Brystkræftpatienter har øget risiko for en række andre sygdomme
Brystkræftpatienter har forhøjet risiko for at udvikle hjerte-karsygdom og visse andre sygdomme efter brystkræftdiagnosen, når de sammenlignes med den generelle befolkning.
Det viser et nyt studie, som VIVE har udført for Pfizer Danmark.
Studiet er et registerbaseret kohortestudie af kvinder, som er diagnosticeret med brystkræft i Danmark i perioden 2003-2007, og som ikke har haft kræft tidligere. Gruppen af brystkræftpatienter er blevet sammenlignet med en matchet kontrolgruppe uden brystkræft udvalgt fra den generelle befolkning af kvinder i Danmark.
Studiet viser, at 16 procent af brystkræftpatienterne har hjerte-karsygdom, når de diagnosticeres med brystkræft. Det dækker over en bred vifte af forskellige typer af hjerte-karsygdom – fra forhøjet blodtryk til iskæmisk hjertesygdom - og nogle brystkræftpatienter har mere end én hjerte-karsygdom. Efter hjerte-karsygdom er slidgigt, grå stær, lungesygdom og diabetes de hyppigste konkurrerende sygdomme.
Forekomsten af anden sygdom end kræft hos brystkræftpatienter, når de diagnosticeres med brystkræft, svarer nogenlunde til niveauet blandt kvinder uden brystkræft med samme alder, bopælsregion og uddannelse som brystkræftpatienterne. Dog er der statistisk signifikant flere brystkræftpatienter, der har lungesygdom, diabetes og nyresygdom, når de får stillet brystkræftdiagnosen.
Brystkræftpatienter, som har hjerte-karsygdom, når kræftdiagnosen stilles, har som forventet højere dødelighed end øvrige brystkræftpatienter. Mere overraskende viser studiet, at risikoen for at dø med hjerte-karsygdom er lavere blandt brystkræftpatienter end i en sammenlignelig gruppe af kvinder med hjerte-karsygdom uden brystkræft. Dette resultat, mener forskerne, bør undersøges nærmere. Forklaringen kan muligvis være en tættere overvågning af brystkræftpatienter i sundhedsvæsenet og som følge heraf en optimeret behandling af øvrige lidelser.
Øget risiko for en række sygdomme
Studiet viser også, at brystkræftpatienter har en statistisk signifikant højere risiko for at udvikle en række sygdomme efter brystkræftdiagnosen end en sammenlignelig gruppe af kvinder uden brystkræft. Det drejer sig om hjerte-karsygdom, diabetes, anden primærkræft end brystkræft, metastaser (kræft, som har spredt sig), grå stær, infektionssygdom, osteoporose (knogleskørhed) og lignende sygdomme, affektive lidelser mv. (depression, angst og stressrelaterede tilstande) samt lungesygdom.
Efter brystkræftdiagnosen er der hvert år 4,4 procent af de brystkræftpatienter, som ikke havde hjerte-karsygdom, da de blev diagnosticeret med brystkræft, der udvikler hjerte-karsygdom, sammenlignet med 3,8 procent i kontrolgruppen. Det er det højeste antal nye sygdomstilfælde blandt de sygdomsgrupper, som indgår i studiet.
Studiet viser, i overensstemmelse med tidligere studier, også en statistisk signifikant øget risiko for at udvikle hjerte-karsygdom efter kemoterapi. Resultatet gælder for hjerte-karsygdom under ét og for de enkelte diagnoser hjertesvigt og årebetændelse.
Ud fra studiets resultater konkluderer forskerne, at det er vigtigt at være opmærksom på risikoen for hjerte-kar-sygdom og andre sygdomme hos brystkræftpatienter med henblik på at sikre en optimeret rådgivning og behandling.
Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder. Omkring 4.700 kvinder får hvert år stillet diagnosen i Danmark, svarende til en fjerdedel af alle nye kræfttilfælde blandt kvinder. Flere overlever brystkræft end tidligere, og risikoen for tilbagefald er også faldet.
