Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Tecentriq i første linje øger ikke overlevelsen over for kemo ved metastatisk blærekræft

Førstelinje-monoterapi med Tecentriq (atezolizumab) giver ikke en signifikant overlevelsesforbedring sammenlignet med platinbaseret kemoterapi for patienter med lokalt fremskreden eller metastatisk blærekræft.

Det viser den endelige analyse fra det store, internationale fase III-studie IMvigor130.

I studiet, som er publiceret i The Lancet Oncology, deltog 1.213 patienter med tidligere ubehandlet lokalt fremskreden eller metastatisk blærekræft og en Eastern Cooperative Oncology Groups performancestatus på 0-2.

Patienterne blev tilfældigt tildelt (1:1:1) til at modtage enten Tecentriq plus platinbaseret kemoterapi (gruppe A), Tecentriq alene (gruppe B) eller placebo plus platinbaseret kemoterapi (gruppe C).

Co-primære endepunkter var progressionsfri overlevelse (PFS) og samlet overlevelse (OS) i gruppe A versus gruppe C, og samlet overlevelse i gruppe B versus gruppe C, testet hierarkisk, i intention-to-treat (ITT) populationen og derefter populationerne med høj PD-L1-tumorekspression (immuncelle [IC] ekspressionsscore på IC2/3), hvis resultaterne fra gruppe A versus gruppe C var signifikante.

I den seneste analyse rapporteres det co-primære endepunkt for OS for gruppe B (362 patienter) versus gruppe C (400 patienter) i ITT- og IC2/3-populationerne. Populationen til denne analyse omfattede samtidig indrullerede patienter i gruppe B og C, som blev tilfældigt tildelt behandling. I alt var 76 procent af patienterne mænd, og 74 procent var hvide.

Efter en gennemsnitlig opfølgning på 13,4 måneder var den gennemsnitlige OS 15,2 måneder i gruppe B (95 procent CI 13,1–17,7; 271 dødsfald) og 13,3 måneder i gruppe C (11,9–15,6; 275 dødsfald) (stratificeret hazard ratio 0,98 [95 procent CI 0·82–1·16]).

De mest almindelige behandlingsrelaterede bivirkninger af grad 3-4 var anæmi – som optrådte hos en procent af de patienter, der fik Tecentriq-monoterapi, og hos 34 procent af dem, der fik placebo plus kemoterapi – neutropeni (en procent mod 30 procent), nedsat neutrofiltal (0 mod 24 procent) og reduceret blodpladetal (en procent mod 24 procent).

Alvorlige bivirkninger forekom hos 46 procent af patienterne i gruppe B mod 50 procent i gruppe C. Behandlingsrelaterede dødsfald forekom hos tre patienter, som fik som fik Tecentriq-monoterapi (lungebetændelse, interstitiel lungesygdom og tyktarmsobstruktion), og hos fire patienter, som fik placebo plus kemoterapi (diarré, febril neutropeni, uforklarlig død og toksisk hepatitis). 

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?