Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Tarmkræft-overlevere har senfølger op til ti år efter behandling

Johanne Dam Lyhne

Mange langtidsoverlevere efter kolorektalkræft oplever vedvarende fysiske og psykiske symptomer op til 10 år efter endt kræftbehandling, viser resultater fra knap 3.600 danskere præsenteret på DSKO’s årsmøde 2024.

Resultaterne blev præsenteret af læge og førsteforfatter, Johanne Dam Lyhne, ph.d.-studerende på kræftafdelingen på Sygehus Lillebælt, Vejle, samt formand for Dansk Psyko-Onkologisk Netværk.

”Hvis vi kigger på prævalensen af de psykiske senfølger efter primær diagnose, så kan vi se, at det faktisk er 35 procent af tarmkræftoverlevere, der 5 til 10 år efter deres primære behandling scorer over det kliniske cut-off for frygt for tilbagefald af kræft,” siger hun.

I studiet identificerede forskerne 6.989 personer diagnosticeret med kolorektalkræft mellem 2014 og 2018 via de danske registre. Patienterne modtog elektroniske spørgeskemaer via e-Boks i perioden maj 2023 til januar 2024. De blev spurgt til symptomer, der kunne indikere psykiske senfølger efter kræft såsom angst, depression, frygt for kræftrecidiv og helbredsangst, samt fysiske symptomer relateret til tarmfunktion, seksuel funktion og generel funktion. 

Af de 3.955 respondenter, der fuldførte spørgeskemaet, var der 3.552 brugbare svar. Den gennemsnitlige tid siden deres kræftdiagnose var 7,1 år (interval 4,4 – 9,9).

Resultaterne viste, at:

  • 35 procent scorer højt på spørgeskemaet om frygt for tilbagefald af kræft, dog uden at det nødvendigvis påvirkede deres hverdag. Niveauet af angst og depression var det samme som baggrundsbefolkningen.
  • Fysiske senfølger, såsom løs afføring og seksuel dysfunktion, blev rapporteret af næsten en tredjedel af respondenterne (henholdsvis 29 procent og 31 procent).
  • Andre symptomer inkluderede ufrivillig afgang af luft eller løs afføring, vanskeligheder med at tømme tarmen, og afføringstrang. Disse symptomer blev rapporteret af omkring en fjerdedel af deltagerne (23 til 25 procent).
  • Træthed blev rapporteret af 29 procent af deltagerne. 

Behov for støtte

Det var især mænd (57 procent), som besvarede undersøgelsen, men det var især kvinder som svarede, at de oplever frygt for tilbagefald, sagde Johanne Dam Lyhne. Hun medgav dog en kritisk spørger fra publikum, at den store forskel mellem den samlede population, der havde modtaget spørgeskemaet, og så antallet, der havde besvaret spørgeskemaet, gav en risiko for skævvridning i resultaterne. En svarprocent på omkring 55 procent er dog ganske pænt, mener Johanne Lyhne.

"Vi udsender de sidste spørgeskemaer i denne uge, og vil om en månedstid have de endelige data på de cirka 10.000 mennesker, der er blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen. Vi er også undervejs med en artikel, der beskriver dem, der ikke svarer. Vi kan se i de data, at de kliniske og demografiske karakteristika mellem dem, der svarer, og dem, der ikke svarer ikke adskiller sig afgørende. Og derfor stoler vi ret meget på vores data.”

Resultaterne flugter desuden godt med andre studier, og dermed underbygger de vigtigheden af fortsat opfølgning og støtte.  

”Vi kan hjælpe mennesker, der har haft kræft ved at have større opmærksomhed på senfølger. Vi kan tale med dem om senfølger, vi kan screene for senfølger, vi kan vurdere deres senfølger, og vi kan hjælpe de her mennesker med at håndtere deres senfølger. I denne her population, er det især frygt for tilbagefald og afføringsproblemer, som påvirker dem. Og der er hjælp at hente, da der er flere studier i gang på området, og der findes allerede i dag relevante behandlingstilbud,” sagde Johanne Dam Lyhne under præsentationen.

Da deltagerne i studiet primært var udgjort af en ældre population, kan de rapporterede symptomer skyldes meget andet end senfølger efter kræft, hvorfor der er behov for yderligere forskning på området.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?