Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Tarmkræft-overlevere har senfølger op til ti år efter behandling

Johanne Dam Lyhne

Mange langtidsoverlevere efter kolorektalkræft oplever vedvarende fysiske og psykiske symptomer op til 10 år efter endt kræftbehandling, viser resultater fra knap 3.600 danskere præsenteret på DSKO’s årsmøde 2024.

Resultaterne blev præsenteret af læge og førsteforfatter, Johanne Dam Lyhne, ph.d.-studerende på kræftafdelingen på Sygehus Lillebælt, Vejle, samt formand for Dansk Psyko-Onkologisk Netværk.

”Hvis vi kigger på prævalensen af de psykiske senfølger efter primær diagnose, så kan vi se, at det faktisk er 35 procent af tarmkræftoverlevere, der 5 til 10 år efter deres primære behandling scorer over det kliniske cut-off for frygt for tilbagefald af kræft,” siger hun.

I studiet identificerede forskerne 6.989 personer diagnosticeret med kolorektalkræft mellem 2014 og 2018 via de danske registre. Patienterne modtog elektroniske spørgeskemaer via e-Boks i perioden maj 2023 til januar 2024. De blev spurgt til symptomer, der kunne indikere psykiske senfølger efter kræft såsom angst, depression, frygt for kræftrecidiv og helbredsangst, samt fysiske symptomer relateret til tarmfunktion, seksuel funktion og generel funktion. 

Af de 3.955 respondenter, der fuldførte spørgeskemaet, var der 3.552 brugbare svar. Den gennemsnitlige tid siden deres kræftdiagnose var 7,1 år (interval 4,4 – 9,9).

Resultaterne viste, at:

  • 35 procent scorer højt på spørgeskemaet om frygt for tilbagefald af kræft, dog uden at det nødvendigvis påvirkede deres hverdag. Niveauet af angst og depression var det samme som baggrundsbefolkningen.
  • Fysiske senfølger, såsom løs afføring og seksuel dysfunktion, blev rapporteret af næsten en tredjedel af respondenterne (henholdsvis 29 procent og 31 procent).
  • Andre symptomer inkluderede ufrivillig afgang af luft eller løs afføring, vanskeligheder med at tømme tarmen, og afføringstrang. Disse symptomer blev rapporteret af omkring en fjerdedel af deltagerne (23 til 25 procent).
  • Træthed blev rapporteret af 29 procent af deltagerne. 

Behov for støtte

Det var især mænd (57 procent), som besvarede undersøgelsen, men det var især kvinder som svarede, at de oplever frygt for tilbagefald, sagde Johanne Dam Lyhne. Hun medgav dog en kritisk spørger fra publikum, at den store forskel mellem den samlede population, der havde modtaget spørgeskemaet, og så antallet, der havde besvaret spørgeskemaet, gav en risiko for skævvridning i resultaterne. En svarprocent på omkring 55 procent er dog ganske pænt, mener Johanne Lyhne.

"Vi udsender de sidste spørgeskemaer i denne uge, og vil om en månedstid have de endelige data på de cirka 10.000 mennesker, der er blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen. Vi er også undervejs med en artikel, der beskriver dem, der ikke svarer. Vi kan se i de data, at de kliniske og demografiske karakteristika mellem dem, der svarer, og dem, der ikke svarer ikke adskiller sig afgørende. Og derfor stoler vi ret meget på vores data.”

Resultaterne flugter desuden godt med andre studier, og dermed underbygger de vigtigheden af fortsat opfølgning og støtte.  

”Vi kan hjælpe mennesker, der har haft kræft ved at have større opmærksomhed på senfølger. Vi kan tale med dem om senfølger, vi kan screene for senfølger, vi kan vurdere deres senfølger, og vi kan hjælpe de her mennesker med at håndtere deres senfølger. I denne her population, er det især frygt for tilbagefald og afføringsproblemer, som påvirker dem. Og der er hjælp at hente, da der er flere studier i gang på området, og der findes allerede i dag relevante behandlingstilbud,” sagde Johanne Dam Lyhne under præsentationen.

Da deltagerne i studiet primært var udgjort af en ældre population, kan de rapporterede symptomer skyldes meget andet end senfølger efter kræft, hvorfor der er behov for yderligere forskning på området.

Kultur

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

BØGER: I ´Klarlund og Kandis på kur´ kombinerer professor Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små, holdbare ændringer. Bente Klarlund Pedersens inddragelse af den folkekære Johnny Hansen er godt fundet på.