Danske forskere: ctDNA-vejledt immunterapi efter blærekræftoperation ligner en succes

ESMO:  Måling af cirkulerende tumor-DNA (ctDNA) kan tidligt og med stor præcision identificere patienter med muskelinvasiv blærekræft, der stadig har kræft i kroppen efter operation, og som derfor kan drage fordel af tidlig behandling med Tecentriq (atezolizumab). Det viser en interimanalyse fra et nyt dansk studie, og resultatet vækker begejstring hos forskerne bag.

Interimanalysen blev præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO 2024 (abstract #1960O) og er udført på data fra det danske nationale, multicenterstudie TOMBOLA. Studiet er det første kliniske studie, hvor ctDNA-målinger anvendes til at guide valg af behandling ved blærekræft – i dette tilfælde adjuverende behandling med PD-L1-hæmmeren atezolizumab. Forskerne mener, at data er ved at være på plads til implementering.

”Vi kan starte behandlingen med immunterapi tidligt og nogle gange måneder, før kræften kan ses på en CT-scanning. Og vi ved, at hvis du først giver atezolizumab på et tidspunkt, hvor patienten har synlig kræft på en CT-scanning, så er det forbundet med ringe prognose og med en langtidsoverlevelse på kun få procent. Så metoden har stort potentiale,” siger Jørgen Bjerggaard Jensen, professor og overlæge i urinvejskirurgi ved Aarhus Universitetshospital. Han stod for at præsentere resultaterne på ESMO 2024.

Samtidig fandt forskerne, at patienter, der ikke havde målbar ctDNA i blodet, havde en ”forsvindende lav risiko for tilbagefald på kun 3 procent”, siger Jørgen Bjerggaard Jensen.

I studiet fik patienter med muskelinvasiv blærekræft, der havde fået neoadjuverende kemoterapi og en cystektomi (fjernelse af prostata og blære), behandling med atezolizumab så snart, at der var tegn på kræft med en positiv ctDNA-test – uanset om man kunne se tilbagefald via standardopfølgning med CT-scanning hver tredje måned.

ctDNA-testen var tumorinformeret, hvilket vil sige, at den testede DNA i patientens blod for genvarianter, der var unikke for patientens tumor.

Analysen viser efter en median opfølgning på cirka 2 år, at 57 procent af den samlede studiepopulation (n=153) fik en positiv ctDNA-test, og det var inden kræften kunne ses på CT-scanning. Størstedelen (75 procent) af dem, der fik en positiv test, fik den inden for bare 4 måneder efter operation.

Kulminationen på mange års arbejde

Arbejdet med at anvende ctDNA klinisk ved blærekræft har stået på i snart ti år, og TOMBOLA-studiet er kulminationen på det arbejde.

Jørgen Bjerggaard Jensen og medforfatterne ser så positivt på de tidlige resultater fra TOMBOLA sammenholdt med andre studier på ctDNA og blærekræft, at de nu har stoppet inklusionen af nye patienter i studiet. De har talt med ledelsen på Aarhus Universitetshospital, om man skal overveje muligheden for at implementere metoden i klinikken, siger Jørgen Bjerggaard Jensen.

”Vi er allerede i dialog med vores hospitalsledelse, om hvorvidt vi skal i gang med at lave analyserne, som vi gør i det her studie, som standard. Men hvis vi skal ind og lave dem rutinemæssigt, så kræver det nøjere overvejelse og beregning, fordi det koster at lave de her test. Til gengæld kommer vi til at spare på immunterapien, fordi nogle højrisikopatienter, som normalt have fået behandlingen uden at have behov, faktisk kan slippe med denne metode.”

Han fortsætter:

”Det største fokus både for os og for hospitalsledelsen er jo også, at vi kan give patienterne et meget bedre forløb på den her måde. Så der er nogle patienter, der kan undlade at få en behandling, de ikke har brug for. Samtidig kan vi måske endda give nogle andre behandling tidligere, hvilket formentligt er mere effektivt. Vi er ved at kigge på, hvordan den model kan se ud. Hvis det også kan spare nogle penge, er det lige før, vi kan indføre det hurtigt.”