Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Immunterapikombination giver stor fordel over kemoterapi mod MSI-H/dMMR mKRC

ASCO-GI: Kombinationsterapi med Opdivo (nivolumab) og Yervoy (ipilimumab) i første linje giver markant forbedring af progressionsfri overlevelse (PFS) sammenlignet med kemoterapi hos patienter med metastatisk kolorektalcancer (mKRC) med høj mikrosatellit instabilitet (MSI-H) eller defekt i mismatch-reparationssystemet (dMMR).

Det viser de første resultater af fase III-forsøget CheckMate 8HW, som lørdag blev præsenteret på kongressen ASCO Gastrointestinal Cancers Symposium 2024 (abstract #LBA768). Herlev Hospital, Odense Universitetshospital og Vejle Sygehus har deltaget i studiet.

”Vi ved, at mono-immunterapi med pembrolizumab gør en stor forskel for denne patientgruppe. Nu har vi de første resultater fra CheckMate 8HW, som viser en eklatant forskel på kombinationsimmunterapi og kemoterapi. Vi mangler dog stadig svar på, hvordan kombinationsimmunterapi klarer sig over for mono-immunterapi,” siger Lars Henrik Jensen, cheflæge på Onkologisk Afdeling ved Vejle Sygehus og medforfatter til studiet.

Markant forbedring af PFS

I CheckMate 8HW blev patienter med MSI-H/dMMR mKRC randomiseret 2:2:1 til enten nivolumab plus ipilimumab (nivo-ipi), nivolumab alene (nivo) eller kemoterapi med eller uden målrettede terapier. Patienter, der progredierede på kemoterapi, kunne krydse over til nivo-ipi.

På kongressen blev de første resultater af sammenligningen mellem nivo-ipi (202 patienter) og kemoterapi (101 patienter) præsenteret. Ved en median opfølgningsperiode på 24,3 måneder gav nivo-ipi en klinisk og statistisk signifikant forbedring af progressionsfri overlevelse (PFS) sammenlignet med kemoterapi med en 79 procents reduktion i risikoen for sygdomsprogression eller død (HR 0,21 [95% CI 0,14–0,32]; P < 0.0001).

Der blev ikke observeret nye sikkerhedssignaler. I nivo-ipi-gruppen opstod der grad 3-bivirkninger hos 80 procent og grad 4-bivirkninger hos 23 procent. I kemogruppen gjaldt det for henholdsvis 94 procent og 48 procent. Der var to behandlingsrelaterede dødsfald i nivo-ipi-gruppen og ingen i kemogruppen.

”Ved kombinationsimmunterapi kommer bivirkningerne hurtigere og kraftigere, men det er stadig en meget favorabel bivirkningsprofil sammenlignet med kemoterapi. Det kræver dog, at man har et setup til hurtigt at håndtere bivirkninger, og det er vi blevet rigtig gode til, efterhånden som vi har fået erfaring med de immunrelaterede bivirkninger,” siger Lars Henrik Jensen.

Mono- eller kombinationsterapi

I Danmark er pembrolizumab standard i første linje til behandling af patienter med MSI-H/dMMR mKRC. Sådan har det været siden september 2021, hvor Medicinrådet anbefalede behandlingen frem for kemoterapi på baggrund af PFS-resultater fra KEYNOTE-177-studiet. De viste, at pembrolizumab medfører en PFS-gevinst på omkring otte måneder sammenlignet med kemoterapi.

Lars Henrik Jensen var også medforfatter til KEYNOTE-177. Han påpeger, at det på baggrund af de nuværende data er vanskeligt at sammenligne kombinationsimmunterapi med mono-immunterapi.

”Man skal altid passe på med at sammenligne på tværs af studier, men erfaringen fra klinikken er, at kombinationsbehandlingen er meget potent. Vi kan ikke sige, om det er en mere effektiv behandling end monoterapi, men vi kan se frem til, at der kommer resultater fra sammenligningen af nivo-ipi og nivolumab alene,” siger Lars Henrik Jensen.

I CheckMate 8HW indgår også patienter, som får nivo-ipi i senere behandlingslinjer.

”Vi ved, at immunterapi også er effektivt i senere linjer, så det bliver interessant at se, om det også gælder for nivo-ipi-kombinationen,” siger Lars Henrik Jensen. I dag er kemoterapi standard i anden linje.

Ifølge Lars Henrik Jensen har immunterapi vist sig at være en mirakelbehandling for den lille gruppe af patienter med MSI-H/dMMR mKRC. Fremtidige studier bør fokusere på effekten i subgrupper.

”Efterhånden som data modnes, kan vi begynde at sammenligne behandlingerne, og så skal vi til at se nærmere på subgrupper. Vi skal blive klogere på, hvem der kan nøjes med mono-immunterapi, og hvem der skal have kombinations-immunterapi. Og så vil der formentlig være nogen, som skal starte med kemoterapi,” siger han. 

 

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?