Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Tarmkræft-overlevere har senfølger op til ti år efter behandling

Johanne Dam Lyhne

Mange langtidsoverlevere efter kolorektalkræft oplever vedvarende fysiske og psykiske symptomer op til 10 år efter endt kræftbehandling, viser resultater fra knap 3.600 danskere præsenteret på DSKO’s årsmøde 2024.

Resultaterne blev præsenteret af læge og førsteforfatter, Johanne Dam Lyhne, ph.d.-studerende på kræftafdelingen på Sygehus Lillebælt, Vejle, samt formand for Dansk Psyko-Onkologisk Netværk.

”Hvis vi kigger på prævalensen af de psykiske senfølger efter primær diagnose, så kan vi se, at det faktisk er 35 procent af tarmkræftoverlevere, der 5 til 10 år efter deres primære behandling scorer over det kliniske cut-off for frygt for tilbagefald af kræft,” siger hun.

I studiet identificerede forskerne 6.989 personer diagnosticeret med kolorektalkræft mellem 2014 og 2018 via de danske registre. Patienterne modtog elektroniske spørgeskemaer via e-Boks i perioden maj 2023 til januar 2024. De blev spurgt til symptomer, der kunne indikere psykiske senfølger efter kræft såsom angst, depression, frygt for kræftrecidiv og helbredsangst, samt fysiske symptomer relateret til tarmfunktion, seksuel funktion og generel funktion. 

Af de 3.955 respondenter, der fuldførte spørgeskemaet, var der 3.552 brugbare svar. Den gennemsnitlige tid siden deres kræftdiagnose var 7,1 år (interval 4,4 – 9,9).

Resultaterne viste, at:

  • 35 procent scorer højt på spørgeskemaet om frygt for tilbagefald af kræft, dog uden at det nødvendigvis påvirkede deres hverdag. Niveauet af angst og depression var det samme som baggrundsbefolkningen.
  • Fysiske senfølger, såsom løs afføring og seksuel dysfunktion, blev rapporteret af næsten en tredjedel af respondenterne (henholdsvis 29 procent og 31 procent).
  • Andre symptomer inkluderede ufrivillig afgang af luft eller løs afføring, vanskeligheder med at tømme tarmen, og afføringstrang. Disse symptomer blev rapporteret af omkring en fjerdedel af deltagerne (23 til 25 procent).
  • Træthed blev rapporteret af 29 procent af deltagerne. 

Behov for støtte

Det var især mænd (57 procent), som besvarede undersøgelsen, men det var især kvinder som svarede, at de oplever frygt for tilbagefald, sagde Johanne Dam Lyhne. Hun medgav dog en kritisk spørger fra publikum, at den store forskel mellem den samlede population, der havde modtaget spørgeskemaet, og så antallet, der havde besvaret spørgeskemaet, gav en risiko for skævvridning i resultaterne. En svarprocent på omkring 55 procent er dog ganske pænt, mener Johanne Lyhne.

"Vi udsender de sidste spørgeskemaer i denne uge, og vil om en månedstid have de endelige data på de cirka 10.000 mennesker, der er blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen. Vi er også undervejs med en artikel, der beskriver dem, der ikke svarer. Vi kan se i de data, at de kliniske og demografiske karakteristika mellem dem, der svarer, og dem, der ikke svarer ikke adskiller sig afgørende. Og derfor stoler vi ret meget på vores data.”

Resultaterne flugter desuden godt med andre studier, og dermed underbygger de vigtigheden af fortsat opfølgning og støtte.  

”Vi kan hjælpe mennesker, der har haft kræft ved at have større opmærksomhed på senfølger. Vi kan tale med dem om senfølger, vi kan screene for senfølger, vi kan vurdere deres senfølger, og vi kan hjælpe de her mennesker med at håndtere deres senfølger. I denne her population, er det især frygt for tilbagefald og afføringsproblemer, som påvirker dem. Og der er hjælp at hente, da der er flere studier i gang på området, og der findes allerede i dag relevante behandlingstilbud,” sagde Johanne Dam Lyhne under præsentationen.

Da deltagerne i studiet primært var udgjort af en ældre population, kan de rapporterede symptomer skyldes meget andet end senfølger efter kræft, hvorfor der er behov for yderligere forskning på området.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Anette Ellegaard har tidligere arbejdet mange år som læge i psykiatrien. Under pseudonym skriver hun i dag krimier, hvor en læge har hovedrollen. Den seneste krimi er netop udkommet.

STREAMNING: Push er godt hverdagsdrama med gode skuespil og stærke karakterer i de ledende roller, men også parrene med alle deres herlige særheder er skønne at følge.

TEATER: Stykket ’Hold så kæft Lars!’ er et forsøg på at gøre os klogere på psykisk sygdom og skabe dialog om de forhold, man møder i samfundet og sygehusvæsenet som psykisk syg. Stykket er en komisk tragedie om en ung, selvmordstruet kvindes depression og hendes kærlighedsaffære med en mand, der bare gerne vil redde hende. Det lykkes ikke.

TV: DR Kontants undersøgelse af hvordan ikke-overvægtige danskere i stigende grad får udskrevet Wegovy rejser en række vigtige spørgsmål om ansvar, etik og sundhedsrisici, når såvel tykke som tynde og raske som syge kan lyve sig frem til en recept online – heriblandt også mennesker med anoreksi.

KULTUR-TEMPERATUR: Overlæge Kristoffer Marså har for nylig kaldt til debat om medmenneskelighed i sundhedsvæsenet efter at have opsagt sin overlægestilling. Han har også netop i en svær stund oplevet, hvordan et stykke klassisk strygermusik kan skabe samhørighed.

MUSIK: En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at ældre mennesker er i stand til at huske musikstykker lige så godt som unge, fordi de ældres hjerner formår at kompensere for aldersrelaterede forandringer.

TV: DR satser i disse dage på oplysning og underholdning om demenssygdomme på alle platforme. Heriblandt også med en fuldstændig vidunderlig og inspirerende TV-serie om 17 mennesker med demens, der på kun otte uger skal synge sig frem til sammen at afholde stor koncert i DR’s koncertsal.

DOKUMENTAR: Anne-Grethe Bjarup Riis, skuespiller og filminstruktør, har skabt en række dybt personlige dokumentarprogrammer om sin søns kræftforløb med et klart formål: At give læger, skoler og andre fagfolk, der arbejder med alvorligt syge børn, konkrete værktøjer til at forbedre forholdene for børnene og deres familier. Serien er en nødvendig, men barsk opfordring til handling.

UDSTILLING: Tiderne mødes i Nikolaj Kunsthal i København, hvor Katrine Ærtebjerg fra 30. august er aktuel med udstillingen ’En sky er en pige er en dreng er en kat’, hvor hendes malerier udstilles sammen med værker af den danske kunster Ovartaci, der døde i 1985. Temaer - identitet, køn og eksistens - knytter de to kunstnere og forankrer den flydende identitet i historien.

KULTUR-TEMPERATUR: Troels Krarup Hansen, administrerende direktør for Steno Diabetes Center Aarhus, er ikke blot vældig glad for at lave musikquiz for kolleger og medarbejdere. Han har også tilbage i 1980’erne spillet keyboard i bandet Uh Babe, der vandt en andenplads i en aarhusiansk talentkonkurrence.