Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Nyt stort studie: Kødproteiner øger ikke risikoen for at dø af brystkræft

ASCO: Et højt indtag af kødproteiner er ifølge et nyt stort studie forbundet med en markant højere risiko for at få diagnosen brystkræft, men ikke for en øget dødelighed efter brystkræft, hvilket ikke overrasker professor og overlæge i Kræftens Bekæmpelse Anne Tjønneland.

Hun mener nemlig ikke, at proteinindtag spiller nogen stor rolle for brystkræft.

"Når undersøgelsen viser, at højere indtag af animalske proteiner e associeret med en signifikant højere risiko for at få diagnosen brystkræft, men ikke for at dø af sygdommen, så mener jeg, at det skyldes, at vores indtag af proteiner ikke spiller nogen særlig rolle for brystkræft. Det er de andre forhold, som undersøgelsen også viser, nemlig for eksempel overvægt, overspisning og mangel på fibre, som er afgørende. På samme måde som vi ser det for tarmkræft og for eksempel diabetes,” forklarer den danske professor.

Sammenhænge mellem proteinindtagelse i kosten og brystkræft er uklare blandt andet på grund af begrænsninger i kvindernes afrapportering af deres diæt. Flere studier har gennem de seneste år påvist en sammenhæng mellem animalske proteiner, mens andre studier har afvist.

Men nu har et biomarkør båret stort amerikansk studie præsenteret (Abstrakt 1569) på dette års virtuelle ASCO-kongres forsøgt at afdække mulige sammenhænge.

”Baseret på fund fra en biomarker-kalibreret fastsættelse af kildedefineret proteinindtag er et højere vegetabilsk proteinindtag associeret med en signifikant lavere risiko for brystkræftforekomst samt en lavere risiko for død på grund af brystkræft. Et højere indtag af animalske proteiner er til gengæld associeret med en signifikant højere risiko for at få diagnosen brystkræft, men ikke for at dø,” konkluderer forskerne fra Harbor-UCLA Medical Center, Torrance i Californien, Fred Hutchinson Cancer Research Center i Seattle, City of Hope National Medical Center, Duarte i Californien og Brigham and Women's Hospital, Harvard Medical School i Boston.

Anne Tjønneland hilser studiet velkomment:

"Det er et stort og godt studie udført af dygtige folk. Men i sig selv er det ikke for mig overraskende, at en kost bestående af et højt indtag af vegetabilske proteiner associeres med en signifikant lavere risiko for at få brystkræft og for at dø af den. Vi kender den samme lavere risiko ved højt indtag af vegetabilske proteiner fra andre cancersygdomme,” udtaler Anne Tjønneland.

I studiet undersøgte forskerne således mulige sammenhænge mellem energi- og proteinindtagelse med brystkræftforekomst og dødelighed hos kvinder mellem 50-79 år,  som deltager i det amerikanske sundhedsinitiativ (WHI), og tilfælde af brystkræft og overlevelse af sygdommen. Associationer mellem kilder til proteinindtagelse (dyreproteiner versus vegetabilske) kvintiler og antallet af brystkræftforekomster og dødelighed blev estimeret ved hjælp af multivariable Cox-proportional hazards regression.

Om detaljerne i resultaterne heraf uddyber forskerne blandt andet således:

"Med 6.340 tilfælde af brystkræft, 764 dødsfald som følge af brystkræft og 2.059 dødsfald efter brystkræft, var et højere indtag af vegetabilske proteiner forbundet med signifikant lavere brystkræftforekomst (P for lineær tendens = 0.01), mens højere indtag af animalsk protein var forbundet med signifikant højere brystkræft forekomst (P for lineær tendens = 0,03). Et højere indtag af vegetabilske proteiner var også forbundet med signifikant lavere risiko for død efter brystkræft (P <0,001), men ikke med lavere risiko for dødsfald som følge af brystkræft efterfulgt af død tilskrevet brystkræft

Forskerne fandt desuden forskelle mellem kvinder med et højt og lavt proteinindtag, idet de fandt, at blandt de i alt 100.024 deltagere havde kvinder med en samlet højere proteinindtagelse ”et højere BMI, var mest sandsynligt hvide, modtog hormonelle behandlinger mod menopause og havde i det hele taget et højere samlet energiindtag og en tilsvarende højere fedtindtagelse.”

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?