Samtaler med sygeplejerske forbedrer sårbare brystkræftpatienters livskvalitet
Samtaler med en særligt uddannet sygeplejerske lindrede symptomer på depression og gav en bedre livskvalitet hos brystkræftpatienter, der deltog i et nyt projekt. Især de socialt sårbare havde gavn af indsatsen, viser studiet.
Resultaterne fra undersøgelsen viser, at den målrettede støtte lindrede symptomer på depression og gav en bedre livskvalitet. Det var særligt en undergruppe af socialt sårbare brystkræftpatienter, der eksempelvishavde en kort uddannelse eller boede alene, som oplevede, at samtalerne gjorde en forskel.
Et af hovedformålene med undersøgelsen var at se, om støtten gjorde en forskel i forhold til at lindre psykologisk belastning – altså en samlet opfattelse af at føle sig belastet socialt, psykologisk eller spirituelt. Det var dog ikke tilfældet, viste undersøgelsen, men resultaterne glæder alligevel gruppeleder og psykolog Pernille Envold Bidstrup fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, der har ledet den nye undersøgelse.
”Vi har taget det første spadestik for at få viden om, hvordan man kan mindske de psykologiske følger, som nogle kræftpatienter oplever. En vigtig læring er, at alle kræftpatienter ikke skal have det samme tilbud. Vi har heldigvis en række gode tilbud til kræftpatienter i dag, som f.eks. sundhedscentrene i kommunen, som vil imødekomme de fleste patienters behov,” siger Pernille Envold Bidstrup på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.
Den psykologiske støtte bestod af seks samtaler, som kvinderne fik i løbet af deres behandling. Her tog sygeplejersken udgangspunkt i, hvad der fyldte for patienten, og fulgte op på patientens fysiske og psykologiske symptomer eller senfølger fire gange undervejs i behandlingen.
Behov for ekstra støtte
Ifølge Pernille Envold Bidstrup, at der dog fortsat patienter, som har særlige behov, som skal have tilbud om ekstra støtte eksempelvis fra en sygeplejerske.
”Det skal de, fordi psykologiske følger, ellers kan give store udfordringer i livet mange år frem,” siger hun.
Undersøgelsen blev lavet i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og Brystkirurgisk Afdeling på Rigshospitalet. Her blev kvinder med brystkræft, som oplevede psykologisk belastning allerede inden behandlingen – det gjaldt cirka halvdelen af kvinderne – tilbudt at være med.
Kvinderne blev ved lodtrækning inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe blev fulgt gennem en serie samtaler med en såkaldt navigatorsygeplejerske, som er særligt uddannet til at støtte sårbare patienter under deres kræftbehandling. Den anden gruppe brystkræftpatienter fulgte den sædvanlige pleje og behandling.
