokortikoider til patienter med funktionelle lidelser og kronisk træthed. Glukokortikoider er binyrebarkhormoner. 

Styrelsen efterlyser herefter at se otte journaler på Mehlsens patienter for at undersøge sagen nærmere. Dem modtager de ikke inden fristen på nogle måneder, hvilket resulterer i, at Mehlsen mister sin autorisation midlertidigt. Det reagerer han til gengæld hurtigt på. 

”Vi modtog ikke journalerne, inden høringsfristens udløb, hvorfor du den 18. juli 2022 midlertidig blev frataget din autorisation som læge. Vi modtog en udtalelse fra dig den 20. juli 2022, og modtog efterfølgende den 26. juli 2022 journalerne, hvorefter den midlertidige autorisationsfratagelse blev ophævet,” skriver styrelsen.

Behandler uden fagligt belæg

I styrelsens journalgennemgang viser det sig, at Jesper Mehlsen har sat flere i en utilstrækkelig medicinsk behandling med binyrebarkhormon uden kvalificerede undersøgelser og diagnostiske overvejelser. Styrelsen skriver i sin afgørelse:

”Det er endvidere vores vurdering, at din diagnosticering af cortisolmangel og binyrebarkinsufficiens hos børn og unge under 18 år, er udtryk for et alvorligt kritisabelt fagligt virke, idet du uden tilstrækkelig udredning sætter patienterne i en, i øvrigt insufficient, substitutionsbehandling.”

Samtidig har Jesper Mehlsen diagnosticeret og behandlet uden fagligt belæg, mener styrelsen:

”Vi vurderer ligeledes, at dine manglende differentialdiagnostiske overvejelser (overvejelser om mulige andre diagnoser, red.) og din udbredte brug af off-label farmakologisk behandling, med flere forskellige typer lægemidler, enten er i direkte modstrid med, eller uden belæg i hverken danske eller internationale guidelines eller videnskabelige publikationer på området.”

Informerer ikke forældre

I styrelsens gennemgang af Jesper Mehlsens journaler har styrelsen konkluderet, at det ikke fremgår af journalerne, at han har informeret forældre og patienter om det manglende faglige belæg for sit valg af medicinsk behandling. 

”Det er ligeledes vores vurdering, at det er udtryk for alvorlig kritisabel fagligt virke, når du behandler med lægemidler på ikke-godkendte indikationer. Dette sker uden du informerer patienten/forældrene om, at lægemidlet anvendes på anden indikation end den til lægemidlet godkendte.” 

Styrelsen fortsætter:

”Vi bemærker, at selvom du som læge har metodefrihed, har du en skærpet informationspligt samt pligt til at kvalitetssikre behandlingen af patienterne, når du behandler med off label lægemidler. Dette fremgår af vejledning om indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet. Vi finder, på det foreliggende grundlag, ikke for dokumenteret, at du i din behandling af patienten har opfyldt vejledningen om indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet,” skriver styrelsen og bemærker, at Jesper Mehlsen blandt andet har sat en patient i behandling med antibiotika uden at informere om, at lægemidlet er anvendt på anden vis end den godkendte.

Jesper Mehlsen har nu fået påbud om at føre patientjournaler ordentligt, da de tilsyneladende har været mangelfulde til en grad, der er farligt for patienternes sikkerhed:

”Styrelsen for Patientsikkerhed har den 29. juni 2023 påbudt speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin Jesper Mehlsen, at overholde journalføringsbekendtgørelsen. Styrelsen har vurderet, at læge Jesper Mehlsens journalføring er så mangelfuld, at det udgør en fare for patientsikkerheden, da afgørende elementer af udredningen og behandlingen inkl. den farmakologiske behandling ikke journalføres.”

Fremgår ikke af klinikkens hjemmeside

Styrelsen for Patientsikkerhed har samtidig pålagt Jesper Mehlsen, at virksomhedsindskrænkningen skal fremgå af klinikkens hjemmeside www.klinikmehlsen.com og anden markedsføringsmateriale. 

Den information findes dog ikke på klinikkens hjemmeside ved tidspunktet for denne artikels publikation. Medicinske Tidsskrifter har spurgt Styrelsen for Patientsikkerhed, hvad styrelsen siger til det, men ikke fået svar inden deadline for artiklen.

Ingen kommentarer

Jesper Mehlsen har sendt sin redegørelse for sine lægefaglige valg til styrelsen før styrelsens afgørelse og  ønsker ikke at kommentere afgørelsen yderligere, skriver han til Medicinske Tidsskrifter og tilføjer:

”Det er en 1/2 år gammel sag som efter reglerne har effekt i 1 år.”

Medicinske Tidsskrifter har spurgt Sundhedsstyrelsen om indsigt i Mehlsens redegørelse og har fået delvis aktindsigt den 6. marts. Svaret til styrelsen kan læses her.

Kultur

SOME: Med sin unikke blanding af humor og medicinsk ekspertise forsøger den amerikanske læge Will Flanary, kendt som Doktor Glaucomflecken, at revolutionere sundhedsvæsenet. Hans mål er at forbedre vilkårene for overbelastede læger og forsømte patienter. Hans utraditionelle formidling og udnyttelse af sociale medier har skabt ham et stort globalt publikum på over fire millioner, der tæller læger, medicinstuderende, sygeplejersker og patienter.

STREAMING: Netflix’ nye dokumentar ´The Remarkable Life of Ibelin´ er en overvældende og dybt betagende skildring af den alvorligt muskelsvindsyge, unge svenske Mats Steens sidste år som avataren Ibelin i online-spillet World of Warcraft. Find lommetørklæderne frem, for det bliver vådt, men det er alle tårerne værd.

DIGTE: Den produktive københavnerdigter Claus Høxbroe har lavet en digtsamling om livets afslutning. Her er poetiske momenter. Der er også passager, hvor livtaget med døden har svært ved at undslippe det banale.

KULTUR-TEMPERATUR: Norge producerer mange gode mandlige forfattere, mens Danmark producerer mange gode kvindelige af slagsen. I hvert fald hvis man spørger psykolog og forskningsleder Svend Aage Madsen fra Forum for Mænds Sundhed.

DOKUMENTAR: En kvinde fra Fyn, der tog sit eget liv i 2023, fik under sin indlæggelse på Psykiatrisk Afdeling i Svendborg flere besøg af religiøse djævleuddrivere. Sammen med hendes læge mente de, at dæmoner var årsagen til hendes psykiske sygdom. Med skjulte kameraer og en undercoverjournalist afslører TV 2, hvordan fanatiske troende og en læge på afdelingen overtalte patienter til at opgive deres medicin.

BØGER: Professor i demenssygdomme, Steen Gregers Hasselbalch, har gennem mange år undervist både fagfolk, mennesker med demens og deres pårørende. Den erfaring skinner tydeligt igennem i hans nye bog om demens, som er skrevet til alle, der ønsker mere viden om nogle af de mest udbredte demenssygdomme.

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.