Opdivo og Yervoy viser overlegen effekt mod MSI-H/dMMR metastatisk kolorektalkræft i første linie
ASCO: Immunterapi-duoen Opdivo (nivolumab) og Yervoy (ipilimumab) forbedrer den progressionsfri overlevelse (PFS) betydeligt og udsætter tiden til anden systemiske behandling sammenlignet med standard-førstelinje kemoterapi hos patienter med MSI-H/dMMR metastatisk kolorektalkræft.
Det viser en udvidet effektanalyse af fase III-studiet CheckMate 8HW (abstract #3503), som blev præsenteret på det amerikanske onkologiske selskab ASCO’s årsmøde 2024.
Efter en median opfølgningsperiode på 31,5 måneder var den mediane progressionsfri overlevelse (PFS) endnu ikke er nået (NR; 38,4-NE) i NIVO + IPI-armen, mens den var 5,9 måneder (4,4 til 7,8) i kontrolarmen (HR 0,21; 97,91% CI 0,13-0,35; p<0,0001).
Mediantiden til progression efter efterfølgende systemisk behandling (PFS2) var heller ikke nået i NIVO + IPI-armen, mens den var 29,9 måneder i kontrolarmen (HR 0,27; 95% CI 0,17-0,44).
Sikkerhedsprofilen for NIVO + IPI var acceptabel, og ingen nye sikkerhedssignaler blev observeret. Behandlingsrelaterede bivirkninger (TRAEs) af enhver grad blev rapporteret hos 80 procent af patienterne i NIVO + IPI-armen og hos 94 procent i kontrolarmen. Grad 3-4 TRAEs blev rapporteret hos henholdsvis 23 procent og 48 procent af patienterne.