Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Luftforurening øger risiko for brystkræft

ESMO: En langvarig eksponering for luftforurening øger risikoen for brystkræft uanset hormonreceptor- og menopausalstatus.

Det viser nye epidemiologiske data fra Frankrig præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO 2023 (abstract # 238MO). 

Studiet viste en signifikant lineær stigning i risikoen for brystkræft relateret til langvarig eksponering for partikler (PM2.5 og PM10) og nitrogenoxid (NO2).

Studiet involverede 2.419 tilfælde af brystkræft og 2.984 tilfældigt udvalgte matchede kontrolpersoner fra den prospektive E3N-kohorte, som er den franske del af det europæiske studie EPIC. 

Resultaterne viste, at der var en numerisk højere risiko for brystkræft forbundet med partiklerne PM2.5 (justeret odds ratio [OR] 1,28; 95% CI 1,00–1,63) og PM10 (justeret OR 1,09; 95% CI 0,92–1,30) og ligesådan for NO2 (justeret OR 1,05; 95% CI 0,97–1,13) med den samme inkrementelle stigning på 10 µg/m3.

Studiet skriver sig således ind i rækken af stadig flere studier, der peger på en forbindelse mellem luftforurening – især små partikler – og en øget risiko for brystkræft.

"Vi ved, at der er et biologisk rationale bag sammenhængen mellem luftforurening og risiko for brystkræft, da små partikler er genotoksiske, kan føre til destruktiv endokrine forhold og kan påvirke brystvævsdensiteten. Så det, vi ser med de nye data, er en del af et større billede på kræftrisiko, og vi er nødt til at forstå, hvordan det hænger sammen," sagde Dr.Shani Paluch-Shimon fra Hadassah University Hospital i Israel til ESMO Daily Reporter.

I abstractet påpeges det, at kvinderne i den franske E3N-kohorte havde en baselinealder på 40–65 år, så observationerne afspejler ikke den generelle befolkning eller tidlig eller livslang eksponering for luftforurening. 

 

ESMO

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?